Skip to main content

De praktiserende speciallæger i kirurgi vil gerne være med

FAS redaktør Jesper Brahm, j.brahm@dadlnet.dk

20. aug. 2010
3 min.

Den planlagte screening af danskerne for kolorektal cancer forventes at medføre ca. 20.000 koloskopier om året i den indledende fase, og antallet vil stige til ca. 40.000 i de kommende år. Hvem skal lave undersøgelserne? Formanden for Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi (DSAK), speciallæge i kirurgi Anders Bak-Christensen siger: »Ja, det spørgsmål stiller vi også os selv. Vi repræsenterer en kapacitet inden for området, som godt nok er uens fordelt over landet med stor overvægt i Region Hovedstaden. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at løfte denne store opgave, men foreløbig er vi ikke blevet inviteret med i planlægningen«. Anders Bak-Christensen fortsætter: »I Region Hovedstaden er der ca. 30 praktiserende kirurger og gastroenterologer, som er erfarne, og som kan stille undersøgelseskapacitet til rådighed«. Speciallæge Hans Henrik Raskov supplerer: »Sundhedsstyrelsen anbefaler, at koloskoperende læger har en vis rutine og ikke udfører færre end 300 koloskopier pr. år. Vi er en relativt stor gruppe af koloskoperende læger, som må siges at opfylde Sundhedsstyrelsens kriterier«, og han fortsætter: »For at imødegå kritiske røster har vi gennemført en opgørelse over koloskopier i speciallægepraksis på landsplan i perioden 2006-2009. Vi udførte ca. 46.000 koloskopier, og i samme periode blev der anmeldt 20 perforationer til Patientklagenævnet, altså under 0,5 og på niveau med, hvad man ser på verdens bedste centre«.

Ydelserne i speciallægepraksis bliver vurderet i det igangværende projekt Kvalitetssikring I Speciallægepraksis (KVIS), hvor de kirurgiske specialer har været en del af pilotprojektet. I DSAK har man desuden planer om at oprette en koloskopidatabase, som man skal indberette til, og som DSAK kan og vil bruge til interne kvalitetsanalyser.

Hans Henrik Raskov: »Vi har en uudnyttet kapacitet inden for specialet i speciallægepraksis. Det fremgår af den rapport, som Region Hovedstaden bestilte i 2009 hos Deloitte, hvori man konkluderer, at den ubrugte kapacitet er på ca. 10%«. Tager man udgangspunkt i tallene for 2006-2009, betyder det, at der er en uudnyttet kapacitet på omkring 1.500 koloskopier om året i speciallægepraksis. Bestyrelsen for DSAK mener tilmed, at denne kapacitet kan udvides efter behov uden større problemer.

BILLIG KAPACITET

Speciallæge Jan Reinhold Struckmann siger videre: »Man skal også gøre sig klart, at det er en billig kapacitet, vi stiller til rådighed. Omkostningerne ved en koloskopi i speciallægepraksis er betydeligt mindre end omkostningerne i hospitalsregi. Den kritik, der bliver rejst mod speciallægepraksis, er, at det er en svær sektor at styre økonomisk. Men det er jo ikke rigtigt, vi er vant til og indstillet på en incitamentsstyring, som vi jo kender i alle andre sammenhænge med knækgrænser og §3-aftaler«, og han fortsætter: »Fordelen ved at inddrage speciallægepraksis er for opdragsgiveren, at der f.eks. ikke er anlægsudgifter forbundet med at udvide kapaciteten, disse udgifter står vi for«. Speciallæge Kirsten Hougaard Jensen fremhæver: »Det er også en fordel, at ydelserne leveres inden for en overenskomst, som er forhandlet og accepteret af begge parter. Det er et kendt og brugt system, hvor man ikke skal i udbudsrunder. Ud over knækgrænserne har Sygesikringen jo også styr på omkostningerne, da den bestemmer antallet af ydernumre«.

De fire speciallæger er også enige om, at andre sider skal inddrages i diskussionen af den ledige kapacitet. De peger på vigtigheden af, at deres ekspertise også stilles til rådighed for den lægelige videreuddannelse, f.eks. med fokuserede ophold. Der er kontakt med Region Hovedstaden, og de håber på en snarlig afklaring. Kirsten Hougaard Jensen: »I speciallægepraksis kan vi også vise - og undervise i - en række hyppigt forekommende lidelser, som aldrig eller meget sjældent kommer ind på sygehusene«.

Blandt speciallæger sidder man og venter på invitationen til at deltage i planlægningen af den store opgave, og man håber naturligvis på, at man bliver inddraget i løsningen af denne og i øvrigt i andre opgaver, som med fordel kan lægges ud i speciallægepraksis.