Skip to main content

Data er guld værd for KOL-patienter

Brug systematik og data til at give dine KOL-patienter den bedst mulige behandling, lød det på kurset for læger og erfarent personale.

Målrettede instrukser og grundige fraser er vigtige værktøjer i arbejdet med KOL-patienterne, lød det fra kursusleder Thomas Bo Drivsholm (th) og undervisere Astrid Mosegaard og Henrik Rasmusen. Foto: Claus Boesen

Jens Nielsen, jen@dadl.dk

14. nov. 2025
3 min.

Hvis der var et årligt mesterskab i spørgelyst på Lægedage, så ville torsdagens kursus ’Få styr på dine KOL-patienter – via dine forløbsplandata’ helt sikkert være med i opløbet om førstepladsen. Efter godt en time af kurset havde Lægedageavisens udsendte talt 25 spørgsmål fra salen – og spørgelysten fortsatte kurset ud.

Og det afspejler, at patienter med KOL er sårbare og komplicerede og har brug for en helt særlig opmærksomhed ude i almen praksis, som en konstaterede i pausen.

Efter introduktion fra kursusleder Thomas Bo Drivsholm, der er lægefaglig leder af KiAP, tog sygeplejerske Astrid Mosegaard og praktiserende læge og lægefaglig konsulent i KiAP Henrik Rasmussen fra Lægehus Nord i Kolding over og præsenterede den tilgang, de i deres klinik har til arbejdet med KOL-patienterne.

Baggrunden er trist: KOL er den mest dødelige enkeltsygdom i Danmark – mere end ti patienter dør hver dag af KOL.

Astrid Mosegaard og Henrik Rasmussen fortalte detaljeret, hvordan sygeplejerskerne i lægehuset har overtaget arbejdet med KOL-patienterne, om de præcise instrukser og fraser om f.eks. årskontrol, klinikken arbejder efter – nørdet helt ned i detaljer om, hvordan konsultationerne med KOL-patienterne skal foregå – og om organiseringen med patientspecifikke behandlerteams, både fast og løbende supervision og månedlige møder i den faglig klub, hvor man kan vende faglige spørgsmål på tværs.

Der er fuld fokus på at bruge forløbsplanen og de data, der er lige til at trække ud af underliggende statistikmoduler. Og derfor også på at sikre, at alt skrives ind i hoved-, medicin- og laboratoriekort, så det kan fremsøges og bruges til f.eks. at se, om patienten nu også har fået indløst deres recepter, og vise den præcise sammensætning af gruppen af KOL-patienter.

Og ja, så kan de vise hvordan klinikken på de forskellige parametre ligger i forhold til de andre klinikker i klyngen. De kvalitetsdata gennemgår de i Lægehus Nord hver tredje måned og bruger dem som pejlemærker for, hvor indsatserne skal styrkes.

Træd et skridt tilbage

Sidste år udsendte Dansk Selskab for Lungemedicin nye retningslinjer, og mens DSAM er ved at bearbejde dem til en ny vejledning til almen praksis som afløser fra den nuværende otte år gamle, har KiAP udarbejdet en ny klyngepakke for KOL. Den er indholdsmæssigt afstemt med den vejledning, der er på vej fra DSAM, understregede Henrik Rasmussen og pegede på de tre største ændringer:

Det handler for det første om en ændret vurdering af sværhedsgraden. I en forenklet udgave kan patienterne deles op i det let ramte i gruppe GOLD A, de moderat ramte i GOLD B og de svært ramte i GOLD E.

For det andet er der ændringer i hvilke undersøgelser, der skal laves i forbindelse med årsstatus. Og for det tredje er nye kriterier for, hvem der skal have hvilken medicin, fortalte Henrik Rasmussen.

Og så pegede han på, at omlægninger som den, de har lavet i Lægehus Nord med at uddelegere KOL-patienterne til sygeplejerskerne, kræver en SMART tilgang. S for specifikt: Hvad er det helt præcise mål? M for målbart: Hvornår er du i mål? A for attraktivt: Hvorfor er ændringen værd at kæmpe for? R for realistisk: Har du de nødvendige ressourcer? T for tidsbestemt: Hvornår er din deadline?

Den model kan med fordel bruges, når man kan implementere den nye vejledning, påpegede Henrik Hansen og opfordrede ejerlægerne til at benytte lejligheden til at træde et skridt tilbage, løfte blikket fra den enkelte patient og se på hele populationen.