Dansk Folkeparti vil afskaffe seksårs-fristen - minister afviser

Det skal være slut med en tidsgrænse for, hvor lang tid en læge bruger fra KBU’en til hoveduddannelsesforløbet. Den udskældte seksårs-frist skal væk, så lægerne ikke længere bliver tvunget til at vælge type af speciallæge inden for seks år, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

”Der skal være andre tiltag, der tiltrækker lægerne til bestemte specialer og bestemte områder af landet end en tidsmæssig grænse. Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt at få suspenderet fireårs-reglen, inden det blev lavet til en femårs frist for så at blive ændret til en seks-års frist – som lægerne i visse tilfælde kan få dispensation for. Nu er tiden inde til at sige stop. Der er stadig læger, der falder for fristen og havner i gruppen, der ikke kan blive speciallæger eller rejser til udlandet. Vi skal have lægerne, der bliver uddannet i Danmark til at arbejde i Danmark. Lægerne skal have lov til at tænke sig om, så de sikrer sig, at de vælger det rigtige. Vi skal ikke have læger, der føler sig tvunget til at vælge det forkerte speciale,” siger Liselott Blixt.

Blev sat i gang i 2008

Fireårs-reglen blev sat i værk af VK-regeringen i 2008, i 2014 ændret til femårs-fristen og i november sidste år ændrede den nye trekløverregering med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti femårsfristen til en frist på seks år

Reglen blev indført for at sikre, at der inden for kortere tid blev uddannet tilstrækkeligt med læger inden for de forskellige specialer i alle landsdele, og ifølge Sundhedsministeriet betød fristen i de første år, at andelen af ledige hoveduddannelsesstillinger faldt fra 2008 til 2013 – fra 15 pct. til 7 pct.

”Reglen blev lavet for at sikre, at der blev uddannet speciallæger hurtigt og fik dem placeret de rigtige steder i landet. Men i dag er der læger, der ikke blev uddannet som speciallæger, og det har samfundet ikke brug for. Reglen blev sikkert lavet i bedste intentioner og har sikkert hjulpet, men allerede ved fireårsreglen fik jeg mange henvendelser fra læger, der rejste til udlandet og som samfundet gik glip af. Jeg mener, at vi skal lave en mere samlet plan for lægedækningen og på andre måder gøre det attraktiv at vælge bestemte speciale i bestemte dele af landet,” siger Liselott Blixt.

Hvilke konkrete forslag, der skal til, vil hun ikke komme nærmere ind på, da forhandlingerne om en ny sundhedsreform – herunder lægedækningsproblemet – er i gang.

Godt med klar besked

For Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger, er det helt nye – og ganske gode - toner fra regeringens støtteparti.

”Det er glædeligt, at Dansk Folkeparti nu toner rent flag og vil afskaffe reglen. For reglen er forkert af flere grunde. Dels er det noget helt principielt forkert i, at man tvinger folk til at være motiverede til at vælge en bestemt speciallægeuddannelse et bestemt sted i landet. Tvang hører bare en anden tid til. Dels ser vi en tendens til, at læger er tilbageholende med at søge introduktinsstilling på de mere perifere sygehuse inden hoveduddannelsen, fordi lægerne tror, de er ringere stillet, end hvis de har været på et større sygehus, når de skal søge hoveduddannelsesstilling. Derfor tror jeg faktisk, at lægerne – uden en regel - i højere grad og i længere tid vil arbejde på de mere perifere sygehuse,” siger Camilla Ratchke.

Siden reglen blev indført med grænsen på fire år er den lempet i flere omgange og også af den grund mener Yngre Læge-formanden, at den skal væk nu.

”Inden reglen blev sat i værk i 2008 var lægerne i gennemsnit 5,7 år fra KBU’en til hoveduddannelsesstillingen, og den grænse har vi passeret. Man har sikkert tænkt dengang, det var den rigtige vej at gå, men der er meget få læger – dengang som i dag – der ikke har lyst til at være speciallæge, hvis man fortsætter en klinisk karriere. Og tidsfristens formål med at få læger til at rejse til steder med ledige uddannelsesstillinger og dermed sørge for bred lægedækning har jo ikke virket. Vi har stadig lægemangel på trods af reglen. Den har haft sin tid, og derfor skal den afskaffes,” siger hun.

Der er ikke lavet opgørelse for, hvor mange læger der er faldet for seksårsfristen, fordi de første læger første kunne falde for fristen tidligst 1. maj år. Men de seneste tal fra 2016, viser, at op mod 400 læger på det tidspunkt kunne være faldet for femårsfristen, oplyser Yngre Læger med tal fra Sundhedsstyrelsen.

Stadig godt med en klemme

Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser at ville ændre reglen.

”Det er fint at få Dansk Folkepartis holdning, som også bliver delt af de andre regeringspartier, og jeg har da også selv dispenseret for reglen for at sikre bedre lægedækning på det psykiatriske område og inden for almen praksis. Og den er udvidet flere gange, så lægerne nu har seks år. Og de ændringer er sket, fordi vi godt ved, at den ikke fungerer efter hensigten på nogle områder. Men omvendt har den fået de unge medicinere godt i gang med uddannelsen. Derfor har regeringen ikke planer om at ændre seks-årsfristen lige nu,” siger Ellen Trane Nørby (V).

Hun understreger, at Lægedækningsudvalget tidligere i år havde frie hænder til at foreslå at afskaffe fristen – men ikke gjorde det.

”Udvalget anbefalede at rette fristen til i de specialer, hvor fristen var en hæmsko, og det har vi så gjort ved at give muligheder for dispensationer. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan sige, at fristen ikke har skabt en øget mobilitet væk fra de store byer. Tidspresset betyder, at lægerne er nødt til at søge lidt bredere geografisk og ikke for altid vente på ens ønskestilling lige præcis det sted, man gerne vil have. Den lille klemme er fortsat en god ting for at skabe mobilitet og sørge for god lægedækning,” siger Ellen Trane Nørby.

Men Danmark har vel stadig lægedækningsproblemer trods seksårs-fristen?

”Ja, men Lægedækningsudvalget anbefalede ikke at afskaffe den, men at justere den. Og det har regeringen fulgt ved at øge fristen og give dispensationer. Det er vores instrument til at sikre god lægedækning, og det bliver det ved med at være,” siger sundhedsministeren.