Dansk sundhedstjenesteforskning - et stort potentiale og et fælles ansvar

På Institute of Medicine i USA fastslog man i 1979, at »health services research is inquiry to produce knowledge about the structure, processes, or effects of personal health service« [1]. Siden er der udviklet en række mere substantielle definitioner, som beskriver områdets tværfaglige karakter og dets genstandsfelter, herunder betydningen af sociale forhold, finansiering, organisatoriske strukturer og processer, teknologi og personlig adfærd for adgang til sundhedsvæsenet, kvalitet, omkostninger og i sidste ende sundhed og livskvalitet [2]. Sundhedstjenesteforskningens bredde og tværfaglige natur indebærer, at den udfolder sig i mange forskellige forskningsmiljøer med forskellige formål og en bred vifte af teorier, begreber, data og analysemetoder, hvor fokus kan være på både internationale, nationale, lokale og institutionelle forhold og på hele befolkninger eller særlige befolkningsgrupper og deres kontakt til sundhedsvæsenet.

Det amerikanske sundhedsvæsens utallige problemer har formentlig medvirket til udviklingen af mange gode forskningsmiljøer for sundhedstjenesteforskning i USA, men også i Storbritannien og Holland har man været førende på området og har inspireret til tilsvarende aktiviteter i Norden. Den Nordiske Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning dannede i flere årtier rammen om nordiske konferencer, seminarer og publikationer, der havde til formål at fremme udvikling og formidling af sundhedstjenesteforskning i et samarbejde mellem forskere og praktikere. I Danmark nedsatte Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd i 1981 et særligt udvalg for sundhedstjenesteforskning, og i de følgende årtier udvikledes en række mindre, danske forskningsmiljøer primært i relation til universiteterne og til sektorrelaterede forskningsinstitutioner.

Dette nummer af Ugeskriftet afspejler denne udvikling i en række artikler om udvalgte emner, som optager et udpluk af danske forskere. Artiklerne omhandler grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet - ikke bare i Danmark, men internationalt. Det gælder koordination, forbedring af arbejdsgange og anvendelse af teknologi, kvalitetsudvikling, forebyggelse, ulighed i adgang, brugerinddragelse, overførsel af viden til praksis og anvendelse af internationale sammenligninger. Artiklerne illustrerer sundhedstjenesteforskningens meget tværfaglige karakter med mange discipliner og forskelligartede forskningsmiljøer, men også behovet for mere og bedre dokumentation med henblik på sikring af vidensbaseret praksis og monitorering af indsatsen. Det gælder den generelle kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, men også målet om let og lige adgang, som forudsætter dokumentation af behov, uformelle og formelle barrierer og effekt af indsatsen for forskellige befolkningsgrupper. De øgede ambitioner om forebyggelse i sundhedsvæsenet kræver forskning i effekten af den forebyggende indsats (leveår og livskvalitet) og i de mange etiske dilemmaer. Reduktion af afstanden mellem forskning og praksis (the knowledge-doing gap) kræver udvikling af nye modeller for overførsel og implementering af viden. Men samtidig advares der mod ukritisk overførsel af viden fra et sundhedsvæsen til et andet. Det er også nødvendigt med forskning forankret i vores eget sundhedsvæsen, når reformer og innovationer skal implementeres.

I Danmark har vi fine muligheder for at udvikle sundhedstjenesteforskning, muligheder som man internationalt misunder os. Vi har en rigdom af registerdata og let adgang til at udføre registerkoblinger - bl.a. takket være en fremragende forskerordning hos Danmarks Statistik og et effektivt Datatilsyn, som sikrer hensigtsmæssig og etisk forsvarlig omgang med fortrolige data. En proces er i gang med udvikling af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet, og der er fortsat ganske udbredt velvilje og tillid i befolkningen og hos sundhedspersonalet til at medvirke i forskningen som informanter i spørgeskemaundersøgelser og kvalitative projekter. Det forpligter. De relevante forskningsmiljøer har ansvar for at udnytte mulighederne og videreudvikle forskningsområdet. Sundhedsmyndighederne og forskningsfondene har ansvar for at sikre de nødvendige resurser. Og alle har ansvar for at indgå i det samarbejde, som er uomgængeligt, hvis forskningen skal fremmes og resultaterne omformes til et bedre sundhedsvæsen.

Korrespondance: Allan Krasnik, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 1014 København K. E-mail: alk@sund.ku.dk

Interessekonflikter: Ingen