Dansk Katastrofemedicinsk Selskab

Selskabets formål er at fremme og koordinere viden og forskning inden for katastrofemedicin i Danmark og formidle viden på internationalt plan.

Selskabets internationale betegnelse er »The Danish Society for Emgergency and Disaster Medicine«. Hermed understreges det, at »emergency medicine (akutmedicin) er en del af selskabets virksomhed.

»Baggrunden for oprettelsen af Dansk Katastrofemedicinsk Selskab (DKMS) har været et ønske om at styrke de ting, der fremgår af vores formålsparagraf. Oprindeligt var selskabet et rent lægeligt forum, men det er det ikke længere, hvilket afspejler tiden på området - koordinering og samarbejde mellem de redningsgrupper, der kommer ud til en større katastrofe - brandfolk, politi, ambulanceførere, læger og sygeplejersker, er uhyre vigtigt i en katastrofesituation«, siger Knud Børge Møller , som er formand for selskabet.

Samspil og koordinering

Ifølge Knud Børge Møller er selskabets vigtigste indsatsområder, at videreføre den tendens, der har været til, at sygehusene er synlige på gader og stræder, fordi læger og sygeplejersker nu rykker ud til ulykkesstederne.

»Før i tiden var en patient først »interessant« ved ankomsten til sygehuset, det er nu vendt til, at patienten er interessant i det øjeblik, han/hun bliver en patient. På den måde sætter man i langt højere grad dagsordenen for ambulancetjenesten: Hvad skal de kunne, hvordan skal de kunne det, hvilket hospital skal patienten til osv.«, siger Knud Børge Møller .

For selskabet er det et must, at den præhospitale behandling udvikles ved at finde et fornuftigt miks mellem læger/sygeplejersker/redder, der optræder på ulykkesstederne.

En anden stor udfordring for selskabet er at få sygehusenes/amternes position cementeret som medspiller ved de store ulykker og få de forskellige komponenter, der tilkaldes til ulykkerne til at arbejde endnu bedre sammen end nu.

»Historisk set har det været brandvæsenet og politiet, der har ledet indsatsen på ulykkessteder, mens ambulancetjenesten har fungeret som transportorganisation og stort set ikke andet. I dag er ambulancetjenesten - bredt set - blevet en meget mere aktiv spiller på banen. Amterne har en klar holdning til, hvad det er for patienter, de vil have ind på sygehusene, hvordan de vil have dem ind og hvor de vil have dem ind. Tidligere kørte man blot til nærmeste sygehus, nu vil man have den rigtige patient på det rigtige sygehus. Der skal ske en forvisitering af patienterne på ulykkesstedet. Ambulancetjenesten har undergået en markant forandring de sidste 10 år, og i dag er de højt specialiserede folk.

Det er et stort mål for os at få et skadessted afviklet ved at udnytte de ressourcer, der møder op, på bedst mulig måde, og det gør man kun ved, at de, der møder op, arbejder utrolig godt og tæt sammen. Ved hvad hinanden står for og hvem laver hvad osv. Det gør vi ikke godt nok i dag«, siger Knud Børge Møller .

Evaluering og meningsdannere

En af de måder, hvorpå selskabet søger at øve indflydelse på at opnå bedre samarbejde og koordinering ved store ulykker, er arrangementer af møder efter konkrete katastrofer, fx det store trafikuheld ved Guldborgsund.

Her gennemgås hele sagen fra den første alarmering til indbringelse på sygehusene, fordeling af patienterne osv. Et bredt forum (60-70) inviteres til møderne, så det er ikke kun læger, der er til stede, men også indsatslederen fra brandvæsenet og politiet - så man får en bred forståelse for, hvad der har betydning for at få afviklet en katastrofe på en fornuftig måde.

»På disse møder efter ulykker - siger vi til foredragsfolkene - at hvis vi skal lære noget af det, skal vi ikke kun høre om de ting, der gik godt, men også om det der gik skidt. Ingen kan afvikle sådan en stor hændelse og bagefter sige - at alt gik perfekt, sådan er verden ikke«, siger Knud Børge Møller og fortsætter:

»Vi forsøger også at øve indflydelse ved at forsøge at komme med i forskellig udvalg. I Beredskabsstyrelsen sidder vi med i et forum for forskning og vidensindsamling. Udvalget er nedsat efter 11. september, og et af projekterne er at se på, hvordan vi kan gøre indsatsen bedre. Ud fra hvad vi har lært i den store verden, og hvordan vi kan overføre det til danske forhold«.

Nordisk samarbejde

Selskabet arbejder tæt sammen med Nordisk Katastrofemedicinsk Forening, der består af de faglige selskaber i Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark. Selskabet har i øvrigt et dansk formandskab, ved Leif Berner Hansen . De nordiske lande har samme problemstillinger og samme måde at gøre tingene på. I august måned afholdtes en stor 3-dages-kongres i Göteborg, bl.a. med katastrofemedicinske emner og ledelse på dagsordenen, og der er betydelig erfarings- udveksling mellem de nordiske lande.

Selskabet afholder typisk medlemsmøder. Der er ingen selvstændige kurser, men selskabet er mere medspiller på forskellige kurser.

Forskning

Selskabet søger at indsamle og informere om udenlandske forskningsresultater og at inspirere til dansk forskning, udvikling og formidling af viden.

På områder som akutmedicin, traumatologi, transportmedicin, toksikologi, katastrofeledelse og -planlægning vil selskabet således kunne tilbyde bistand til at igangsætte, strukturere og publicere forskningsvirksomhed - ofte af tværfaglig art.

»Der foregår ikke egentlig selvstændig forskning her i landet, men vi trækker på forskningen fra udlandet, og vi forsøger at være med til at sætte dagsordenen ved at prøve at få forskelligt til debat.

Inden for de katastrofemedicinske discipliner er det alt med ledelse, koordinering, behandlingsmuligheder ude på ulykkesstedet«, siger Knud Børge Møller .

Vi skal være bedre

Katastrofemedicin er en tværfaglig disciplin i lægers, sygeplejerskers og andet medicinalpersonales uddannelse. Katastrofemedicinen omfatter medicinalpersonalets indsats, såvel fagligt som administrativt, under katastrofeforhold og ved store ulykker.

»I Danmark er vi utrolig dygtige til at agere inden for eget felt, den store udfordring ligger i koordineringen/samordningen. Der er ingen tradition for samarbejde, og vi har haft en opfattelse af, at hvis vi er gode til det, vi laver i det daglige, så klarer vi nok også de større ulykker. Men vi gør det ikke godt nok. Vi skal meget mere målrettet gå ind og se på, hvordan løser vi det ved de store ulykker - koordinering og samarbejde er yderst vigtigt i den sammenhæng«, siger Knud Børge Møller .

Efter 11. september

Fra myndighedernes side er der særligt efter 11. september kommet fokus på katastrofemedicin. »På sygehusområdet er området stadig præget af pionerånd; på visse sygehuse er der nogle meget progressive læger, som har arbejdet med området i mange år - andre steder har det ikke interesse. Men det bevæger sig bestemt i den rigtige retning. Der er bevilliget mange millioner til Beredskabsstyrelsen - peng ene er brugt til indkøb af udstyr, noget til efteruddannelse, og så er der fokusområder, hvor vi ser på, hvad man kan lære fra verden og hvordan vi får den visdom bragt ind i de danske systemer, hvis katastrofen skulle indtræffe«, siger Knud Børge Møller .

Selskabet er oprettet i 1977

• Bestyrelsen: Akademiingeniør og beredskabschef Knud Børge Mølle r, formand, læge Tommy Korsgaard Larsen , sekretær og kasserer, overlæge Torben Mandorf , overlæge Flemming Knudsen.

• Antal medlemmer: 200, ca. 1/5 er tilknyttet ambulancetjeneste, redningsberedskab og politi.

• Kontingent: 250 kr. årligt, 1.200 kr. for organisationer.

• For indmeldelse: Fællessekretariatet 35 44 84 07, Charlotte Stryhn .

• Læs mere på www.disastermedicine.suite.dk