Danske læger ønsker ny regering

Danske læger ønsker, at Helle Thorning-Schmidt overtager nøglerne til Statsministeriet på torsdag. I alt 58 procent af landets læger stemmer på rød blok ved det kommende valg, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ugeskrift for Læger har foretaget blandt Lægeforeningens medlemmer.

De sidste fire år med en borgerlig regering har flyttet lægerne over i oppositionens lejr. Ved en tilsvarende måling, som Ugeskriftet foretog før valget i 2007, var det nemlig kun 36 procent af lægerne, der var enige i, at Helle Thorning-Schmidt skulle slå Anders Fogh Rasmussen.

Lægers skifte fra blå til rød blok er ifølge en forsker i vælgeradfærd på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, en del af det generelle mønster, hvor offentligt ansatte, der ved 2001-valget skiftede farve og op gennem 00'erne støttede Fogh, nu er vendt tilbage til den røde blok:

»Mange ønsker generelt en ny regering, da man har set nok på de gammelkendte ansigter. Men en vigtig grund er helt sikkert også, at vi er i en krise, og den offentlige sektor er under et massivt pres. Mange offentligt ansatte - herunder lægerne - har intuitivt en fornemmelse af, at den offentlige sektor og dermed deres arbejdsplads forsvares bedst af rød blok, og derfor stemmer de her«, siger han.

Hver fjerde læge er radikal

Særlig bemærkelsesværdigt er de danske lægers glæde ved Margrethe Vestager. I 2007 fik De Radikale ifølge Ugeskriftets måling 12 procent af lægernes stemmer. I dag støtter 26 procent af lægerne partiet. Næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, er »rigtig glad« for lægernes tilslutning:

»Jeg er helt sikker på, at vores budskab, om at vi skal lade de sundhedsfaglige aspekter dirigere resurseudnyttelsen frem for diktater fra Christiansborg, er noget, som lægerne anerkender, og som vil give et bedre sundhedsvæsen. Derfor anser vi målingen som et rygstød til den meget åbne og ærlige prioritering, vi har i forhold til sundhedsvæsenet, men samtidig også en anerkendelse af, at der er behov for at se på de strukturer, der har domineret sundhedsvæsenet de seneste år«, siger han og slutter:

»Men jeg tror også, at lægerne ligesom vi er trætte af den evindelige blokpolitik. Sundhedsvæsenet har jo netop været en kastebold mellem de to blokke, og det er det, som vi ønsker at modvirke«.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, vil nødigt give den som politisk kommentator:

»Jeg er helt sikker på, at alle læger er intelligente mennesker, der forholder sig til politik som individer, ikke som stand. Om de sætter krydset ud fra faglige grunde, oplevelser fra arbejdet eller helt andre forhold er jo deres valg«, siger han.

Ikke mere »ræverød« end resten af danskerne

I sidste uge var der megen omtale af Dagens Medicins historie om, at lægerne - repræsenteret af Lægeforeningen - angiveligt skulle være »ræverøde«, når man sammenligner sundhedspolitiske mærkesager. Men ser man på den enkelte læges stemmeafgivelse, tyder intet dog på den konklusion. Lægerne i Ugeskriftets måling er ikke mere »ræverøde« end resten af befolkningen.

Otte procent af lægerne vil ifølge Ugeskriftets måling stemme på Enhedslisten på torsdag. I de meningsmålinger, der har præget danske medier under valgkampen, ligger Enhedslisten typisk på 6-8 procent af stemmerne.

Mens omkring hver fjerde dansker stemmer på Socialdemokraterne (S), er det kun tilfældet for halvt så mange læger. Lægers støtte til SF ligger på niveau med resten af befolkningen.

Undersøgelsen blev foretaget elektronisk i perioden 31. august til 6. september 2011 og sendt til 1.000 af Lægeforeningens medlemmer. I alt 265 læger deltog.

Fordelingen mellem delforeninger og køn er nogenlunde repræsentativ.

Læger ønsker en fleksibel behandlingsgaranti

Uanset om den kommende sundhedsminister er blå eller rød, bør behandlingsgarantien ændres, så den bliver fleksibel, primær og sekundær sektor skal være under samme myndighed, og så skal psykiatrien have en national handleplan.

De tre mærkesager er ifølge de danske læger vigtigst for en kommende regerings sundhedspolitik, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ugeskriftet har foretaget blandt Lægeforeningens medlemmer.

»Det lyder jo godt«, siger Mads Koch Hansen spontant og fortsætter: »Der er jo et klart sammenfald med Lægeforeningens politik og deres holdning. Og det skulle der jo også gerne være. Jeg er overbevist om, at det klare krav om en ændring af behandlingsgarantien skyldes, at mange læger i deres hverdag oplever urimeligheder på den måde, som systemet i dag er indrettet, hvor det ikke altid er de sygeste, der kommer til først. Det piller ved vores grundlæggende ønske om en lige afgang til sundhed«.

Hele oppositionen ønsker en differentieret behandlingsgaranti - senest fremlagt forrige weekend af S og SF.

Det fik sundhedsminister Bertel Haarder (V) til i en pressemeddelelse at advare mod forslaget:

»Titusinder bliver holdt længere på pinebænken, før de kan få behandlet deres sygdom. Men Venstre vil bevare danskernes ret til hurtig behandling«.

S-SF fastslår, at partierne - hvis de vinder regeringsmagten - vil nedsætte arbejdsgrupper med lægefagligt personale, som skal lave en prioritet liste over sygdomme, der kan vente til fordel for livstruende sygdomme.