Han vil ikke pege på sygehuse, der efter hans mening har været for fodslæbende, men til gengæld vil han pege på nybyggede sygehuse, der rent faktisk har forsøgt at tænke nyt. Her fremhæver han sønderjyske nybyggerier sammen med planerne for Aalborg Universitetshospital.
»I Aalborg lægger de meget vægt på at koordinere forløbet på tværs af afdelinger allerede i de eksisterende rammer. Et sygehus, der er specialeopdelt har per definition skabt fragmentering, og det stiller øget krav til koordinering, og derfor skal man stille sig spørgsmålet, om organiseringen er bundet for meget op på specialerne. Skal vi give indhold til mottoet 'patienten i centrum', skal det være patientens forløb, der afgør organiseringen og ikke specialerne. Og indtil videre er jeg generelt ikke imponeret over graden af nytænkning på det område«, siger Kjeld Møller Pedersen.
Manglende patienthoteller
Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus er et eksempel på, hvordan den færdige udgave af hospitalet bliver en slags »lightudgave« af forventningen. Regionen havde håbet på 9 mia. kr., men endte med en bevilling på 6,35 mia. kr., og derfor samt af andre faktorer har regionen derfor skåret i parkeringspladser, patienthotel og ikke mindst antallet af sengepladser. De fleste andre byggerier har også været nødt til at skære i projekterne for at få pengene til at passe, og den proces har kostet, siger formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchells.
»Alene det, at man i Odense og Aalborg planlægger uden patienthoteller, er et stort problem. Det er ubegribeligt, at man overhovedet kan tænke et supersygehus uden patienthotel. Folk får meget længere til sygehusene, og derfor er det helt afgørende, at der fortsat findes patienthoteller og med nok plads. Ellers ødelægger man fuldstændig muligheder for en ordentlig inddragelse af de pårørende, som jo er højt på dagsordenen«, siger Anja Mitchell og fortsætter:
»De økonomiske rammer gør det svært at tænke højt til loftet i de nye sygehusbyggerier. Rammerne betyder, at det er umuligt at opnå det bedste. Derfor er regionerne nødt til at foretage prioriteringer, men det foregår i det skjulte, og det er forkert. Man bør lægge det frem i det åbne«, siger Anja Mitchell.
Og de prioriteringer, der ifølge overlægeformanden er foregået i det skjulte, har understreget, at lægerne ikke har været involveret godt nok.
»Alle siger, at de involverer medarbejderne i sygehusbyggerierne. Men det bliver mere tydeligt for os, at overlægerne i al for ringe grad bliver involveret. Fra det nye supersygehus i Odense viste det sig, at man havde glemt at inddrage anæstesiafdelingen, og ved en tilfældighed så medarbejderne en plan for en operationsstue og opdagede, at der manglede rum til anæstesien. Jeg tror ikke, det var sket, hvis man havde mere medarbejderinddragelse«, forklarer Anja Mitchell.
Netop i forhold til både rammerne og indholdet af fremtidens sygehuse er det vigtigt, at få lægernes råd.
»For at få patienten i centrum er det helt afgørende, at overlægerne er helt tæt på planlægningsprocessen, fordi de skal sørge for de smidige patientforløb og samarbejde med det øvrige team om patienten. Jeg hører fra lægerne, at de er bekymrede over, at der ikke er tænkt i baner for uddannelse, forskning, samarbejde og patientforløb«, siger Anja Mitchell.
På Christiansborg har sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, fulgt fødslen af fremtidens sygehuse hele vejen, men jo tættere sygehusene kommer på at være færdigbygget, jo mere tvivler hun på, at de mange milliarder udnyttes bedst mulig.
»Jeg havde forventet, at der blev bygget nogle supersygehuse, der var fantastiske til at samle specialerne, så man var hurtigere og bedre til at udrede og behandle en patient. Nu tyder det på, at antallet af sengepladser hele tiden bliver mindre, at køkkener udgår, og at operationsstuer bliver mindre. Jeg får en sten i maven, når jeg tænker på, om sygehusene er klar til fremtiden. Jeg er faktisk bekymret«, siger Liselott Blixt.
Ro på, siger Bent Hansen
Mens andre er bekymrede og utrygge ved de kommende sygehuse, har Bent Hansen, formand for Danske Regioner, derimod en helt anden god fornemmelse i maven.
»Jo, vi har da udfordringer, men overordnet går byggerierne efter planen. Og selv om vi total set nok er et halvt år efter tidsplanen, får vi en række topmoderne behandlingsenheder, som er indrettet efter fremtidens behov. Og de bliver så topmoderne, som jeg hele tiden har regnet med«, siger Bent Hansen, der mener, at der med etableringen af de fælles akutmodtagelser netop er tænkt nyt og innovativt.
»Når alle patienter i fremtiden kommer til en fælles akutmodtagelse, er det et udtryk for nytænkning og tværfaglighed. Og når vi desuden arbejder med en behandlingsanvarlig læge, vil det på længere sigt også understøtte patientens naturlige forløb, uanset speciale«, siger han.
At flere af byggerierne fraregner patienthoteller er ikke et problem, tværtimod kan det være nytænkning, siger regionsformanden.
»På de store universitetshospitaler kan det være en god ide med patienthoteller, men på de mindre hospitaler er det et spørgsmål, hvor fremtidssikret et patienthotel er. For her skal kommunerne i langt højere grad overtage opgaven, når indlæggelsestiderne bliver kortere«, siger Bent Hansen, som understreger, at han aldrig har været med til noget projekt med så stor medarbejderinvolvering.
»I Aarhus har vi haft ca. 80 arbejdsgrupper, og jeg har faktisk stillet spørgsmålstegn ved, om det har været for mange«, siger han.
Få et grafisk overblik over sygehusbyggerierne her.
