Skip to main content

Dansk Pædiatrisk Selskab

Lisbeth Dahl, FAS' sekretariat

2. nov. 2005
7 min.

Den vigtigste udfordring de næste år bliver at bevare det almene pædiatriske fundament samtidig med, at den pædiatriske ekspertuddannelse styrkes, kvalitativt som kvantitativt.

»Der er meget fokus på, hvad man kunne kalde ,politiker-sygdomme` - den type af sygdomme som typisk rammer den midaldrende aldersgruppe: kræft, hjertekar-sygdomme med videre. Det er selvfølgelig vigtigt med opmærksomhed på disse sygdomme, men børnene er samfundets råstof, og pædiaterne ser sig selv som børnenes advokater med henblik på almen trivsel, udvikling, behandling og forebyggelse af sygdomme«, siger Arne Høst, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS).

Børnetallet er steget med 30 pct. de seneste år - det har man ikke taget højde for politisk - det betyder f.eks., at der på mange børneafdelinger mangler behandlingskapacitet og også sengeplads til at indlægge mor eller far sammen med barnet.

»Der er ikke gehør nok fra de bevilligende myndigheder - området mangler opmærksomhed. I selskabet har vi blandt andet derfor taget initiativ til et pædiatrisk ,pressenetværk` - i form af en opdateret liste over pressekontaktpersoner med særligt kendskab til en række pædiatriske emner samt uddannelses- og organisationsspørgsmål«, siger Arne Høst.

Samarbejde

Specialet pædiatri er i modsætning til de fleste andre specialer aldersdefineret og ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer og sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger samt med amtslige og kommunale instanser. De fleste funktioner i pædiatrien varetages således i et tværfagligt samarbejde.

I Danmark udøves pædiatrien både i den primære og sekundære sektor samt i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge. I almen praksis foretages lovbestemte børneundersøgelser og vaccinationer samt diagnostik, behandling og/eller visitation af akutte og kroniske sygdomme hos børn. I speciallægepraksis varetages ambulant pædiatri inden for basale funktionsområder. Der er over 20 fuldtidspraktiserende pædiatere og et tilsvarende antal pædiatriske speciallæger med deltidsbeskæftigelse i praksis. Der er behov for en øget kapacitet inden for den pædiatriske speciallægepraksissektor. Kommunallægernes funktion er baseret på lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Også her er pædiatri et vigtigt rekrutteringsspeciale, idet funktionen som kommunallæge forudsætter generel pædiatrisk viden på basis- niveau med speciel kompetence inden for socialpædiatri og neuropædiatri.

»Desværre har en nylig lov- ændring betydet, at det ikke længere er obligatorisk for kommunerne at have fastansatte kommunallæger til at varetage denne funktion inden for landets vigtigste bedriftssundhedstjeneste«, siger Arne Høst.

Almen medicin

Speciallægen i almen medicin er en af pædiatriens vigtigste samarbejdspartnere. I modsætning til mange steder i udlandet, hvor det pædiatriske arbejde i større omfang varetages af pædiatere, foretages de lov-bestemte børneundersøgelser og vaccinationer i almen praksis, og primær diagnostik, behandling og/eller visitation af syge børn foregår også i almen praksis. Helt op til 1/3 af praktiserende lægers konsultationer vedrører børn.

»Det var derfor meget bekymrende, at betænkningen fra Speciallægekommissionen fra maj 2000 foreslog, at vordende speciallæger i almen medicin udelukkende kunne uddannes i pædiatri i almen praksis suppleret med et ,pædiatrikursus`. Det er glædeligt, at Dansk selskab for almen medicin (DSAM) og DPS sammen har anbefalet og indstillet, at hospitalsuddannelsen i pædiatri fremover skal være en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen i almen medicin«, siger Arne Høst. Opholdet planlægges i forlængelse af den internmedicinske hospitalsuddannelse (12 måneder), således at der bliver mulighed for lokalt i amterne/regionale videreuddannelsesudvalg at indarbejde en fleksibilitet med hensyn til varigheden af ansættelsen inden for henholdsvis intern medicin og pædiatri.

»Mange læger i almen praksis har et beskedent erfaringsgrundlag vedrørende akutte sygdomme hos børn (f.eks. meningitis, sepsis) samt kroniske syge/retarderede børn, fordi de simpelthen ikke møder sygdommene ofte nok. Ved at gøre pædiatri til en obligatorisk del af uddannelsen, f.eks. ved ophold af 6 måneders varighed på en pædiatrisk afdeling, vil den kommende speciallæge i almen medicin kunne opnå et langt bedre vurderingsgrundlag for behandling og visitation af syge børn, således at lettere sygdomstilfælde i højere grad kan varetages i primær sektoren, mens alvorlige, akutte tilfælde og svæ-rere lidelser visiteres til sekundærsektoren«, siger Arne Høst og påpeger, at det derfor er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og de regionale videreuddannelsesråd samt amterne støtter og effektuerer DSAM' og DPS' indstilling om obligatorisk hospitalsuddannelse i pædiatri for vordende speciallæger i almen medicin.

Sygdomsområder og forebyggelse

De vigtigste områder for almen pædiatri er relateret til livsstilssygdomme, som astma og allergi samt overvægt med risiko for følgesygdomme som hjerte-kar-lidelser og type 2-diabetes. »Her er det vigtigt, at se på vanerne i familien i forhold til rygning, kost og motion. En øget indsats mod tobaksrygning såvel forebyggelse af rygestart som hjælp til rygestop, vil have en stor positiv effekt, ikke blot for de røgrelaterede sygdomme hos børn som astmatisk bronchitis og astma, men også på sygdomme i nyfødthedsperioden, for tidlig fødsel, pludselig uventet spædbarnsdød, mellemørebetændelser, øvre luftvejs-infektioner og lungebetændelser. Også her er der brug for et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Med hensyn til overvægt ses der nu også i Danmark flere og flere overvægtige børn. Fedmeepidemien fra USA har også ramt os, og det kan forventes, at problemets omfang vil vokse hastigt de kommende år. Det vil være oplagt med et samarbejde med børne-ungelægerne, som i mange kommuner varetager indskolingsundersøgelserne. Børne-ungelægerne kunne f.eks. registrere de overvægtige børn. Hvis et barn er overvægtigt ved skolestart i 6-7-års-alderen, viser undersøgelser, at der er større risiko for at blive overvægtig som voksen. En registrering kunne være med til at belyse problemets størrelse og give et overblik over antallet, så vi kan få igangsat forebyggende arbejde«, siger Arne Høst.

Netop forebyggelse er en væsentlig del af det pædiatriske arbejdsområde, og emnet er ofte genstand for megen interesse i pressen og i faglige sammenhænge, men dog uden at pædiatrien er tilstrækkeligt repræsenteret. For at sætte fokus på pædiatriens rolle har selskabet for nylig arrangeret et møde, hvor forebyggelse var hovedtemaet, men der er behov for fortsat fokus og mere medicinsk forskning på området, som ønskes opprioriteret.

Uddannelse og efteruddannelse

»Selskabet har lagt mange kræfter i udfærdigelsen af målbeskrivelsen for den pædiatriske speciallægeuddannelse og logbøger. Det er bestyrelsens opfattelse, at der gennem de mange arbejdsopgaver er mulighed for en væsentlig indflydelse på fagets udvikling«, siger Arne Høst. Der er nedsat et videre- og efteruddan nelsesudvalg, som skal lede og udvikle uddannelsen i pædiatri. En af opgaverne er at tilrettelægge den pædiatriske specialistuddannelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og de regionale videreuddannelsesudvalg. Udvalget koordinerer speciallægeuddannelsen i pædiatri med efteruddannelsen og ekspertuddannelsen inden for de pædiatriske fagområder (se boks om fagområder). Udvalget vurderer løbende behovet for uddannelsesstillinger, og på grund af manglende behandlingskapacitet inden for flere pædiatriske områder vurderes der at være et øget behov for uddannelsesstillinger. »Alle uddannelsesstillinger bliver besat, og der er stor søgning til faget. Pædiatri er i øjeblikket et af de mest søgte specialer», siger Arne Høst.

Forskningen

Forskningsmæssigt ligger pædiatri på et højt niveau. I Danmark er man langt inden for en række områder f.eks. neonatologi, genetisk forskning, gastroenterologi, hæmatologi/onkologi, reumatologi, pulmonologi, astma, allergi, og Danmark er blandt de førende inden for vækst og udvikling (børneendokrinologi). Generelt er der behov for en opprioritering af det pædiatriske forskningsområde og allokering af flere økonomiske midler. Det pædiatriske forskningsområde har for de fleste fagområders vedkommende ikke medicinalindustriens store bevågenhed, hvorfor der er behov for offentlige forskningsmidler blandt andet til forskningsopgaver vedr. de store livsstilssygdomme - overvægt, astma og allergi.

Selskabets aktiviteter

Der er i alt 17 aktive fagudvalg, som følger udvikling og forskning nationalt og internationalt inden for de respektive fagområder og funk-tionsområder. Selskabet holder 2 årlige efteruddannelsesmøder: Høst- og Vårmødet. Det er internatmøder, som er fagligt og socialt givende for både yngre og ældre pædiatere. Disse møder er delvist sponsoreret af medicinalindustrien, mens månedlige møder betales af selskabet selv.

Selskabet har en velfungerende hjemmeside, hvor vejledende retningslinjer vedr. diagnostik, behandling og kontrol af pædiatriske sygdomme sendes til høring og efter godkendelse er frit tilgængelige for interesserede. Endvidere giver hjemmesiden information om møde- og udvalgsaktiviteter.

Nordisk og international kontakt

Selskabet er medlem af Nordisk Pædiatrisk Forening. Man ønsker blandt andet at harmonisere den nordiske speciallægeuddannelse med udgangspunkt i den europæiske. Selskabet er aktivt på europæisk plan gennem CESP og UEMS med hensyn til uddannelse og efteruddannelse, herunder sub-specialisering/fagområdeuddannelse.

Fakta

I sekundærsektoren varetages pædiatrien af 22 børneafdelinger spredt over hele landet (undtagen Bornholms Amt). 19 afdelinger har basisfunktion omfattende almen pædiatri, neonatologi, allergologi/pulmonologi samt neurologi, heraf 13 amtsafdelinger, mens 6 afdelinger ud-over basisfunktionen også varetager lands-landdels-funktioner (højt specialiserede funktioner) samt 4 afdelinger på Rigshospitalet der væsentligst har lands-landsdels-funktion. Ca. 85 pct. af alle indlæggelser er akutte. Der er etableret akutte observations-afsnit på de fleste børneafdelinger. Her observerer man børnene i op til få timer, hvorefter de enten hjemsendes (30-40 pct.) eller indlægges til videre udredning.

Fagområder som selskabet anbefaler:

  • Allergologi.

  • Endokrinologi.

  • Gastroenterologi/hepatologi/ernæring.

  • Hæmatologi/onkologi.

  • Neonatologi.

  • Nefrologi.

  • Pulmonologi.

  • Reumatologi.

Alle er europæisk godkendte subspecialer, og i nær fremtid forventes også pædiatrisk metabolisk medicin samt pædiatrisk infektionsmedicin at opnå godkendelse fra UEMS.

Herudover anbefaler selskabet følgende danske fagområder:

  • Socialpædiatri.

  • Børnekardiologi.

  • Intensivpædiatri.

  • Neuropædiatri.

Fakta

  • Dansk Pædiatrisk Selskab er oprettet i 1908.

  • Bestyrelse: adm. overlæge Arne Høst, Odense Universitetshospital, formand overlæge Klaus Børch, H:S-Hvidovre Hospital, næstformand overlæge Niels Clausen, Skejby Sygehus, kasserer overlæge Bente Hansen, Skolesundhedstjenesten, København afdelingslæge Helle Andersen, H:S-Rigshospitalet, videnskabelig sekretær afdelingslæge Mia Bjer-ager H:S-Rigshospitalet, faglig sekretær.

  • Antal medlemmer 568.

  • Kontingent kr. 600 årligt.

  • For indmeldelse og flere informationer www.paediatri.dk.