Dansk Selskab for Onkologi

Hver gang pressen bringer historier om dårlig kræftbehandling i Danmark, mens behandlingen i udlandet udråbes som meget bedre, skaber det mistillid blandt patienter til danske kræftlægers viden og kompetence.

Og at sende danske patienter til eksperimentel behandling i udlandet må være undtagelsen. I stedet skal det prioriteres, at der bliver tilført det nødvendige økonomiske grundlag for, at behandlingerne kan gives i Danmark.

»Journalistisk set er det gode historier, der dog langtfra viser sandheden om disse behandlingers effekt og bivirkninger. Vi bruger meget tid på bagefter at forklare og forsikre den enkelte patient om, at de får den bedste behandling efter international standard«, siger Niels Holm, formand for Dansk Selskab for Onkologi.

For selskabet er arbejdet med gennemførelsen af den nationale kræftplan særdeles vigtig.

»Der er givet mange penge til projektet. Vi kunne godt bruge flere, men det allerstørste problem i forhold til at gennemføre planen er manglen på uddannet personale - og det spænder også ben for at opfylde ventetidsgarantien for kræft- patienter«, siger Niels Holm.

Selskabets formål er at sikre udviklingen af kliniske og eksperimentelle kræftbehandlingsmetoder. Strålebehandlingen skal forbedres og gøres mere skånsom, og der skal tages nye behandlingsmuligheder ind.

Endelig arbejder selskabet for at sikre ensartethed i kræftbehandlingen i hele Danmark.

En fælles onkologisk uddannelse

Tilpasningen af speciallægeuddannelsen til de nye retningslinjer er en stor arbejdsopgave for selskabet. Aktuelt arbejdes der hen imod en fælles onkologisk uddannelse, hvor de medicinske onkologer er med. Medicinsk onkologi er et ekspertområde under intern medicin, men selskabet ønsker, det skal være et fagområde under klinisk onkologi.

»Der er store fællestræk i uddannelserne, og jeg håber, det lykkes bestyrelserne i vores selskab og i Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi at blive enige om en fælles speciallægeuddannelse. Hvis det sker, vil vi slå de to selskaber sammen«, siger Niels Holm.

Vi ønsker også at styrke uddannelsen i onkologi af alle læger såvel præ- som postgraduat, og der lægges op til et egentligt onkologisk curriculum.

Selskabet var det første på banen med CME (registrering af efteruddannelse), og man arbejder nu med en opgørelse over de første registreringer fra 1998-2001. Tallene vil blive analyseret og resultatet offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

Udvidelse af kursusstillingerne

Der er ikke mangel på søgning til onkologi. Aktuelt er alle kursusstillingerne besat, og antallet af kursusstillinger er udvidet fra 6 til 10 om året for at imødegå tallene fra en prognose, hvor det forudses, at der vil mangle 40-50 speciallæger inden for de næste 5 år.

»Manglen på onkologer skyldes, at vi i dag har flere behandlingsmuligheder, og det betyder en større mængde patienter. Vi tilbyder fx patienter med tarmkræft og ikkesmåcellet lungekræft både kemoterapi og strålebehandling, hvad de ikke fik tilbudt for blot et par år siden. Der er tale om en stor patientgruppe, og det stiller store krav, ligesom udgifterne til medicin er steget med tæt på 50 pct.«, siger Niels Holm.

Organisation af behandlingen

Selskabet ønsker, at strålebehandling foregår centralt, fordi strålebehandling er kompliceret, og man ønsker en standardiseret behandling i hele landet. Der gives strålebehandling på centerafdelinger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Amtssygehuset i Herlev, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus. Desuden er der en enhed for decentral strålebehandling på Vejle Sygehus.

Skal der etableres flere strålebehandlingsafdelinger i andre amter, bør det efter selskabets opfattelse organiseres som en udefunktion, hvor nøglemedarbejdere (læger og fysikere) er ansat på en centerafdeling.

»Der er decentrale medicinsk-onkologiske afdelinger rundt om i landet, og her gives kemoterapi efter fælles landsdækkende protokoller, som angiver behandlingsformen. Vi har et fint samarbejde med disse afdelinger, og det har fungeret i årevis«, siger Niels Holm.

Nye behandlinger og forskning

Udviklingen går i retning af nye kombinationer af kemoterapi sammen med nye biologiske behandlinger. Sidste år blev der startet behandling efter et helt nyt princip, hvor man - til en meget lille gruppe patienter med en speciel og sjælden form for tarmkræft - anvender et nyt biologisk behandlingsprincip: Man går direkte efter at påvirke de gener, som er aktive, og som giver kræftsygdommen.

»Det er en behandling som årligt koster 300.000-400.000 kr. pr. patient - det er omkostningstungt - og vi ved ikke, hvor mange år patienterne skal have den. Den slags behandling vil vi også gerne kunne tilbyde de danske kræftpatienter, hvilket er lykkedes. En måned efter behandlingen blev annonceret internationalt, var den første patient i behandling i Danmark«, siger Niels Holm, og han fortsætter: »Behandlingen af den specielle tarmkræft betyder fx, at patienterne fra at være meget syge og døende i løbet af ganske kort tid kan leve en normal tilværelse. Det er et stort gennembrud, som vi er glade for.

Vi vil også gerne være med til at udvikle anvendelsen af nye ke-mostoffer i kliniske forsøg, så vores behandlinger kan blive mere effektive og skånsomme.

Vi har været førende i verden inden for udviklingen af strålebehandling til hoved-hals-kræft. Gennem en stedse forbedring af kvaliteten af strålebehandlingen suppleret med kemiske stoffer, som øger effekten af strålebehandlingen. Vi er stolte over, at vi har været førende på det område, som er organiseret i DAHANCA.

Vi har også særlige danske resultater inden for brystkræft. Det har vist sig, at strålebehandling til ældre kvinder med visse former for brystkræft har en livsforlængende effekt. Det tages nu op internationalt pga. af de danske resultater. Systematisk klinisk kontrollerede undersøgelser - landsdækkende - forskning i 20-25 år har vist, at det gavner«.

Nye behandlingsmuligheder giver en forbedret livskvalitet pga. en mere forfinet behandling, og det er vigtigt, at man forskningsmæssigt hele tiden er med her i landet, så man forstår de nye behandlinger straks fra starten og hurtigt kan omsætte dem til praksis.

»Det er vigtigt for patienternes tillid til, at vi kan det samme her i landet som andre steder, så der ikke er nogen grund til at rejse udenlands«, fastslår Niels Holm.

Den store europæiske kræftkongres ECCO afholdes i Danmark i september 2003.

Professor Jens Overgaard er præsident for kongressen, hvor man forventer ca. 10.000 deltagere.

Fakta om selskabet

Selskabet er oprettet i 1962

Bestyrelsen: Overlæge Niels Holm, formand, Odense Universitetshospital, fysiker Flemming Kjær-Kristoffersen, kasserer, RH, overlæge Flemming Hansen, sekretær, Århus Universitetshospital, overlæge Anders Bonde Jensen, Århus Kommunehospital, overlæge Poul Flemming Geertsen, Amtssygehuset i Herlev, overlæge Nina Keldsen, Herning Centralsygehus, fysiker Ole Nørrevang, Vejle Sygehus.

Selskabet har 262 medlemmer, heraf er 17 fysikere og 19 firmamedlemmer

Årligt kontingent er 400 kr.

Læs mere på selskabets hjemmeside på www.dso.suite.dk