Danske Regioner: »Ikke alle speciallæger kan blive overlæger«

Nye karriereveje for Yngre Læger og ikke den snorlige vej til overlægetitlen var på dagsordenen, da Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør i Danske Regioner, gæstede Yngre Lægers repræsentantskab torsdag under punktet Perspektiver for fremtidens sundhedsvæsen.

Her stod hun blandt andet på mål for Overlægeforeningens seneste overenskomst, der bl.a. betyder mindre i løn til nyansatte overlæger.

”I Danske Regioner har vi længe haft en ambition om en helt ny og tidssvarende ramme for hele lægeområdet. En væsentlig del af det er at skabe nye job og karriereveje for speciallæger. Det skal ses i lyset af, at der kommer mange flere læger i sundhedsvæsenet de kommende år, og mange vil være på sygehusene,” begyndte hun.

Stigningen i antallet af læger har ifølge forhandlingsdirektøren betydet, at der har været for stor vækst i antallet af overlæger.

”For os er det ønskværdigt, at vi opnår en stillingsstruktur for overlæger og afdelingslæger, som understøtter hinanden. Vi ønsker generelt at styrke ledelseskræfterne i sundhedsvæsenet. Og en overlægestilling er en stilling med ledelsesmæssigt indhold.”

En central pointe var derfor, at overlægestillingerne rummer ledelse. Det er blevet præciseret i overenskomsten.

Rikke Margrethe Friis pegede på, at Danske Regioner har forsøgt at gøre op med væksten i antallet af overlægestillinger på flere måder, blandet andet femårsreglen.

”Femårsreglen er ikke perfekt, men vi så et behov, og det gør vi stadig. I mangel på bedre er firkantede regler løsningen. Det forudsætter kvalifikationer og erfaring at få en overlægestilling. Alle speciallæger kan ikke blive overlæger. Vi skal etablere karriereveje for læger, der ikke ønsker at være ledere,” sagde Rikke Margrethe Friis.

”Men hvordan får vi etableret spændende karriereveje for speciallæger, som ikke ønsker at gå ledelsesvejen?” spurgte Rikke Friis og slog fast:

”Vi forventer ikke vækst i overlæger, vi forventer færre overlæger og flere afdelingslæger, når vi ser over en længere årrække. Afdelingslæger skal kunne se udvikling for sig med gode karriereveje med stor faglig anseelse og mulighed for udvikling, uden at den anseelse kommer alene gennem en overlæge-titel.”

Mere fleksibel arbejdstid

Rikke Margrethe Friis’ oplæg vakte debat fra salen.

”Vi vil gerne se, at vores samlede livstidsindkomst ikke bliver lavere af, hvor mange der bliver overlæger. Vil I gerne have færre overlæger, fordi det er for løntungt at have mange overlæger?” ville en læge fra repræsentantskabet vide.

Hertil svarede Rikke Margrethe Friis, at udviklingen i for mange overlæger har en økonomisk virkning.

”Men noget af det, som ligger os på sinde, er ledelsesdelen. Vi mener, at vi har brug for den ledelseskraft i sundhedsvæsnet. Og så må vi have flere gode muligheder for at kunne indfri ambitionerne som læge, hvis man ikke vil ledelsesvejen,” sagde Rikke Margrethe Friis.

Det er altså ikke et spareprojekt, understregede hun.

Lægen kom desuden med en advarsel:

”I ser gerne, at arbejdstid bliver taget ind i nogle projekter, som I har foreslået. Det er et ømtåleligt emne i denne kreds, og det skal vi prøve, om vi kan finde gode forslag til. Men det er en advarsel, at det er svært at komme igennem med, fx at lave en stillingsstruktur, hvor en afdelingslæge har samme arbejdstid som en overlæge, altså ingen øvre arbejdstid.”

Flere ville også gerne vide, hvad formålet med at kvitte den øvre arbejdstidstid er.

”Arbejdstid fylder meget, det er et ømt emne, og vi har ikke nogen ønsker om, at afdelingslæger skal til at arbejde mere end 37 timer i gennemsnit. Det skal ses mere som fleksible muligheder. Når der i forhandlingerne var et varigt tillæg på bordet som en del af ny stillingsstruktur, så så vi det i sammenhæng med arbejdstidsreglerne. Men vi ved, det er en svær diskussion. Og at man er bange for at komme til at arbejde for meget og ikke selv kan styre tingene,” sagde Rikke Margrethe Friis.

Hun sagde også, at Danske Regioner har et ønske om at gøre op med den kultur, der kan være nogle steder i forhold til ”at tælle minutter”.

Det fik en læge til at spørge:

”Hvis I ikke vil have os til at tælle minutter, og hvis I ikke vil have os til at arbejde mere, hvad er det så helt konkret, I vil have ud af at kvitte den øvre arbejdstid?”

Til det svarede Rikke Margrethe Friis:

”Vi vil ikke have jer til at arbejde mere end 37 timer. Det er noget andet end overlægerne, for dem forventer vi arbejder mere end 37 timer. Vi mener, at I skal arbejde i gennemsnit 37 timer. Nogle steder er der aftaler om, at nogle arbejder mere i en periode. Men ligesom andre akademikere ikke har en liste og noterer, at de var 7,4 timer en dag, og at de skal gå 20 minutter tidligere den næste dag. Vi går ikke efter at få 37,5 timer ud af lægerne, men det er et udtryk for, hvilken måde man arbejder på,” svarede Rikke Margrethe Friis.

Hvilke lægelige funktioner skal lægerne løfte indenfor 37 timer, og er der belæg for at sige, at man noterer ekstra overarbejde ned til mindste minut, ville en læge gerne vide.

”Jeg tror nemlig, at læger er rigtig dårlige til at registrere overarbejde, så hvis du har eksempler på det, ville det være godt at høre,” lød det fra lægen.

”Jeg kan ikke sige, hvilke opgaver I skal løfte. Der er forskellige interesser, og vi vil ikke sætte nogen i kasser. Vi har ikke analyser af kulturen, og hvis man kigger på gennemsnitstallet, har I ikke mange overarbejdstimer i gennemsnit. Ikke registreret i hvert fald. Vi andre og andre akademiske medarbejdere tæller ikke minutter, og det er oplagt at kigge på det på sygehusområdet.”

Flere spurgte ind til, hvordan man skal kunne nå alt det, der forventes af speciallægerne indenfor de 37 timer og pegede på en undersøgelse fra Overlægeforeningen om, at overlæger arbejder 47,6 timer om ugen.

“Hvordan vil I sikre, at vi ikke kommer over 37 timer?” spurgte en læge.

”Man skal løbende have snak med sin leder om, hvordan det ser ud med arbejdet i forhold til de 37 timer. Det kan gå op og ned. Vi har ikke nogen fast model for at sikre noget som helst,” sagde Rikke Margrethe Friis.

Ny overenskomst

Flere fra repræsentantskabet var glade for, at Rikke Margrethe Friis mødte op, og Danske Regioner fik ros for at hegne funktioner ind som ledende overlæge.

Spørgsmålet lød, om de mange funktioner, overlæger kan have nu, dækkes af den ledende overlæge som samlet betegnelse.

”Jeg kan ikke sige, at alle overlæger med særlige funktioner er garanteret en titel som ledende overlæge. Det må man vurdere i de enkelte tilfælde, men det er meningen, at vi har ledende overlægestilling, og at vi ikke skal finde på nye titler til andre,” lød det fra Rikke Margrethe Friis.

”Men er overlægen pr. definition leder? Er det alle overlæger, der er ledere i dag? Eller handler det om anciennitet og at være et fagligt fyrtårn?” lød det fra en læge.

”Vi har været enige med FAS om, at overlægetitlen er en ledelsesfunktion. Ikke alle skal have personaleledelse, det kan også være faglig ledelse. Men jeg forestiller mig, at afdelingslæger også kan være faglige fyrtårne. Med nye muligheder for karriereveje skal man ikke nødvendigvis være overlæge, alene fordi man er dygtig specialist.”

En læge fra repræsentantskabet sagde, at hun er enig i at styrke den lægelig ledelse i det danske Sundhedsvæsen. Men ledelse er mange ting. Cheflæger er med til at drifte og drive en afdeling, men ledelse handler også om faglig udvikling, fx forskning.

”Det er vigtigt, hvis man som læge skal se sig selv gøre karriere i det danske sundhedsvæsen, at man honoreres for det og anerkendes for det faglige fundament. At være garant for kvalitet, supervision og undervisning. Og det clasher med den nye struktur. Vi er udfordret af en femårsregel fra jeres side, som siger, at det hele er tidsstyret. Men her har I sat ledelse over styr, og man har som leder ikke mulighed for at ansætte den med de bedste kvalifikationer,” sagde lægen.

Rikke Margrethe Friis sagde her, at hvis der skal være mulighed for at opnå noget indenfor Yngre Lægers overenskomst.

”Vi skal finde et andet karrierespor,” sagde hun og gentog, at femårsreglen ikke er perfekt.

En læge ville vide, hvordan Rikke Margrethe Friis selv ser den ”overlæge light-model”, de har aftalt med FAS.

”Mange kolleger i vagttunge specialer med hyppige vagter kigger ind i at blive overlæger og gå ned i løn. Hvordan mon det udvikler sig?” spurgte lægen.

Rikke Margrethe Friis svarede:

”Vi har kigget på grundlønnen i selve overenskomsten. Og der ligger startlønnen fremadrettet for overlægerne indplaceret mellem afdelingslæger og overlæger med tre års beskæftigelse.”