Ensartet brug af antibiotisk behandling til nyfødte i Danmark kan tilskrives fælles behandlingsstrategi – men ensretning af registreringspraksis er en forudsætning for validiteten af data.
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) har monitorereret behandling af alle nyfødte i Danmark siden 2016 og udkom i november 2019 med sin første officielle årsrapport for året 2018. Databasen er baseret på registreringer i Landspatientregistret (LPR), og datagrundlaget for 2018 rapporten er 61.082 nyfødte børn (levende- og dødfødte) i gestationsalderen (GA) 22-43 uger.
I den første årsrapport afrapporteres resultater for otte ud af ni kvalitetsindikatorer. Indikator 9 (antibiotikabehandling) beskriver andelen af levendefødte med GA ≥ 32 uger, der behandles med antibiotika inden for de første syv levedøgn.
Nyfødte behandles hyppigt med antibiotika, da neonatale infektioner er potentielt alvorlige (risiko for død eller varige men), og tidlig behandling kan være helt afgørende for forløbet. Yderligere er infektionssymptomer hos nyfødte ofte meget uspecifikke, og sikre tidlige biokemiske infektionsmarkører eksisterer ikke. Danske guidelines anbefaler derfor at iværksætte antibiotisk behandling ved mistanke om infektion hos den nyfødte og afslutte behandlingen hurtigt, hvis udvikling i klinik, bloddyrkning og senere biokemiske markører ikke underbygger mistanken om infektion (tidlig seponering – typisk to døgn).
Studier har givet anledning til bekymring for, at antibiotikas påvirkning af det gastrointestinale mikrobiome hos nyfødte kan have negative effekter. Derimod har bekymringen for, at en mere restriktiv antibiotikatilgang kan betyde for sen start af antibiotika med fatale følger for enkelte patienter, betydet, at styregruppen har været tilbageholdende med at definere en indikatorstandard. Disse bekymringer bør imidlertid ikke have betydning for at afkorte behandlingsvarigheden efter et par døgn. Det er styregruppens vurdering, at der her er potentiale for at nedbringe den samlede antibiotikaeksponering blandt nyfødte væsentligt.
Indikator 9 opgøres for børn behandlet med »fuld kur« (typisk syv døgn) (Tabel 1). Børn, som seponeres tidligt, og det samlede antal nyfødte behandlet med antibiotika rapporteres i årsrapportens bilag 3. Efter gennemgang af 2018-rapporten, har styregruppen besluttet at fastsætte standarden på ≤ 1,2% for fuld kur. Indikatoren tilskrives fødestedet, også selv om barnet indlægges eller overflyttes til behandling på et andet sygehus. På landsplan modtog 1,1% af alle levendefødte (GA ≥ 32) en fuld antibiotisk kur, mens 0,6% blev seponeret tidligt. Andelen af børn, der modtog en fuld antibiotisk kur, varierede fra 0,7% (Nordjylland) til 1,2% (Hovedstaden), mens variationen i tidlig seponering var noget større (0,1-1,3%) (se årsrapporten, bilag 3). Brugen af antibiotika til nyfødte i Danmark ligger nationalt på et niveau, der svarer til det norske (Fjalstad et al, 2016).
Det er en udfordring for tolkningen af indikatoren, at de bagvedliggende LPR-infektionsdiagnosekoder hidtil har været brugt varierende, og at validiteten i forhold til DKN's indikatordefinition derfor er ukendt. Dette gælder særligt for tillægskoden DZ038, der registrerer frafaldet infektionsmistanke med tidlig seponering.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter, dokumentalist og formænd for Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) i samarbejde med styregruppen for DKN. Rapporten har været i review.
