De lettere bliver gjort sværere

Hvert år vokser antallet af børn og unge med ADHD. Nogle mener, at det skyldes flere for tidligt fødte børn, andre, at det er påvirkninger fra giftige stoffer i miljøet eller en mere stresset verden, og atter andre peger på kosten som synderen. Der er mange forklaringer men endnu ingen, der har sit fundament i videnskabelige undersøgelser.

Per Hove Thomsen, der netop har gennemtrawlet alle internationale forskningsprojekter om ADHD som formand for en arbejdsgruppe, der har lavet et referenceprogram for ADHD, mener, at en væsentlig del af svaret skal findes i kulturelle ændringer.

»Vi er blevet mere bekendte med diagnosen. Forældre reagerer hurtigere på symptomer. Det hænger igen sammen med, hvad man accepterer som forældre. Hvis ens barn har det dårligt i dag, søger man hjælp,« indleder Per Hove Thomsen, der også peger på, at de omgivelser, som vi anbringer børnene i, har ændret sig.

»Måden, vi indretter skole på er mere gruppeorienteret, mindre lærerstyret, altså en meget løsere undervisningsform end tidligere. Børn med symptomer på ADHD har brug for struktur, så de har det svært med den måde, vi indretter skoler og pædagogik på i dag. Vi lever i det hele taget i et samfund med store krav til omstillingsparathed, hvor man selv skal planlægge flere ting i sit liv end for få år tilbage. De kulturelle faktorer betyder ikke nødvendigvis, at der er kommet flere ADHD-børn, men at problemer er blevet mere synlige for nogle.«

Per Hove Thomsen tilføjer også, at vi er blevet langt bedre til at få børn til at overleve tidligt. Det giver markant højere risiko for ADHD. Men han understreger, at det kun kan forklare en lille del af stigningen.

Flere bliver diagnosticeret, men tror du i virkeligheden slet ikke, at der er sket en stigning i antallet af børn og unge med ADHD?

»Jeg kan godt forestille mig, at der mange børn og unge med lettere grader af ADHD - der bliver diagnosticeret i dag, men ikke gjorde det før. Altså at nogle af de 'moderat' til 'moderat lettere', de bliver gjort sværere på grund af de kulturelle ændringer.«

Det er dit bedste bud?

»Ja, det tror jeg er den væsentligste forklaring. Og så at vi har flere for tidligt fødte.«

Børn med ADHD (udgivet af ADHD-foreningen)

www.adhd.dk

Pluk i anbefalinger

Der skal som led i udredningen foretages klinisk interview med forældrene til barnet med ADHD, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindeligste komorbide tilstande.

Børn, som har ADHD i moderat til svær grad, bør som første valg tilbydes farmakologisk behandling. For at opnå optimal effekt skal medicineringen individuelt titreres på basis af informationer om barnet i hjem og skole og derefter omhyggeligt monitoreres over tid. Desuden skal forældrene tilbydes psykoedukative og støttende samtaler.

Børn med ADHD, som ikke har svære kernesymptomer, kan tilbydes adfærdsorienterede behandlingsformer som første valg.

Der er ikke evidens for at anbefale kognitiv træning i selvkontrol i tillæg til medicin eller som selvstændig behandling af ADHD hos børn.

Effekten af behandlingen bør monitoreres kontinuerligt ved anvendelse af spørgeskemaer.

Fra »Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD«.

Professor: Kan være god ide at prøve fiskeolie

»Det er meget interessant. Og hvis forældre til børn med ADHD spørger mig, om det er en god ide at prøve fiskeolie, vil jeg sige: 'Ja, det kan være en god ide'.«

Sådan siger professor Per Hove Thomsen, og det kan mildest talt virke overraskende, hvis man har læst den lange række af dugfriske anbefalinger omkring ADHD, som han er en af hovedkræfterne bag. I det såkaldte referenceprogram står der nemlig glasklart:

»Der er ingen dokumentation for, at behandling med flerumættede fedtsyrer har effekt på kernesymptomerne hos børn og unge med ADHD.«

Forklaringen er, at de danske anbefalinger er blevet overhalet indenom af en svensk undersøgelse, der blev publiceret i Journal of Attention Disorder i april 2008. Her konkluderer forskertemaet fra Gøteborg Universitet, at omega 3- og Omega 6-fedtsyrer giver en »meningsfuld« nedsættelse af ADHD-symptomerne. I et forsøg med 75 børn og unge gav det således efter seks måneders indtag af fedtsyrer et fald på 47 procent i de såkaldte CGI-scores til near-normal range. Et resultat, som Per Hove Thomsen beskriver som meget interessant og lovende. Han understreger dog vigtigheden af stadig at udrede, før man forsøger sig med fedtsyrer.

»Vi kan konstatere, at der foreligger en undersøgelse, der tyder på, at Omega 3- og 6-fedtsyrer kan have en effekt på - især mildere grader - ADHD. Men stadig ikke så stor en effekt som medicin. Og der er altid brug for flere undersøgelser, hvis jeg skal gå ind og komme med en anbefaling. Men jo, det er interessant,« siger Per Hove Thomsen og tilføjer selv, at han ville svare »ja, det kan være en god ide«, hvis forældre spurgte ham til råds, om de skulle prøve med fiskeolier.