Dansk miljømedicin på markarbejde i Bolivia

I Bolivia forhandles og opbevares pesticider sammen med fødevarer og er hvert år årsag til dødsfald og forgiftninger. Sprøjtemidler, der ikke kan købes i den vestlige verden, ligger i Bolivia på åben mark, kun omkranset af et traktordæk. Kemikalierne forhandles til bønder, der ikke kender betydningen af at beskytte sig selv og planterne, når de bekæmper skadedyr. Men viden om håndtering af sprøjtemidler findes - blandt andet i Danmark. Gennem et treårigt projekt, støttet af Danida, deler danske arbejds- og miljømedicinere deres viden og erfaringer med kolleger i Bolivia, der gennem et bredt uddannelsesprogram formidler informationerne videre.

Mere end halvdelen af landbefolkningen i La Paz-regionen i Bolivia lider af forgiftningssymptomer, som kan registreres umiddelbart i forbindelse med sprøjtning. Hos 10% ses enzymændringer i blodet. Det er ikke gennem undersøgelser påvist, at ændringerne er kroniske. Men hver 10. med ændringer i blodet er børn, der spiser eller drikker de farlige kemikalier. Det viser en undersøgelse, som INSO, Bolivias nationale arbejdsmiljømedicinske klinik, gennemførte i 1990 og som blev anledningen til at bede om international bistand til at mindske problemerne med uautoriseret brug af plantegifte.

»Når miljøproblemer angribes ud fra en arbejdsmiljømedicinsk vinkel, tager bekæmpelsen sit udgangspunkt i mennesket«, fortæller arbejdsmiljømediciner Erik Jørs fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Esbjerg. Hypotesen er, at når mennesker ændrer adfærd, påvirkes forholdene i miljøet med positiv effekt.

Eksport af ekspertise

I Bolivia trækker projektet på erfaringer fra danske arbejds- og miljømedicinske klinikker. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense ved Odense Universitetshospital, der næsten har udviklet sig til danmarksmestre i sprøjtegifte, bidrager med den faglige ekspertise, mens internationale kontakter og erfaring med arbejdsmedicin i ulande findes hos Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Centralsygehuset Esbjerg/Varde i Esbjerg.

»I Odense har Arbejds- og Miljømedicinsk i Klinik indhøstet sin viden om sprøjtegifte i væksthusene i de mange gartnerier i Odense-området«, beretter Erik Jørs. I Bolivia arbejder vi med småbønders brug af pesticider i et naturligt varmt og fugtigt tropisk klima, der er overordentlig gunstigt for skadedyr.

På dansk grund er det især de ufaglærte gartnerimedhjælpere, der har brug for instruktion i, hvordan man opbevarer, blander og anvender de kemiske skadedyrspræparater. Både i gartneri- og landbrugserhvervet kræves sprøjtecertifikat før der må anvendes sprøjtemidler i planteproduktionen.

I Bolivia er der udvalgt tre grupper af personer, der skal opkvalificeres på hver sin måde. Det er bønder, sundhedspersonale og børn.

Formidling af viden

I Danmark sker oplysningsarbejdet gennem pjecer og plakater; Bolivia går et spadestik dybere og arbejder med undervisning på tre niveauer. Ligesom i Danmark har projektet fokus på den måde, som mennesker handler på. Læger og agronomer fra Bolivia er ansat til at undervise og instruere, mens de danske projektarbejdere fungerer som rådgivere og supervisere.

Der er planlagt 15 kurser af to dages varighed for bønder, sundhedspersonale og skolelærere.

Projektets agronomer skal instruere bønderne i den rette dosering og timing, men de skal også rådgive dem om dyrkningsmetoder, der gør behovet for sprøjtemidler mindre. Samtidig lærer bønderne at beskytte sig selv mod de uheldige virkninger af at være i kontakt med kemikalier som organo-fosfater og carbamater. Projektet anbefaler beskyttelsesdragter af lokalt tilsnit: en plastikponcho, en bred-skygget hat, handsker og gummi- støvler.

Bønderne skal desuden lære at afkode mærkningen af kemikalier, og de skal lære at opbevare dem forsvarligt - uden for børns rækkevidde og under kontrollerede forhold.

»Vi forventer, at agronomer vil inspirere bønder til at udlægge forsøgsmarker, som kan danne basis for bedre rådgivning. Endvidere lægger vi op til undervisning i arbejdsmiljø på det medicinske fakultet, og at agronomer undervises i giftvirkninger og i førstehjælp«, lyder informationerne fra Erik Jørs. Det sidste med det formål, at også landmænd skal undervises i at yde førstehjælp i tilfælde af forgiftninger.

Læger og sygeplejersker skal have del i den viden, danske arbejds- og miljømedicinere har om diagnosticering og behandling. Samtidig skal de registrere alle forgiftningstilfælde for at kunne dokumentere problemets omfang over for myndighederne og på den måde skabe grundlag for en indsats i resten af landet.

En undervisningsreform har åbnet for tværfaglige temaer i læseplanerne og dermed også for uddannelse i miljømæssige emner. Sammen med pædagoger i sundhedsministeriet udvikler projektet undervisningsmaterialer, der i første omgang skal anvendes i skolerne i La Paz, og senere forhåbentlig i hele Bolivia. Men først skal regionens lærere på skolebænken og introduceres til det nye materiale.

Et af målene er, at børn skal vokse op med en større miljøbevidsthed end deres forældre.

Forskningspotentiale

Den danske viden hjælper bolivianerne på vej og samtidig kan dansk arbejds- og miljømedicin få stor gavn af indsatsen. »I Bolivia optræder problemerne i dimensioner, vi slet ikke kender«, forklarer Erik Jørs. Set ud fra et forskningssynspunkt betyder det, at vi her har lettere adgang til at be- eller afkræfte en sammenhæng mellem kontakt med sprøjtegifte og symptomer hos mennesker og miljø.

»Arbejdsmedicinsk har vi et rimeligt højt niveau i Danmark, men med tiden arbejder vi med så små forekomster i blodet, at det efterhånden er meget vanskeligt at påvise sammenhænge. Megen af den viden, vi har, er blevet overflødig i danske sammenhænge, men den er højst anvendelig i ulande«, påpeger Erik Jørs. - Det benytter vi os blandt andet af, når vi sender blodprøver hjem til undersøgelse. De undersøgelser, vi laver i Bolivia, foregår på gammeldags facon med pipettering, mens vi herhjemme laver højteknologiske screeninger. Ved krydskontrol sikrer vi os, at pålideligheden af undersøgelserne i Bolivia er i orden.

Udsigt til fremskridt

Problemerne i Bolivia springer i øjnene. Der er begrænsede midler til at gøre noget ved dem. Der er begrænset viden om, hvad der kan gøres. Og den nye viden kommer kun langsomt frem. En vis effekt kan dog spores, idet en almen viden om kemikaliers farlighed langsomt breder sig fra projektet.

»Når projektet i La Paz har kørt i tre år, har bolivianerne oparbejdet en videns- og erfaringsbase, der kan påvirke udviklingen i hele Bolivia«, fastslår Erik Jørs. En ny miljøkurs kræver en langsigtet og stædig indsats, sådan som vi kender det fra udviklingen af den danske arbejds- og miljømedicin. Så også på den måde kan man sige, at det bolivianske projekt drager nytte af danske erfaringer.

Sådan kom projektet i stand

Arbejdsmediciner Erik Jørs har siden sin studietid i 1980'erne været engageret i u landsarbejde i Sydamerika. Sidst i 1990'erne modtog han derfor en henvendelse fra Det nationale institut for arbejdsmedicin i Bolivia om assistance til at dæmme op for bøndernes uhæmmede og ukontrollerede brug af pesticider. Henvendelsen resulterede i et projekt, der blandt andet er finansieret med 3,4 mio. kr. fra Danida. De arbejdsmiljømedicinske klinikker i Esbjerg og Odense står sammen med Det nationale institut for arbejdsmedicin i Bolivia, INSO, for det faglige indhold, mens Care Bolivia varetager økonomistyringen. Projektet kommer i stand gennem den danske hjælpeorganisation Dialogos.