Skip to main content



Denne sene mandag eftermiddag først i januar banker det på døren hos ledende overlæge Knud Thygesen, Regionshospitalet Randers' kirurgiske afdeling.

»Råder vi over en bufferseng?«, vil en yngre kollega vide.

»Nej, det begreb eksisterer ikke længere«, lyder Knud Thygesens svar.

Det er nye tider på Kirurgisk Afdeling. Indtil den 1. januar havde afdelingen sin egen lille akutmodtagelse, men den er nu lagt sammen med den store fælles akutmodtagelse. Afdelingen råder kun over 25 senge, da en stor del af aktiviteten, herunder al brystkræftkirurgi, er omlagt til dagkirurgi. Og - hvad der er grunden til, at Ugeskriftet har sat Knud Thygesen stævne: Fra den 1. januar trådte en ny model for økonomistyring i kraft på samtlige afdelinger. Hvis en afdeling opfylder sine aktivitetsmål, skal den frit kunne disponere over et eventuelt økonomisk overskud. Ledelsen kan selv beslutte, om pengene skal bruges til f.eks. personale, kurser eller nyt udstyr. Tilsvarende vil en afdeling ikke uden videre kunne få dækket et underskud af sygehusets fælleskasse eller af overskud fra andre afdelinger.

»Vi tror på, at det kan være med til at styrke motivationen og lysten til at få gode ideer, når der er mulighed for at få glæde af gevinsten i egen afdeling«, skrev sygehusledelsen i sit nyhedsbrev til de ansatte først i januar. Lone Winther Jensen, der er cheflæge på Regionshospitalet Randers, uddyber:

»Det er et forsøg på i højere grad at inddrage afdelingsledelserne i budgetplanlægningen og i den daglige økonomiske drift. Vi er i en situation, hvor vi bliver nødt til et vende hver en krone. Og med dette tiltag skaber vi et incitament til, at afdelingerne f.eks. etablerer nogle hensigtsmæssige patientforløb. Og nej, det er ikke bare bad luck, hvis en afdeling har underskud. Afdelinger gør brug af hinandens ydelser, og der kan være udefrakommende faktorer, der gør, at man ikke har mulighed for at afværge et underskud. Tilsvarende med et overskud: En afdeling kan ikke nødvendigvis råde 100 pct. over et overskud. Selvfølgelig skal der skeles til sygehuset som et samlet hele«.

Paradigmeskifte

»Det bliver kaldt et paradigmeskifte, og det er det jo nok også. Hidtil har det været sådan, at hvis vi på afdelingen havde et merforbrug, blev vi ikke straffet, men blev dækket af hospitalets fælleskasse, forklarer Knud Thygesen.

I det forgangne år har man på Kirurgisk Afdeling haft et merforbrug på to mio. kr., men målt på DRG har afdelingen præsteret for ti mio. kr. mere end aftalt i aktivitetsbudgettet, og det vil Knud Thygesen gerne »have aflad for«. Man har været vant til at kunne argumentere sig ud af en stor del af underskuddet.

»Så selv om der nu måtte være eufori over, at vi kan trække et eventuelt overskud med over til næste år, skal vi huske, at det går begge veje. Får vi ikke aflad for vores aktuelle underskud på to mio. kr., skal vi altså trække to mio. ud af budgettet for 2012.

En af grundene til sidste års underskud var to mio. kr. til sygeplejevikarer. Et merforbrug, som Knud Thygesen mener, han kan forklare sig ud af, idet der har været ansættelsesstop en stor del af 2011. Derudover har afdelingen brugt 800.000 kr. mere end den million, som servicekontrakten med producenten af skoper lyder på.

»Det er svært for os at styre. Det kommer som en tyv om natten. Derfor skal den driftspost i forbindelse med budgettet for i år gerne op på det niveau, hvor udgifterne er. Alternativt må vi skrue ned for aktiviteten og det er jo triggeren ... Men det er klart, at der ikke bliver givet ved dørene fremover«.

Det bekræfter hospitalsdirektør Thomas Pazyj: »Målet er at opnå nogle realistiske udgangsbudgetter. Derfor vil det blive sværere at argumentere sig ud af et underskud, der fremover vil blive den enkelte afdelingsledelses udfordring i samspil med sygehusledelsen. Omvendt med afdelingernes overskud - det vil de nu frit vil kunne disponere over broderparten af«, siger Thomas Pazyj, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sætte tal på, hvor stor en procentsats, der vil blive toldet af et overskud.

Færre kliniske analyser

Som leder af en afdeling, hvor underskud snarere er reglen end undtagelsen, har Knud Thygesen blik for de fordele, der er forbundet med den nye model.

»Der er nu et incitament til at få styr på økonomien, så afdelingen ender i plus. Hidtil har man jo på afdelingerne været trætte af, at et overskud blev nappet til at dække andre afdelingers underskud. Hvorfor skulle man arbejde for det?

Nu hvor vi ikke har budgetansvaret for en stor del af de akutte patienter, vil vi nok fremover få lettere ved at styre økonomien. Og jeg ved, at hvis jeg virkelig - dvs. dagligt - går tingene nøje efter i sømmene, vil vi kunne spare penge. Vi har f.eks. et stort merforbrug af kliniske analyser. For et år siden tog jeg i en periode dagligt på morgenkonferencen udvalgte eksempler frem og spurgte: Hvorfor har vi taget de prøver? Og antallet faldt markant. Så kom der en periode, hvor først EPJ og senere akkrediteringen optog en meget stor del af vores tid. Og antallet af prøver steg igen til det gamle høje niveau. Så her er klart et potentiale for besparelser«.

Et andet område, hvor der ifølge Knud Thygesen kan spares, er merforbruget af medicin.

»Vi husker f.eks. ikke altid at få sat seponeringsdato på, når vi ordinerer antibiotika. Det bliver klart, når en sygeplejerske efter dag 12 spørger, om patienten virkelig fortsat skal være i behandling«.

Dagligt fokus på tal

I får mere frihed, hedder det?

»Ja, jo - frihed? Det er jo både og, for der følger også et større ansvar med. I forvejen er vi jo bundet på hænder og fødder. Og nu skal vi virkelig være ajour med tallene. Dagligt. Flere afdelinger - herunder vores - har på det seneste ansat en akademisk medarbejder, der bistår os med at holde styr på økonomien. En vagthund, som sørger for, at der ikke er et tal, jeg ikke hører om«.

Hvad vil I bruge et eventuelt overskud til?

»Jeg vil sætte det i banken - bruge det som en buffer. Jeg vil ikke ansætte en ekstra læge eller købe nyt udstyr. Og jo: selvfølgelig kan der også blive til en temadag i afdelingen i ny og næ«, lyder det snusfornuftige svar.

Hospitalsledelsen drøfter også med afdelingsledelserne, om der kan frigives mere tid til ledelse ved at flytte opgaver, som i dag både tager tid at administrere, og som det kun i begrænset omfang er muligt at styre og påvirke lokalt i afdelingerne. Det kunne f.eks. være at løfte udgifter til barsel, langtidssygdom og ny dyr medicin ud af afdelingernes budgetter og håndtere dem centralt for hele hospitalet.

En ide fra hospitalsledelsen har således været at oprette et forsikringsselskab, hvortil de enkelte afdelinger betaler til dækning af f.eks. udgifter til langtidssygemeldte. Det var de fleste afdelinger ikke interesseret i.

Knud Thygesen: »Det sagde vi nej til. Vi har et lavt sygefravær og ingen langtidssyge. Så ja, vi var egoistiske. Det kunne vi ikke se nogen fordel i for os.

Til gengæld kunne der være en fordel for os i at servicekontrakter for de enkelte afdelingers udstyr lægges ind i et forsikringsselskab, som vi alle betaler til«.

Giver det anledning til klamme håndflader, at et underskud ikke dækkes af fælleskassen, uagtet hvor gode I er til at argumentere for et merforbrug.

»Nej, det gør det ikke. Ikke så længe vi til fulde når vores DRG-mål. Men jeg kan da også forestille mig, at hospitalsledelsen i højere grad vil holde nøje øje med afdelingernes produktion, således at der ikke er afdelinger, der skejer ud og producerer for ti mio. ekstra. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg sad i hospitalsledelsen«.