De engelske stjernehospitaler

Her er et par af de 156 engelske akuthospitaler, som du som læge eller patient umiddelbart bør holde dig fra:

Milton Keynes General Hospital, Good Hope Hospital, North Cumbria Acute Hospitals, Royal United Hospital Bath, Stoke Mandeville Hospital, United Bristol Healthcare og University Hospitals of Leicester.

Flere kunne nævnes. Fælles for hospitalerne er, at de har fået nul stjerner på en skala fra nul til tre.

Det uafhængige evalueringsinstitut Commission for Health Improvement har netop offentliggjort den årlige stjernestrøede liste over samtlige hospitaler i England, og aldrig før i stjernesystemets treårige levetid har der været så mange nul-hospitaler. Retfærdigvis skal det nævnes, at antallet af de trestjernede også er øget.

Men uanset om hospitalerne har fået nul eller tre stjerner, er kritikken af rating-systemet fra både opposition og sundhedspersonalet igen i år hård.

The Audit Commission, et uafhængigt analyseinstitut, vurderer, at staten spilder milliarder af pund på at efterkomme løsrevne sundhedsmål, og stiller spørgsmålstegn ved, om faktiske forbedringer, fx kortere ventelister, kan opretholdes i det lange løb.

Formanden for den britiske lægeforening, James Johnson, mener, at hospitaler generelt ikke kan bedømmes med et stjernesystem, for »det viser ikke andet end hospitalernes evne til at imødekomme politiske krav«.

»Det er stærkt uretfærdigt over for personalet på lavt rangerede hospitaler, at befolkningens tillid til hospitalerne bliver undermineret«, pointerer han.

»Den her form for information har begrænset værdi for patienterne. Selvfølgelig er ventetider vigtige, men det, som patienterne virkelig efterspørger, er, hvor succesfuld en bestemt hjertekirurg er og generelt, hvordan patienterne hver især klinisk er blevet behandlet. Den slags information er meget svær at opnå, men det må vi stræbe efter«, udtaler James Johnson.

Formanden for de engelske sygeplejersker Beverly Malone udtrykte bekymring for, hvorvidt en mindre god rating ville påvirke befolkningens tillid og sundhedspersonalets moral.

Lægen og politikeren Evan Harris, Liberal Democrats, harcelerede over stjernerne, som han mener kan være fatale.

»Rating-systemet er en sølle måde at måle hospitalernes ydelser på. Systemet viser ikke andet end hospitalets evne til at ramme mål og udfylde spørgeskemaer, og fortæller os ikke noget om de kliniske resultater, som burde være det mest interessante. Det her er en politisk øvelse, som koster menneskeliv«, sagde Evan Harris til BBC.

Lederen af Bristol Eye Hospital, Richard Harrad, vurderede at 25 af hospitalets diabetespatienter er blevet blinde som følge af omprioriteringer på hospitalet foranlediget af krav fra Commission for Health Improvement. Bristol Eye Hospital har måttet øge antallet af ambulante patienter og skåret ned på og udsat opfølgende besøg, og den manglende followup har efter Richard Harrads mening kostet mindst 25 personer synet.

Trestjernede Newcastle Upon Tyne Hospitals Trust mistede en stjerne i år. Ventetiderne for ambulante patienter var for lange og der var for mange genindlæggelser. Men den bortdømte stjerne har fået den administrerende direktør Len Fenwick til at protestere, for han mener, at hospitalet stadig fortjener den højeste udmærkelse, men påpeger, at det er umuligt at kontrollere antallet og arten af patienter for et optageområde på tre millioner indbyggere.

Premiereminister Tony Blair har også ytret sig i debatten om ratings eller ej og har fuldt ud støttet det nuværende program. Han har oven i købet sagt, at alle engelske hospitaler inden for fem år vil nå op på de tre stjerner, og trods kritikken fra flere sider er der er ingen politiske tegn i sol, måne og stjerner på, at rating-systemet ikke fortsætter.

Lang vej til stjernerne

Ideen med at tildele hospitalerne stjerner har tre formål.

For det første skal systemet mindske forskellen i kvalitet hospitalerne imellem, for det andet hæve kvaliteten generelt og endelig gøre hospitalernes ydelser målelige og synlige over for borgerne.

Om standarden generelt er højnet på grund af hospitalernes bestræbelser på at få flest stjerner er der delte meninger om. Usikkert er det også, om patienterne bliver mere oplyste end forvirrede af de mange stjerner og bagvedliggende data, men sikkert er det, at det førstnævnte mål - at formindske forskellen i kvalitet fra hospital til hospital - ikke er nået. Afstanden mellem de bedste og værste, eller rettere de trestjernede hospitaler og dem uden stjerner, er tværtimod blevet større. Virkningen af stjernerne på personalets valg af arbejdsplads og patienternes valg af hospital er endnu ikke undersøgt.

Overordnet vurderer Commission for Health Improvement (CHI) akuthospitalernes stjernestatus i forhold til ventetider, hygiejne, økonomi og arbejdsmiljø, men mere detaljerede, kliniske indikatorer vejer også tungt, før den samlede bedømmelse materialiserer sig i stjerner eller ej. Ud over at inddrage kliniske forsømmelser og fejl, ser CHI således blandt andet på

• antallet af dødsfald inden for 30 dage efter en bypassoperation

• antallet af dødsfald inden for 30 dage på udvalgte kirurgiske indgreb

• akutte genindlæggelser (særligt mht. børn, slagtilfælde og hofter)

• antallet af resistente infektioner med staphylococcus aureus

• tiden for behandling af blodprop

Ledelsen af hospitalet indgår også i den samlede stjernebedømmelse. CHI ser således på, hvordan hospitalsledelserne håndterer følgende forhold:

• patientsikkerhed

• klinisk audit

• forskning og uddannelse

• inddragelse af patienter

• kommunikation

• inddragelse af medarbejdere

Efter hver bedømmelse skal ledelserne på de kritiserede hospitaler hver især over for CHI præsentere et katalog af forslag til, hvordan de forestiller sig forholdene forbedret. Hvis ikke det lykkes at leve op til kravene, kan ledelserne bliver afskediget.

Læs mere information om det engelske stjernesystem på hjemmesiden for Commission for Health Improvement: http://www.ratings.chi.nhs.dk. Her bliver også psykiatriske hospitaler, ambulancetjenester og almen praksis vurderet og bedømt.

Privilegier til de trestjernede

Foundation Hospitals er den store nyskabelse inden for det offentlige engelske sygehusvæsen, og kun trestjernede hospitaler kan aspirere til at blive ophøjet til et Foundation Hospital.

Særlige privilegier og autonomi i forhold til det overordnede administrative (National Health Service) og politiske system følger med at være et Foundation Hospital.

Hovedideen er, at veldrevne hospitaler bliver endnu bedre, hvis de er lokalt forankrede og delvis uafhængige. Derved vil innovationen og entreprenørånden vok se. Foundation Hospitals får blandt andet mulighed for

• at sætte egne kliniske standarder

• at låne penge til at forbedre service over for patienterne

• at sælge jordbesiddelser og ejendomme og bruge pengene til bedre service

• at etablere private virksomheder

• at give bedre lønninger

Foundation Hospitals bliver delvis medarbejderejede. Andre ejere bliver borgerne i lokalsamfundet.

Endnu er der ikke nogle Foundation Hospitals, men 25 hospitaler er p.t. ved at søge om at blive det.