Dansk Prostatacancer Database: Resume af årsrapport 2018

Den kliniske kvalitetsdatabase for prostatakræft har indsamlet data og formidlet analyser og rapporter til kvalitetsudvikling siden 2010. Arbejdet udføres af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og ledes af en styregruppe med medlemmer, som er udpeget af de Lægevidenskabelige Selskaber. Rapporten for 2018 er til rådighed i juli 2019 og indeholder analyser af databasens 12 kvalitetsindikatorer. Indikatorsættet er under løbende justering og i dette års rapport er tre indikatorer udgået, og der er indført to nye indikatorer, som vedrører andelen af patienter med henholdsvis lav- og højrisikosygdom som modtager aktiv behandling med kirurgi eller stråleterapi.

Patienter i lav risikogruppe bør i bestræbelserne for at nedbringe en uacceptabel overbehandling som udgangspunkt tilbydes active surveillance, og andelen med aktiv behandling bør derfor være lav. På landsplan er andelen af patienter i lav risikogruppe, som modtager operation eller stråleterapi 10% og varierer mellem 0% og 16% i landets regioner. Andelen er faldet i de sidste otte år i alle regioner.

Patienter i høj risikogruppe og med samtidig god almentilstand samt minimum ti års forventet restlevetid bør tilbydes aktiv behandling. Andelen af patienter i høj risikogruppe, som modtog behandling med helbredeligt sigte, er steget i de sidste otte år og var i 2018 77%, med en variation fra 69% i Syddanmark til 84% i Hovedstaden.

Databasens arbejde begrænses af manglende indberetning af patientens PSA-værdi, som er en vigtig prognostisk faktor på tidspunktet for diagnose og ved eventuelt tilbagefald. Denne manglende rapportering er særligt udtalt i Hovedstaden. Fra 2018 vil denne situation forbedres, idet PSA-resultater i fremtiden vil kunne bringes til veje fra elektroniske datakilder ved landets hospitaler.

De umiddelbare komplikationer til den kirurgiske behandling synes gradvist mindsket over årene. Figur 1 viser indlæggelsestid efter radikal prostatektomi. Standarden er fastsat til, at mindre end 5% af de opererede bør være indlagt længere end tre dage. Denne andel af patienterne er aktuelt 3% på landsplan med lille variation (2-4%) mellem regionerne. Figuren viser, hvordan indikatorresultatet har udviklet sig siden 2010 med stadig faldende og mindre varierende indlæggelsestider.

Da antallet af sepsistilfælde efter de 10-12 diagnostiske transrektale nålebiopsier har været stigende, er indikatoren »indlæggelseskrævende komplikationer« efter biopsier bibeholdt. På landsplan blev 5% indlagt efter bioptering, hvilket er på niveau med tidligere år og præcist inden for den fastlagte standard. Dog ses der en større variation mellem sygehusafdelingerne (2-17%).

Der er tradition for, at årsrapporten indeholder tematiske kapitler, som beskriver en aktuel klinisk problemstilling, som supplerer de gentagne målinger af indikatorresultater. Dette års rapport indeholder et valideringsstudie om klassifikation og registrering af active surveillance og et temakapitel om den indsamlede patientkohorte, som for perioden 2010-2018 består af 39.069 danske prostatakræftpatienter. Det er et værdifuldt datamateriale, som kan anvendes som en udviklings- og forskningskohorte til gavn for fremtidens patienter.