»De her mænd, som mister prestige ved f.eks. fyringer, kan være meget lumske«

5.40 Jeg bliver vækket af min datter, som står tidligt op i dag. Jeg tager et bad og spiser noget grøn grød, som min kone og jeg er begyndt at blende af spinat, broccoli og frugt. Min datter vil ikke rigtig af sted i børnehave i dag, så jeg kommer lidt sent ud ad døren, og …

8.02 … kommer et par minutter for sent til morgenkonference efter at have hentet vagttelefonen. Vi har overbelægning på de lukkede pladser og flere patienter udstationeret i somatikken – de patienter, som er tvangsindlagt i psykiatrisk regi under psykiatriloven, men har behov for somatisk behandling. Vi mangler lidt læger i dag. Jeg, der er i vagtfunktionen i dag, er interesseret i, at der er pladser og ikke overbelægning – for ellers bliver det en udfordring at finde plads til de patienter, som kommer ind.

8.30 Undervisning efter morgenkonferencen. I dag om ældrepsykiatri. En yngre læge fremlægger en case om bipolar lidelse, og en overlæge underviser ud fra det. Ældrepsykiatri er sådan lidt et subspeciale hos os. Vores store sygdomme bryder typisk igennem i 20’erne, så de fleste af vores patienter er meget yngre end i andre specialer. Somatikken fylder også mere for de ældre, og de tåler medicinen dårligere.

8.45 Gennemgang af patienter indlagt i Psykiatrisk Akutmodtagelse. Vi har pladser i akutmodtagelsen til korte indlæggelser – afrusning, diagnostisk uafklarethed og afklingning af selvmordstanker. Ofte handler det om affekt, og så er det en mulighed for at se, om sådan en affekt forsvinder hen over nogle timer eller et døgn, uden at de skal indlægges helt inde i huset.

9.00 Jeg gennemgår og får udskrevet en af de korte indlæggelser. Han skal udskrives til et behandlingshjem med døgnbehandling, så det er rigtig godt.

10.00 Gennemgår endnu en af de korte indlæggelser – en afruser. Det er en medicinsk meget kompliceret patient, som har fået kæmpestore mængder benzodiazepin på en måde, som vi ikke plejer at gøre. Han har på et tidspunkt fået så meget, at han stoppede med at trække vejret. På den anden side kan han bestemt heller ikke tåle at få for lidt, hvor han på et tidspunkt har været i delirium tremens. Af en eller grund var der hos denne patient et meget smalt interval mellem de to, som jeg ikke er vant til. Vi får lagt en udtrapningsplan.

11.00 Jeg har i løbet af formiddagen en række opkald fra somatiske afdelinger og praktiserende læger. Fra Hæmatologisk Afdeling ringer de f.eks. om delirium, mens en praktiserende læge ringer med nogle spørgsmål om clozapin. Det er generelt spørgsmål, der nemt og hurtigt kan svares på.

12.00 Frokost sammen med forvagten. Typisk når jeg ikke at spise frokost på en vagt, men alt er meget, meget roligt i dag. I kontrast til min seneste vagt, hvor der nærmest konstant var tre politipatruljer med folk på røde og gule papirer og retspsykiatriske patienter.

12.30 Første patient udefra. En mand med en ikke nødvendigvis ukompliceret afrusning. Han har samme morgen hallucineret nogle få edderkopper – og kryb er typisk for delirium tremens – men er ellers fint orienteret. Alkoholabstinenser kan være livsfarlige, så jeg tænker, at det er en god idé at få ham indlagt.

12.45 Undervejs i samtalen bliver jeg afbrudt af forvagten, der står i en svær situation med en patient, der er indlagt dagen forinden, men som nu stiller et konkret krav, som vi ikke har en chance for at indfri. Så patienten kræver sig udskrevet og siger, at hun vil slå sig selv ihjel, hvis vi ikke indfrier kravet. Det er en ret ny forvagt, så jeg rådgiver i forhold til selvmordsrisikoniveauet. Vi laver en vurdering, om hun er psykotisk, og om kriterier for tvangstilbageholdelse er opfyldt – men det ender med, at hun kan gå. Situationer som denne er en af de hårde dele af mit speciale.

13.37 Jeg bliver orienteret om to bæltefikseringer i somatikken. Jeg skal gå bæltetilsyn senere i vagten. Det er os, der står for alt, der har med psykiatriloven at gøre. Ved udsigten til tvang er det mest almindelige, at patienter ender med at sige øv og ellers modtage deres behandling. Men nogle få kæmper fysisk imod.

14.30 Jeg ser en patient sammen med forvagten. En mand med et langt misbrug bag sig, men hvis liv er gået i deroute i de senere år med forlist forhold og fyring. Han har forsøgt at begå selvmord to gange den seneste uge – hvoraf i hvert fald det ene var et meget seriøst forsøg. De her mænd, som mister prestige ved f.eks. fyringer, kan være meget lumske, så vi vil rigtig gerne have ham indlagt. Han er helt grå, har tabt sig meget, har kliniske tegn på depression. Men han er, til trods for at han er kommet frivilligt, meget ambivalent i forhold til indlæggelse. Forvagten og jeg når at snakke om muligheden for tvangsindlæggelse, hvis han siger nej – men han ender med at sige ja, da jeg overtager samtalen.

15.30 Vagtoverlevering for forvagter og status for pladser i huset. Der er kommet lidt flere ledige pladser, så det er rigtig rart.

16.30 Jeg går bæltetilsyn i somatikken med en yngre kollega, som jeg superviserer. Der er en patient, som har truet med at flække personalets kranier, og det fastholder vedkommende og er helt usammenhængende i tankegang og tale og har helt klart behov for behandling. Så det er ikke en god idé at fjerne bæltet. En anden diagnostisk uafklaret patient siger både ja og nej til behandling og er i det hele taget delirøs og enormt svingende. Hun hiver sine venflons ud og slår ud efter personalet, hvis hun ikke er fikseret. Vi snakker med den somatiske læge om at skrue en smule ned for olanzapin for at se, om det er det, der gør hende sederet. Det gør forvagten.

17.15 Jeg kigger på blodprøvesvar, skanningsvar, ekg’er og så videre på patienter indlagt i vores hus. En kæmpe, blandet landhandel og rigtig meget, jeg skal igennem. Mange af vores patienter indlagt med depression, skizofreni og så videre går jo ikke til egen læge, så når de kommer ind til os, finder vi alt muligt hos dem. Jeg ringer rundt til kolleger i forskellige specialer og får gode råd.

19.15 De sidste løse ender er klaret. Jeg siger farvel til forvagterne, går på tilkald og tager ud og klatrer med nogle venner. Det hedder bouldering. Vi er ikke specielt gode, men vi har det sjovt.

21.30 Hjemme. Min datter sover ved morfar. Jeg taler med min kone. Hun er ved at skrive en bog om fødselsdepression, som hun selv fik ved fødslen af vores datter, og har lige fået en aftale med et forlag. Det synes jeg jo er ret spændende, at hun gør det.

22.00 Godnat.

22.39 Bliver vækket af et enkelt opkald med et afklarende spørgsmål om bæltefiksering. Godnat igen.