Kvalitetsudvikling
DAPROCAdata, Dansk Prostatacancer Register – resumé af årsrapport 2019
7. dec. 2020
3 min.
Med 4.449 nye tilfælde i 2019 er incidensen på niveau med 2015. Incidens pr. 100.000 mænd ligger stabilt over tid på ca. 200, dog fortsat med en ikke afklaret regional variation.
Da sygdommen udvikler sig individuelt og typisk meget langsomt, er overdiagnosticering og overbehandling en reel risiko. I bestræbelserne på dels at nedsætte en sådan overbehandling af lavrisikopatienter, dels mindske en regional variation i den tilbudte primærbehandling, blev der fra januar 2019 i regi af Sundhedsstyrelsen iværksat en visitationsretningslinje [1]. Et af målene er, at stadig flere patienter initialt sættes i observation (active surveillance) frem for aktiv behandling. Om end der i rapportens indledende tabelværker ikke ses de store ændringer i behandlingstallene, demonstrer figuren (supplerende kvalitetsindikator 7) med tydelighed, at samtlige regioner gennem flere år med held har arbejdet på at mindske den potentielle overbehandling.
Figur 7-4. Trend i andel af patienter i lav risiko, der starter kurativ behandling, 2010-2018. Denne andel bør være lav.
Antallet af opererede patienter ligger stabilt på ca. 50/100.000 mænd. Der ses fortsat en markant regional variation med Region Midtjylland og Region Sjælland som yderpunkter. Region Sjælland strålebehandler til gengæld et forholdsmæssigt meget stort antal patienter. Patientkarakteristika for begge primære behandlingsgrupper er uændrede over tid.
De medicinske behandlinger ved metastatisk sygdom er blevet relativt mange og overlevelsen tilsvarende markant forlænget. Overblikket over, hvilke behandlinger der gives hvornår og i hvilken frekvens, forudsætter dog endnu ikke praktiseret komplet og korrekt stadie- og behandlingsspecifik kodning.
Indikatorer
· Indlæggelseskrævende komplikationer til prostatabiopsier (indikator 1): På landsplan blev 4% indlagt efter diagnostiske prostatabiopsier, hvilket er på niveau med tidligere år og inden for den fastlagte standard. Der ses dog en variation mellem sygehusafdelingerne fra 0% til 6%.
·Restsygdom efter radikal operation (indikator 2 og 3): På landsplan opfyldtes standarden på 15% atter netop for patienter med en positiv kirurgisk margin efter radikal prostatektomi. Da indikatoren er påvirkelig af lokale forhold, er den planlagt afviklet og erstattet af en indikator med et mere klinisk relevant sigte.
· Komplikationer til operativ behandling (indikator 4 og 5): Da 13% af de radikal prostatektomi-opererede patienter blev genindlagt inden for 30 dage efter operationen, er standarden (≤ 10%) knap opfyldt på landsplan. Resultatet er på niveau med de seneste år, og et valideringsstudie (se rapportens særkapitel) bekræfter niveauet. På landsplan blev blot 35 patienter ud af 1.159 (3%) radikalt opererede udskrevet efter mere end tre døgns indlæggelse. Standarden på ≤ 5% er på landsplan og på de fleste afdelinger dermed opfyldt.
Disse surrogatmarkører ønskes erstattet af den i særkapitlet beskrevne komplikationsscore (the Clavien-Dindo classification of surgical complications).
Indførelse af en helt ny diagnostisk strategi med anvendelse af målrettede biopsier ved suspekte MR-skanningslæsioner vil kræve nøje overvågning til sikring af en landsdækkende ensartet høj kvalitet. Et forhold som kalder på en kobling mellem databasens indikatorer og indikatorerne på den pågældende landsdækkende kliniske retningslinje.
Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formanden for DAPROCAdata i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.