Dansk psykiatri: Reformen, der aldrig kom

En SFI-rapport peger på behovet for at komme videre med en psykiatri-reform, der har været for-sømt siden den først kom på tale for 40 år siden. Men udfaldet af de politiske blokkes krig om regionerne bliver en vigtig faktor.

Ifølge rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er psykiatrien i Danmark fragmenteret. Den er blevet til som ad hoc-løsninger og knopskydninger, og lever i mange tilfælde af midlertidige satspuljebevillinger. Noget varetager regionerne, andet tager kommunerne sig af. Distriktspsykiatri, hospitalspsykiatri, socialpsykiatri ... meget sorterer under sundhedsvæsenet, noget hører under socialvæsenet.

"Selvfølgelig er der et vist samarbejde, men som system har man aldrig tænkt det igennem", siger rapportens forfatter, seniorforsker Steen Bengttsson.

Hans rapport hedder "Danmark venter stadig på en psykiatrireform" og undersøger psykiatrireformer i de nordiske lande, og den gennemgår dansk psykiatris udvikling siden 1970'erne.

Der mangler sammenhæng

Egentlig skulle der ske store reformer i psykiatrien allerede fra 1970'erne, men den store reform, som i forskellige varianter har været i støbeskeen, blev aldrig rigtig til noget:

"Vi er stadig langt fra den psykiatrireform, man forestillede sig i tresserne. Psykiatrien har aldrig fået det løft, der bragte den på højde med det somatiske område", hedder det i rapporten, og den fortsætter: "Vi har ikke fået rigtig sammenhæng i systemet, fra akut behandling på sygehus og ska-destuer, over kronisk behandling i distriktspsykiatri med opsøgende team og hos psykiatrisk speci-allæge og almen praksis, til socialpsykiatrien med bostøtte, botilbud, værested og kontaktperson i kommunen".

Steen Bengtsson mener, at Norge, som har satset meget på lokal behandling, har gjort det rigtig godt:

"Med den korte indlæggelsestid, der er blevet mulig med den medikamentelle behandling, er man jo nået til den erkendelse, at psykiatriske lidelser er mere eller mindre kroniske. Hvor man oprindeligt behandlede akut i hospitalsregi, skulle man måske lægge større vægt på den stadige behandling, som distriktspsykiatrien og de udgående teams står for", siger Steen Bengtsson.

"Helst i regionen"

Hvis han var politiker, ville Steen Bengtsson sætte et ekspertudvalg til at designe et godt system.

Han mener, at systemet som udgangspunkt var godt tænkt. "Men så gik det ligesom i stå", siger han. "Og det er, som om psykiatrien altid står i sidste række".

"Især den distriktspsykiatriske side mangler i høj grad resurser og bør styrkes væsentligt, for i forhold til, hvad der sker på andre områder, har psykiatrien fået meget lidt", siger han.

"Kommunalreformen, som på mange måder er meget fornuftig, tænkte jo ikke på psykiatri eller psykiatri-reform. Tidligere havde amterne f. eks en andel i socialpsykiatrien, så de nemmere kunne arbejde tingene sammen. Distriktspsykiatri, hospitalspsykiatri og socialpsykiatri skal hænge sammen. Og det gør det ikke".

- Er det godt, at psykiatrien ligger hos så mange forskellige aktører?

"Det synes jeg ikke - det var nok bedre med én aktør - helst regionen", siger Steen Bengtsson.

Psykiatri som slagmark i regions-krig

Om regionernes rolle er der ikke - ej heller på psykiatriområdet - megen enighed på tværs af politiske blokke. Både røde og blå vil styrke psykiatrien. Og under en socialdemokratisk ledet regering vil det især skulle ske i regi af de regioner, som regeringspartierne og DF ønsker nedlagt, siger psykiatriordfører Karen Klint (S).

Socialdemokraterne arbejder på en udviklingsplan for psykiatrien, som partiet vil fremlægge om nogle uger, siger hun og tilføjer, at partiet ingen konkrete bud har på en egentlig reform.

"Men vi vil komme med nogle bud på, hvordan det kan hænge bedre sammen end i dag. Overordnet trænger vi til en plan, som vi har med hjerte- og kræftplanerne".

Sammen med SF har Socialdemokraterne i den såkaldte 2020-plan lovet at give psykiatrien - der sigtes primært til hospitalspsykiatrien - to milliarder kroner ekstra årligt.

"Men derudover skal der være en bedre sammenhæng henover distriktspsykiatrien og over i det, der traditionelt hedder socialpsykiatrien", siger hun.

Også de konservative og Dansk Folkeparti har erklæret sig enige i, at psykiatrien skal have et løft. Men til Kristeligt Dagblad siger de to partiers ordførere, at det passende kan ske i forbindelse med, at regionerne nedlægges. Området kunne så varetages af både selvejende hospitaler og af kommunerne, lyder deres bud.

"Grundlæggende mener vi, at regionerne er et overflødigt element", siger den konservative psykiatriordfører, Vivi Kier. "Det vigtige er, at man som patient i psykiatrien får den samme behandling, uanset hvilken region, man bor i", siger hun i Kristeligt Dagblad.

Men at sløjfe regionerne er ingen fordel for psykiatrien, siger tidligere psykiatrichef Per Vendsborg, som er tilknyttet Psykiatrifonden, i samme avis.

"Hvis man så i stedet splitter psykiatrien op mellem kommunerne og selvejende hospitaler, lægger man bare skillelinjen et andet sted" siger han.

"Det væsentlige er, at de forskellige parter, uanset om det er kommuner, regioner eller hospitaler - får delt arbejdsopgaverne klart mellem sig og bliver bedre til at tale sammen".