Skip to main content

De nationale kliniske retningslinjer skal ud at arbejde

Det var fremsynet af regeringen at sætte penge af til at udvikle retningslinjerne i 2012, og både eksperter og sundhedsprofessionelle generelt har store forhåbninger knyttet til dem. Men lige nu har arbejdet nået et punkt, hvor de nationale kliniske retningslinjer har brug for den varme vind i ryggen, som kun sundhedsvæsenets driftsherrer kan give dem.

Formand for Lægeforeningen
Mads Koch Hansen

31. jul. 2014
3 min.

Vi har efterspurgt dem i årevis – de nationale kliniske retningslinjer. Fordi der bag det tørt klingende navn gemmer sig en vision om et sundhedsvæsen, hvor patienter – lige meget hvor de bor – tilbydes de bedste behandlinger, og kun dem.

Efterhånden er de nationale kliniske retningslinjer blevet til virkelighed for en række sygdomme. Sundhedsstyrelsen har sammen med specialeselskaberne udarbejdet 12, og flere er på vej. Nu er det helt afgørende, at de kommer ud at arbejde.

Lige nu har arbejdet nået et punkt, hvor de nationale kliniske retningslinjer har brug for den varme vind i ryggen, som kun sundhedsvæsenets driftsherrer kan give dem.

At sikre det kræver, at regionerne sørger for, at de nationale kliniske retningslinjer, der er uomgængelige i arbejdet for ens og høj kvalitet, implementeres i den kliniske drift. Nationale kliniske retningslinjer skal være et værktøj, som landets læger og andre relevante sundhedsprofessionelle kender og tager til sig.

Det er også afgørende, at Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber afklarer, hvor de nationale kliniske retningslinjer skal spille sammen med de mange retningslinjer og guidelines, som selskaberne har udarbejdet i stort tal på egen hånd. Det skal stå klart for de sundhedsprofessionelle, hvordan de hver især skal anvendes. Hvis ikke der ryddes op, kan der opstå tvivl om det faglige grundlag, som vi læger forventes at arbejde på og står til ansvar for over for patienten. Resultatet bliver uensartet behandling og en oplevelse af rod og dårlig styring.

For Lægeforeningen er det vigtigt, at politikerne tager stilling til, hvad der skal ske, når de 80 mio. kr., der er afsat til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, er brugt i 2016. Målet er, at der til den tid skal være 50 retningslinjer klar til brug. Det er i sig selv godt, men det formår jo på ingen måde at dække behovet.

Derfor er det nødvendigt, at der kommer en afklaring, som giver både Sundhedsstyrelsen og de involverede eksperter resurser til at arbejde videre. Det skal også sikres, at det bliver muligt at monitorere effekten af de nationale kliniske retningslinjer over en årrække og dermed levere den nødvendige dokumentation for, at de fører til bedre resultater for patienterne.

Det var fremsynet af regeringen at sætte penge af til at udvikle retningslinjerne i 2012, og både eksperter og sundhedsprofessionelle generelt har store forhåbninger knyttet til dem.

Men lige nu har arbejdet nået et punkt, hvor de nationale kliniske retningslinjer har brug for den varme vind i ryggen, som kun sundhedsvæsenets driftsherrer kan give dem.

Det er spild af både penge og engagerede fagpersoners unikke arbejde, hvis ikke de nationale retningslinjer integreres i det daglige arbejde i sundhedsvæsenet. I Lægeforeningen vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at støtte den proces. Vi sætter vores lid til, at regionerne tager opgaven på sig.