Skip to main content

Danske Patienter: Fælles økonomi skal bane vej for det nære sundhedsvæsen

Fælles ansvar for økonomien skal drive et fælles ansvar for patienterne frem, mener Danske Regioner, som foreslår fælles kommunale og regionale budgetter.

28. okt. 2016
2 min.

"Et af de allerstørste problemer i sundhedsvæsenet er, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem de to sektorer, og patienter falder ned mellem to eller flere stole og risikerer forringede behandlingsresultater og livskvalitet – og måske en genindlæggelse".

Sådan siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, til jyllands-posten.dk i dag.

Den problematik er velkendt, men foreningens forslag til udbedring af misèren er ny. Danske Patienter vil gøre økonomien til det redskab, som kan kitte sektorovergangene til.

»Der er mange gode tanker om, hvordan samarbejdet kan blive bedre, men alle sidder i hver sin silo og ser verden derfra. Vi vil gerne slå hul på siloerne. For at sikre et fælles ansvar skal der også fælles økonomi og personale til for at tvinge de rigtige løsninger frem,« siger Camilla Hersom.

Derfor skal de årlige økonomiaftaler mellem regeringen, Danske Regioner og kommunernes forening KL munde ud en særlig delaftale om det nære sundhesvæsen, fremgår det.

»En aftale, som lægger linjerne for, hvad tilbuddene skal være, og hvad der er af økonomi til opgaven. Derefter skal aftalen naturligvis omsættes konkret i de enkelte regioner og kommuner ,« siger Camilla Hersom.

Danske Regioner er umiddelbart positivt indstillet.

»Der vil komme flere og bedre indsatser på banen, hvis man ikke skal sidde og slås om pengene. Er det min eller din kasse, der skal betale? Den slags kassetænkning er jo ødelæggende,« siger Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget.

Men det er KL ikke.

Borgmester Thomas Adelskov (S), formand for kommuneforeningens social- og sundhedsudvalg, mener ikke, en sådan økonomisk sammensmeltning er nødvendig.

»Når regeringens udvalg kommer med sin plan for det nære sundhedsvæsen, forventer vi klare og præcise beskrivelser af og retningslinjer for, hvem der har ansvaret for hvad. Når det ligger klart, vil det frigøre os fra den kassetækning, som ganske rigtig er et problem,« siger han.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er ikke afvisende over for flere økonomiske redskaber.

»Det er ikke en fremmed tanke for regeringen at tænke økonomien ind til at skabe en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet. Vi ønsker eksempelvis at ændre taksterne for sygehuspatienter, så færdigbehandlede patienter ikke unødigt parkeres i en sygehusseng, fordi kommunen ikke er klar med den rette indsats i den anden ende. Og vi er også på vej med et lovforslag, der skal ændre den kommunale medfinansiering, så kommunerne får et større incitament til at forebygge, at små børn og ældre bliver så syge, at de skal indlægges,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren til jyllands-posten.dk.