Skip to main content

De fik hurtigt tillid til mig i Aabenraa

Læge Mohamad Jawhara går ikke efter et job med prestige. Han vil være, hvor han bedst gør gavn. Om det er provins eller storby er ikke afgørende.

Foto: Palle Peter Skov.
Foto: Palle Peter Skov. (Foto: Palle Peter Skov)

Jannie Iwankow Søgaard, mail@jannieiwankowsoegaard.dk / Foto: Palle Peter Skov

12. maj 2016
3 min.

Fra Libanon til Rusland til Danmark. Sådan lyder den ultrakorte beskrivelse af Mohamad Jawharas rejse frem mod stillingen som uddannelseslæge i kirurgi på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Som 17-årig forlod han Libanon og rejste til Rusland alene med det formål at uddanne sig til læge. Planen var at vende tilbage til hjemlandet for at arbejde, men udviklingsmulighederne var små, og da det lykkedes ham at få tilladelse til at videreuddanne sig i Danmark, var det sådan, det blev.

I Danmark har Mohamad Jawhara om nogen stiftet bekendtskab med provinssygehusene. Sin introstilling fik han således i Thisted.

»Da jeg kom til Danmark for fem år siden, kendte jeg ingen her, havde ikke kørekort og anede ikke, hvad forskellen mellem specificeret og ikkespecificeret stilling var. Men ved at komme til et lille sygehus lærte jeg hurtigt meget, som ikke bare handlede om det rent faglige, af de mennesker, som jeg hver dag sad sammen med til morgenkonference og i kantinen. Jeg tror, at det havde taget længere tid på et stort sygehus«, siger han.

Den 31-årige læge er ikke i tvivl om, at han har gjort det rigtige ved at søge ud i periferien af Danmark.

»Jeg har hele tiden troet på, at skulle jeg være en dygtig kirurg, så ville det være en fordel at komme ud på de små sygehuse. Konkurrencen er mindre, og det tager ikke så lang tid at lære hinanden at kende. Jeg har oplevet, at de i Aabenraa hurtigt så, hvad jeg kunne og fik tillid til mig«, siger han og fortsætter:

»Vi kender hinanden bedre end almindelige kollegaer. Vi tænker ikke kun i produktion og passer godt på hinanden«, siger Mohamad Jawhara.

Lægen med de libanesiske rødder er klar over, at han nok tænker anderledes end mange af sine kollegaer. Han kan lide alle egne af Danmark, og hvor han rent geografisk havner, når han er færdig som speciallæge, er ikke afgørende.

»Jeg vil gerne være der, hvor jeg dels kan blive dygtigere og dels gøre noget godt for mit fag«, siger Mohamad Jawhara.

Han påpeger også, at alle, der søger ind på medicinstudiet, ved, hvad de går ind til.

Faktaboks

Fakta

»Vi bør være forberedt på, at vi kan komme rundt i hele landet. Vi ved, at vi skal dygtiggøre os, og at det at blive og være læge er et livslangt projekt, hvor man hele tiden skal et trin videre«, siger Mohamad Jawhara.

Næste trin på karrierestigen hedder Odense Universitetshospital, hvor en del af Mohamad Jawharas speciallægeuddannelse skal foregå. I mellemtiden skal et ph.d.-projekt om tarmsygdommene Crohns og colitis startes op. Hvis alt ellers går efter planen. For ph.d.en skal ikke laves for enhver pris.

»Jeg skal ikke forske for at få flere stjerner på skulderen. Jeg skal forske for at blive dygtig til noget, som kan komme faget og sygehuset til gode«, slår han fast. À