Skip to main content

De nye supersygehuse – med måde

Med en historisk investering på samlet over 40 mia. kr. er 16 nye sygehuse godt på vej til at skyde op over hele landet. Men sygehusbyggerierne med tilnavnet »supersygehuse« bliver knap så super, som først antaget, og de er tænkt relativt traditionelt og uden lægeinvolvering, siger en af hovedmændene bag sygehusene og overlægernes formand. Regionernes formand maner til ro.

Sådan kommer det nye hospital i Gødstrup i Vestjylland til at se ud, når det står klar om en række år. Foto: Godtsygehusbyggeri.dk
Sådan kommer det nye hospital i Gødstrup i Vestjylland til at se ud, når det står klar om en række år. Foto: Godtsygehusbyggeri.dk

Anne Steenberger, as@dadl.dk, Anders Heissel, ah@dadl.dk

16. mar. 2015
7 min.

For Lars Løkke Rasmussen var det begyndelsen på noget historisk. Da han mandag eftermiddag den 26. januar 2009 som finansminister meldte ud, hvordan statslige 25 mia. kr. skulle bruges på fremtidens supersygehuse, lagde han ikke skjul på, at det var et historisk øjeblik.

Fakta

Fakta

»Med bevillingen tager vi hul på danmarkshistoriens største målrettede investering i det danske sundhedsvæsen, som vil give en fornyelse af 40 pct. af den samlede sygehusmasse«, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet i Finansministeriets Rentekammersal.

Med 16,4 mia. kr. fre regionerne kom byggeriet op på over 40 mia. kr.

Siden er det første spadestik blevet taget til 11 af sygehusbyggerierne, og når alle supersygehusene efter planen står færdige i 2025, vil de i høj grad være med til at definere, hvordan en hel generation af læger kommer til at arbejde.

Lars Løkke Rasmussen fordelte de mange statslige milliarder stort set, som eksperterne i Erik Juhl-udvalget havde anbefalet. Et af medlemmer i dette udvalg – professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen – vurderer i dag, at de nye sygehuse i for høj en grad bliver en fortsættelse af de sygehuse, vi har i dag, hvis man ser bort fra de fælles akutmodtagelser.

»Vi bygger for fremtiden med øjnene fæstnet på bakspejlet«, siger han.

Kjeld Møller Pedersen vurderede sammen med de andre medlemmer af Erik Juhl-udvalget de 16 sygehusprojekter med to rapporter i 2008 og 2010, og siden har Kjeld Møller Pedersen fulgt byggerierne tæt fra sidelinjen. Og selv om det »efter omstændighederne går rimeligt godt med byggerierne«, er der et stort men i Kjeld Møller Pedersens vurdering.

»Spørgsmålet er, om man har tænkt tilstrækkeligt innovativt, lige fra hvordan man organiserer sig til, hvordan de bygningsmæssige rammer skal være. Man skal udnytte den historiske mulighed for at se mere systematisk fremad«, siger Kjeld Møller Pedersen og hæfter sig ved netop rammen og indholdet på de nye sygehuse:

»De fysiske rammer betyder meget for fremtidens sygehuse og herunder også, om man definerer sengepladser som en ny fælles resurse, der benyttes på tværs af specialerne, eller om man reproducerer tanken om, at inden for afdelingens dør hersker afdelingen uindskrænket. Evnen til at tænke nyt har ikke været imponerende stor, og ikke mange har stillet det spørgsmål, om specialerne også i fremtiden skal være den organiserende faktor, eller om man i virkeligheden burde organisere sig efter patientforløb. Som jo ikke altid følger specialegrænser, men går på tværs. Heller ikke her har evnen til at tænke nyt været stor med et par undtagelser«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Skal vi give indhold til mottoet 'patienten i centrum', skal det være patientens forløb, der afgør organiseringen og ikke specialerne. Og indtil videre er jeg generelt ikke imponeret over graden af nytænkning på det område. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet og tidligere medlem af Erik Juhl-udvalget.

Han vil ikke pege på sygehuse, der efter hans mening har været for fodslæbende, men til gengæld vil han pege på nybyggede sygehuse, der rent faktisk har forsøgt at tænke nyt. Her fremhæver han sønderjyske nybyggerier sammen med planerne for Aalborg Universitetshospital.

»I Aalborg lægger de meget vægt på at koordinere forløbet på tværs af afdelinger allerede i de eksisterende rammer. Et sygehus, der er specialeopdelt har per definition skabt fragmentering, og det stiller øget krav til koordinering, og derfor skal man stille sig spørgsmålet, om organiseringen er bundet for meget op på specialerne. Skal vi give indhold til mottoet 'patienten i centrum', skal det være patientens forløb, der afgør organiseringen og ikke specialerne. Og indtil videre er jeg generelt ikke imponeret over graden af nytænkning på det område«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Manglende patienthoteller

Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus er et eksempel på, hvordan den færdige udgave af hospitalet bliver en slags »lightudgave« af forventningen. Regionen havde håbet på 9 mia. kr., men endte med en bevilling på 6,35 mia. kr., og derfor samt af andre faktorer har regionen derfor skåret i parkeringspladser, patienthotel og ikke mindst antallet af sengepladser. De fleste andre byggerier har også været nødt til at skære i projekterne for at få pengene til at passe, og den proces har kostet, siger formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchells.

»Alene det, at man i Odense og Aalborg planlægger uden patienthoteller, er et stort problem. Det er ubegribeligt, at man overhovedet kan tænke et supersygehus uden patienthotel. Folk får meget længere til sygehusene, og derfor er det helt afgørende, at der fortsat findes patienthoteller og med nok plads. Ellers ødelægger man fuldstændig muligheder for en ordentlig inddragelse af de pårørende, som jo er højt på dagsordenen«, siger Anja Mitchell og fortsætter:

»De økonomiske rammer gør det svært at tænke højt til loftet i de nye sygehusbyggerier. Rammerne betyder, at det er umuligt at opnå det bedste. Derfor er regionerne nødt til at foretage prioriteringer, men det foregår i det skjulte, og det er forkert. Man bør lægge det frem i det åbne«, siger Anja Mitchell.

Og de prioriteringer, der ifølge overlægeformanden er foregået i det skjulte, har understreget, at lægerne ikke har været involveret godt nok.

»Alle siger, at de involverer medarbejderne i sygehusbyggerierne. Men det bliver mere tydeligt for os, at overlægerne i al for ringe grad bliver involveret. Fra det nye supersygehus i Odense viste det sig, at man havde glemt at inddrage anæstesiafdelingen, og ved en tilfældighed så medarbejderne en plan for en operationsstue og opdagede, at der manglede rum til anæstesien. Jeg tror ikke, det var sket, hvis man havde mere medarbejderinddragelse«, forklarer Anja Mitchell.

Netop i forhold til både rammerne og indholdet af fremtidens sygehuse er det vigtigt, at få lægernes råd.

»For at få patienten i centrum er det helt afgørende, at overlægerne er helt tæt på planlægningsprocessen, fordi de skal sørge for de smidige patientforløb og samarbejde med det øvrige team om patienten. Jeg hører fra lægerne, at de er bekymrede over, at der ikke er tænkt i baner for uddannelse, forskning, samarbejde og patientforløb«, siger Anja Mitchell.

På Christiansborg har sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, fulgt fødslen af fremtidens sygehuse hele vejen, men jo tættere sygehusene kommer på at være færdigbygget, jo mere tvivler hun på, at de mange milliarder udnyttes bedst mulig.

»Jeg havde forventet, at der blev bygget nogle supersygehuse, der var fantastiske til at samle specialerne, så man var hurtigere og bedre til at udrede og behandle en patient. Nu tyder det på, at antallet af sengepladser hele tiden bliver mindre, at køkkener udgår, og at operationsstuer bliver mindre. Jeg får en sten i maven, når jeg tænker på, om sygehusene er klar til fremtiden. Jeg er faktisk bekymret«, siger Liselott Blixt.

Ro på, siger Bent Hansen

Mens andre er bekymrede og utrygge ved de kommende sygehuse, har Bent Hansen, formand for Danske Regioner, derimod en helt anden god fornemmelse i maven.

»Jo, vi har da udfordringer, men overordnet går byggerierne efter planen. Og selv om vi total set nok er et halvt år efter tidsplanen, får vi en række topmoderne behandlingsenheder, som er indrettet efter fremtidens behov. Og de bliver så topmoderne, som jeg hele tiden har regnet med«, siger Bent Hansen, der mener, at der med etableringen af de fælles akutmodtagelser netop er tænkt nyt og innovativt.

»Når alle patienter i fremtiden kommer til en fælles akutmodtagelse, er det et udtryk for nytænkning og tværfaglighed. Og når vi desuden arbejder med en behandlingsanvarlig læge, vil det på længere sigt også understøtte patientens naturlige forløb, uanset speciale«, siger han.

At flere af byggerierne fraregner patienthoteller er ikke et problem, tværtimod kan det være nytænkning, siger regionsformanden.

»På de store universitetshospitaler kan det være en god ide med patienthoteller, men på de mindre hospitaler er det et spørgsmål, hvor fremtidssikret et patienthotel er. For her skal kommunerne i langt højere grad overtage opgaven, når indlæggelsestiderne bliver kortere«, siger Bent Hansen, som understreger, at han aldrig har været med til noget projekt med så stor medarbejderinvolvering.

»I Aarhus har vi haft ca. 80 arbejdsgrupper, og jeg har faktisk stillet spørgsmålstegn ved, om det har været for mange«, siger han.

Få et grafisk overblik over sygehusbyggerierne her.