Skip to main content

Danske akutlæger skal rykke ud syd for grænsen

Sydslesvig og Sønderjylland udvider det præhospitale samarbejde.

Lægehelikopteren fra Nibøl bringer en sønderjysk patient til OUH ved en tidligere indsats. Foto: Klaus Larsen.
Lægehelikopteren fra Nibøl bringer en sønderjysk patient til OUH ved en tidligere indsats. Foto: Klaus Larsen.
24. sep. 2015
1 min.

Samarbejdet mellem Region Syddanmark og Sydslesvig skal udvides, så danske læger og ambulancer fra årsskiftet også kan rykke ud til patienter syd for grænsen. Det skriver dr.dk.

I flere år har lægebiler og ambulancer fra den tyske side af grænsen rykket ud, når de ville have mulighed for at nå først frem til syge og tilskadekomne i Syd- og Sønderjylland.

I flere år har borgere i Region Syddanmark nydt godt af den tyske lægehelikopter, som er stationeret i Nibøl lige syd for grænsen. Nu har regionen fået sin egen lægehelikopter, som har base i Billund, og det kan ikke udelukkes, at den danske hellikopter også kommer til at indgå i samarbejdet, siger sundhedsfuldmægtig i regionen, Martin Grum-Nymann til dr.dk.

EU's fond for grænseoverskridende samarbejde, Interreg, skal finansiere 60 procent af udgifterne, mens resten betales af Region Syddanmark samt kommuner og hospitaler i Sydslesvig og Sønderjylland.