Dansk Selskab for Palliativ Medicin

»Selskabets vigtigste opgave er at etablere en lægefaglig uddannelse i palliativ medicin, og vi er godt i gang med en række tiltag allerede«, siger Per Sjøgren, formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPM).

Selskabet foreslår palliativ medicin oprettet som fagområde. Et fagområde er karakteriseret ved, at læger med en særlig interesse og kompetence arbejder inden for et snævert område, som ikke er dækket af et godkendt speciale.

»Diskussionen om fagområder er ikke afsluttet endnu, og i første omgang har vi ikke kunnet få klarhed fra Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse vedrørende fagområdernes fremtid.

I mellemtiden har vi sat et nordisk samarbejde i gang med henblik på at skabe en fælles nordisk diplomuddannelse for læger i palliativ medicin. Det første møde blev holdt i København i november måned. Repræsentanter for de nordiske selskaber mødtes for at aftale, hvordan sådan en uddannelse kan etableres. Et af problemerne er spørgsmålet om dygtige nok lærerkræfter, men det kan løses, hvis man kombinerer de nordiske lærerkræfter. I Norge, Finland og Sverige har man professorater i palliativ medicin, så de lande er på den akademiske front foran os. Vi tror, man kan lave en rationel form for uddannelse ved at lave et 2-årigt kursus, hvor man lægger kurserne på skift i de forskellige nordiske lande«, siger Per Sjøgren.

Integreret i sundhedsvæsenet

Dansk Selskab for Palliativ Medicin holdt stiftende generalforsamling den 13. juni 2001, og selskabets formål er bl.a. at skabe et forum, hvor læger med interesse for palliativ medicin samles, derudover at fremme forskningen og fremme det lægelige tværspecialiserede område. Der rekrutteres fortrinsvis fra specialerne onkologi og anæstesiologi. Selskabet har p.t. 45 medlemmer.

»Jeg tror, selskabet vil vokse hastigt - der er en enorm interesse for feltet, og der har været en utrolig politisk velvilje på området - det håber vi fortsætter under den nye regering«, siger Per Sjøgren.

Selskabet går ind for, at palliativ medicin skal være en integreret del af sundhedsvæsenet, og der har været en stribe tiltag på området. Senest Amtsrådsforeningens (»Hjælp til at leve til man dør«. Rapport fra arbejdsgruppe om palliativ indsats i amter og kommuner. Amtsrådsforeningen, Sundhedsministeriet og Kommunernes Landsforening. Maj 2001) som også har været det mest vidtgående, hvor man anbefaler, at palliativ behandling decideret skal være en del af sundhedsvæsenet, og hvor man derudover anbefaler, at hvert eneste amt får en palliativ enhed. Der er tale om en national strategi, som DSPM støtter.

»Der er dog endnu ikke sket så meget. Der er lavet en del forkølede løsninger rundt omkring, hvor man prøver på at undgå egentlige enheder, men ,laver` palliationssygeplejersker eller et team. Det er bedre end ingenting - men det er ikke godt nok. Set i bakspejlet er det dog gået relativt stærkt på området. I løbet af 5-7 år er der etableret 5-6 palliative enheder og hospicer«, fremhæver Per Sjøgren.

Selskabet går ind for, at man på de palliative medicinske afdelinger etablerer et samarbejde med hospice i de regioner, hvor der er hospice. Ifølge hospiceloven kan alle komme på hospice uanset formue og forhold. Det er dog ikke et reelt tilbud, fordi der kun er ganske få hospicepladser (ca. 100 på landsbasis).

»Det vil være logisk for de palliative afdelinger at samarbejde med hospice, og jeg tror sagtens, man kunne lave en udmærket samarbejdsflade, sådan som man har det i England, hvor arbejdet koordineres«, siger Per Sjøgren.

Forskningen

80-90 pct. af de patienter, der har brug for palliation, er kræftpatienter. Det kan også være patienter i terminalstadiet af lunge/hjertesygdomme, og der er visse neurologiske lidelser som progredierer med en dødelig udgang, fx dissimeneret sclerose og motor neuron sygdom.

Den palliative medicinske afdeling på H:S Bispebjerg Hospital (Bispebjerg Hospitals palliative medicinske afdeling - oprettet i 1997 - er til forskel fra de private hospicer mere forsknings- og udviklingsorienteret, og behandlingen er evidensbaseret behandling og pleje) er landets eneste forsknings- og udviklingsenhed inden for området. Dele af forskningen inden for palliativ medicin er veletableret, fx smertebehandling, mens kontrol af andre symptomer er nye uberørte forskningsområder. I palliativ medicin interesserer man sig for alle aspekter ved patienten: det psykologiske, eksistentielle, sociale elementer og dertil kommer alle de øvrige fysiske symptomer - ud over smerter - som kvalme, træthed, opkastninger, diarré, kraftesløshed osv. Herudover skal de nærtståendes behov før og efter patientens død undersøges og tilgodeses.

»Forskningen tyder på, at mange af symptomerne vil blive undersøgt på samme måde, som man undersøgte smerterne, dvs. helt grundlæggende: hvordan måles det, hvor hyppigt er det, hvor betydningsfuldt er det, og hvad er årsagen til symptomet og hvordan behandles det. Der er et kæmpearbejde at gøre, og der er tale om en skrøbelig patientgruppe - afkræftede og mange døende.

Meget er stadig på et tidligt stadie, men der er en stor aktivitet rundt om i verden. Mange sundhedssystemer i udlandet har haft palliative afdelinger i årevis. I England er palliativ medicin siden 1987 et medicinsk speciale og i Sydeuropa er den palliative medicin inde i en gunstig udvikling«, siger Per Sjøgren.

Etiske spørgsmål - holdningsmæssige forskelle

»Vi har i sygehusvæsenet vendt ryggen til palliation - det er også derfor behovet pludselig maser sig så voldsomt på. Det har været en ubehagelig del, man vil hellere helbrede folk, og det er meget naturligt og også karakteristisk for vores kultur. Palliativ medicin er et konfliktfyldt område, fordi det holdningsmæssigt er svært at få styr på.

Man skal hele tiden overveje behandlingsaktiviteten, og eutanasidebatten ligger også lige om hjørnet. Det er et felt, hvor man hele tiden befinder sig i etiske dilemmaer, og man skal ustandselig i hvert enkelt tilfælde prioritere og revurdere situationen. Fra at have en høj grad af livskvalitet kan patienten næste uge være døende. Behandlingsmæssigt skal der skiftes retning, fordi behovene ændrer sig«, påpeger Per Sjøgren og fortsætter:

»Området er sprængfyldt med etiske problemstillinger, og der er en meget stor opgave med pårørende - det er næsten halvdelen af indsatsen i et terminalforløb. I det almindelige sundhedsvæsen har man slet ikke haft ressourcer til at tage sig af det. Der skal være solide, tværfaglige enheder, som har de tilbud, man kender fra udlandet med sengepladser, teamfunktion, og ambulatorier. Man skal hele tiden kunne være der, hvor patienten ønsker at være. Det bærende princip er kontinuitet.

Palliation er et psykisk meget belastende arbejde, og derfor skal afdelingerne laves ordentligt. Det nytter ikke at lave spinkle og dårlige løsninger. Der har været mange gode viljer, men der skal også være professionalisme med veluddannet personale, ellers får man stridigheder og udbrændthed, og behandlere der dybest set ikke kan magte opgaven«, siger Per Sjøgren.

Eutanasi

Selskabet er imod eutanasi og vil arbejde aktivt imod en eventuel legalisering af samme.

»Eutanasi opstår bl.a. pga. dårlig palliation. Jeg synes, at vores lovgivning på området er i orden. Der er givet mulighed for, at hvis man behandler patientens lidelse adækvat, kan sidevirkningen være, at patienten afgår ved døden tidligere. Loven kan tolkes fleksibelt, uden at man behøver eutanasi - eutanasi er behæftet med så mange ubehagelige effekter - og det kan let blive en glidebane til en uetisk adfærd. I de 4 år, jeg var chef for palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, har jeg ikke på nogen måder har haft brug for eutanasi. Det er slet ikke der, problemerne ligger, når man beskæftiger sig med feltet. Problemet blæses op i pressen, men det er sjældent, problemstillingen melder sig i virkeligheden.

Vi ønsker at fremme den palliative indsats og ikke eutanasidiskussionen, det er langt mere værdifuldt og konstruktivt«, siger Per Sjøgren.

Fremtiden

»Grundholdningen til palliativ medicin er positiv, men en udefra kommende størrelse som mangel på læger er svær at håndtere. Når vi har lægemangel, vælger de uddannelsessøgende læger de traditionelle specialer. En af de største hindringer for faget er, at der ingen professorater er. Palliativ medicin er et randområde, hvor der er usikkerhed om slutstillinger og om stillinger i det hele taget, og det tiltrækker ikke yngre læger, hvor spændende det end måtte være«.

I slutningen af november er der etableret et privat firma, der tilbyder livstruede patienter lindrende behandling i eget hjem mod betaling. Selskabet tager afstand fra tilbuddet, som de finder, er fagligt for dårligt.

»Firmaet har en umådelig lille kapacitet, det kan tilbyde, og det har ingen formaliserede samarbejdsrelationer til primærsektoren, hvilket erfaringsmæssigt bevirker, at det slet ikke kan lade sig gøre at lave et ordentligt arbejde.

Men vi anerkender, at der opstår et marked, fordi der er store huller. Amtsrådsforeningens anbefalinger, som detaljeret beskriver, hvordan palliative enheder kan organiseres i hele landet, støtter vi, og vi håber - med den store interesse der er for området - at der snart kommer mere gang i arbejdet med oprettelse af palliative enheder, slutter Per Sjøgren «.

Selskabet er oprettet den 13. juni 2001. Bestyrelsen:

Formand overlæge Per Sjøgren, Tværfagligt Smertecenter, H:S Rigshospitalet.

Overlæge Lars Michael Clausen, anæstesiologisk afd., Centralsygehuset i Næstved.

Overlæge Gerd Leikersfeldt, Skt. Lukas Stift Hospice.

Overlæge Marianne Metz Mørch, onkologisk afd., Aalborg Sygehus Syd.

Ledende overlæge, dr.med. Lise Pedersen, palliativ med. afd., H:S Bispebjerg Hospital.

Overlæge, dr.med. Jørn Herrstedt, onkologisk afd., Amtssygehuset i Herlev (suppleant).

1. reservelæge, Tove Bahn Vejlgaard, med.afd. M, Viborg-Kjellerup Sygehus (suppleant).

Antal medlemmer: 45.

For indmeldelse: Fællessekretariatet, Kristianiagade 14, 4. tv., 2100 København Ø, Birgitte Jensen bje@dadl.dk.

Kontingent: 300 kr. årligt for læger og 150 kr. årligt for lægestuderende.

WHO's definition af palliation, som Dansk Selskab for Palliativ Medicin tilslutter sig

»Palliation er den aktive helhedsomsorg for patienten i en fase af en livstruende sygdom, hvor de sygdomsspecifikke behandlingstilbud er opbrugte, og hvor symptomkontrol og kontrol af psykologiske, sociale og åndelige problemer er mest essentielle for patienten«.

Hospice

Der er 5 hospicer i Danmark: Sankt Lucas Hospice i Københavns Amt, Diakonissestiftelsens Hospice i Frederiksberg Kommune, Sct. Maria Hospice Center i Vejle Amt, KamilianerGaarden Hospice i Nordjyllands Amt og Hospice Søholm i Århus Amt.

Alle hospicer drives på privat basis med offentligt tilskud.