De store ernæringskampagner virker faktisk!

Det fremhæves ofte, at sundhedsoplysning ikke virker. Folk retter sig ikke efter de råd, som den sundhedsfaglige ekspertise udsteder om sund levevis og sygdomsforebyggelse. Selv om offentlige myndigheder bestræber sig på at øge befolkningens viden om sammenhængen mellem levevis og sundhed, retter folk sig ikke efter den viden, de får. Men nu viser resultater fra Ernæringsrådets seneste undersøgelse af danskernes fødevareforbrug, at konkrete kostråd om at »skrabe brødet« og »vælge de magre mælketyper« ser ud til at have haft en effekt. Ernæringsrådet har siden 1995 fulgt udviklingen i danskernes fødevareforbrug på tæt hold ved at gennemføre telefoninterview med spørgsmål om forbruget af få udvalgte fødevarer, som er centrale for danskernes ernæring. Ernæringsrådet har gennemført undersøgelser i 1995 (1, 2), 1998 (3, 4) og senest i august 2001. Resultaterne viser, at flere og flere danskere fravælger fedtstof på brødet og foretrækker de magre frem for de fede mælketyper. Tendensen understreges tydeligt af resultaterne fra den seneste undersøgelse fra 2001.

Udvikling i forbrug af fedtstof på brød

I Ernæringsrådets kostundersøgelse indgik to spørgsmål om fedtstof (smør, margarine osv.) på brød: Hvilken type fedtstof plejer De at bruge på rugbrød? og Hvilken type fedtstof plejer De at bruge på franskbrød/grovbrød? Spørgsmålene var »ikke-hjulpne«, hvilket betød, at intervieweren som udgangspunkt ikke oplyste den interviewede om svarmulighederne (smør, smørblanding, margarine, minarine, andet og intet fedtstof).

Resultaterne viser, at der siden 1995 er blevet markant flere både mænd og kvinder, som ikke bruger fedtstof på brød (Fig. 1 ). Der er nu 40% mod 22% i 1995, der aldrig bruger fedtstof på rugbrød. Den samme udvikling ses for fedtstof på hvedebrød - om end andelen, der fravælger fedtstof på hvedebrød (27% i 2001 mod 12% i 1995), er lidt mindre end andelen, der fravælger fedtstof på rugbrød (Fig. 1).

Ifølge Fødevaredirektoratets undersøgelse af danskernes kostvaner kan denne udvikling i anvendelsen af fedtstof på brød følges helt tilbage til 1985. Ifølge disse undersøgelser var der således 7% i 1985, 15% i 1991 og 21% i 1995, der ikke brugte fedtstof på rugbrød - og som i Ernæringsrådets undersøgelse kunne en tilsvarende udvikling ses for anvendelsen af fedtstof på hvedebrød. Også her var andelen, der ikke brugte fedtstof på hvedebrød, mindre end andelen der ikke brugte fedtstof på rugbrød (5).

Ifølge forsyningsstatistikkerne er forsyningen af smør faldet fra 10.000 til 7.000 t i perioden 1998-2001, mens forsyningen af margarine var uændret i samme periode (6). Smørblandinger (Kærgården etc.) er derimod ikke inkluderet i disse statistikker, men Ernæringsrådets analyser af forbruget af smørblandinger tyder på, at det er stigende (7).

Udvikling i valg af mælketype

Til belysning af mælkeforbruget blev der stillet spørgsmålet: Hvilken slags mælk drikker/bruger De oftest?

Resultaterne viser, at danskerne drikker lige så ofte mælk nu som i 1998, men at de vælger de magre frem for de fede mælketyper. Skummetmælk og de nye typer mælk med 0,5% fedt (fx minimælk og jerseymælk) vinder frem hos både danske mænd og kvinder og det på bekostning af både letmælk og sødmælk (Fig. 2 ). I 2001 er der således 42% mod 28% i 1998, der drikker de magre mælketyper (skummetmælk, minimælk/jerseymælk og kærnemælk). Letmælk er stadig den mest udbredte mælketype (drikkes af 50% af mændene og 38% af kvinderne), men blandt kvinderne er der sammenlagt flere, som drikker enten skummetmælk, minimælk/jerseymælk eller kærnemælk (49%).

Tal fra Mejeriforeningen bekræfter denne udvikling, idet minimælken/jerseymælken, der blev lanceret i februar 2001, for perioden januar-august 2001 havde opnået en markedsandel på 6,3%. Dette tal er dog steget måned for måned, og i august 2001 var markedsandelen helt oppe på 10%. Dette var udelukkende sket på bekostning af letmælk og sødmælk, mens markedsandelen for skummetmælk var øget til 23,6% og dermed nu overgår sødmælks markedsandel (8).

Sundhedskampagner

I perioden 1991-1996 forestod den daværende Levnedsmiddelstyrelse (nu Fødevaredirektoratet) en ernæringsoplysning, som sigtede på at reducere befolkningens fedtind-tagelse. For første gang i Danmark blev en ernæringskampagne tilrettelagt med fokusering på få, enkle og handlingsrettede råd (9). Kampagnen blev udformet med udgangspunkt i en analyse af danskernes kostvaner, som inklude-rede både ernærings-/sundhedsmæssige og madkulturelle aspekter (10).

En landsdækkende kostundersøgelse havde vist, at danskernes store fedtindtagelse for en stor del stammede fra fedtstoffer, der blev tilsat maden - enten på brød eller under madlavningen (11). Beregninger viste, at gennemsnitsdanskeren kunne spare omkring en tredjedel af sit fedtindtag ved at tilsætte maden mindre fedt. Samtidig var det en kendt barriere for ændring af kostvaner, at der i befolkningen trivedes den opfattelse, at hele kosten skulle ændres, at det var besværligt og dyrt at spise sundt, og at sund mad ikke smagte lige så godt som almindelig mad (12).

På den baggrund blev der iværksat brede oplysningskampagner, som var rettet mod hele befolkningen. Kampagnerne benyttede en kombination af massemedier - presse, tv-spot og annoncer - og oplysende skriftligt materiale og opnåede en betydelig opmærksomhed og gennemslagskraft.

Kampagnernes budskaber tog udgangspunkt i gængs dansk madkultur og tilrådede mindre, praktiske ændringer, som ikke forandrede de måltidsstrukturer, som er kulturelt indarbejdede i Danmark, men som havde afgørende ernæringsmæssig betydning. Et af disse budskaber var »Skraaab brødet«.

I Danmark er det gængs og traditionel praksis at smøre fedtstof på brød. I 1985 viste en landsdækkende kostundersøgelse således, at alle gjorde det ved morgenmaden, og at kun 7% sprang det over, når de spiste rugbrød til frokost (13).

Ved at fokusere konkret på det at smøre fedtstof på brød skabte Levnedsmiddelstyrelsen opmærksomhed om en ubemærket og selvfølgelig praksis og satte den i forbindelse med sundhed og fedtreduktion. Når 40% her 15 år efter oplyser, at de aldrig bruger fedtstof på rugbrød, må det tilskrives, at oplysningsindsatsen har virket. Det er i dag ikke længere en selvfølgelighed, at der skal margarine eller smør under leverpostejen, tværtimod er det en almindelig og accepteret praksis at undlade at komme smør eller margarine på sit brød. Dermed er endnu en afgørende barriere for kostforandring ryddet af vejen: Det at spise anderledes end andre er beskrevet som en vanskelighed, som kan gøre kostændring næsten umulig (12). Når en stor del af befolkningen har inda rbejdet nye vaner, er der grund til at tro, at endnu flere vil følge efter.

Konklusion

Udviklingen i forbruget af fedtstof på brød og valg af mælketype går ud fra en ernæringsmæssig vurdering i en gunstig retning. Set i lyset af en tid, hvor der har været skabt tvivl om effekten af generel ernæringsoplysning, underbygger resultaterne af denne undersøgelse, at ernæringsoplysning faktisk virker, når den er velfunderet. Det er sandsynligt, at succesen kan tilskrives, at kampagnerne har taget udgangspunkt i en grundig analyse af, hvilke råd der er operationelle i en dansk madkulturel virkelighed, og at de er blevet lavet med en forståelse for den hverdagspraksis, som præger madkulturen. Herudover har det selvfølgelig også haft betydning, at kampagnerne har været dygtigt udført, og at de omfattede et samarbejde med fødevareproducenter og detailhandel.

Det er sandsynligt, at æren for resultatet næppe alene kan tilskrives kampagnerne. Mange andre aktører har bakket op om kampagnernes budskab og udbygget det med sundhedsvidenskabelige informationer om fedtets betydning og med pjecer og kogebøger, der fremmer fedtfattige kostvaner. Disse aktører må også tilskrives en væsentlig andel af effekten på længere sigt. Det har også stor betydning, at industrien har fulgt op med produktudvikling af fedtfattige alternativer.

Kort om undersøgelsen

I august 2001 deltog 1.000 personer (573 kvinder og 427 mænd) i alderen 15-91 år i Ernæringsrådets undersøgelse af befolkningens fødevareforbrug. Stikprøven af befolkningen blev udtrukket ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier. Der blev stratificeret efter geografisk område, og kun en person per husstand blev interviewet. De gennemførte interview gav en svarprocent på 66.

Dataindsamlingen blev foretaget som en CATI-undersøgelse (computer assisted telephone interview), hvor intervieweren guides gennem spørgeskemaet og registrerer svarene løbende ved hjælp af en computerterminal. Interviewene blev gennemført af Gallup A/S.

Undersøgelsen bestod af seksten frekvensspørgsmål formuleret: Hvor ofte plejer De at spise ...? og følgende fødevarer indgik: yoghurt/ymer, mælk, mælk på cornflakes etc., ost, rugbrød, franskbrød, fiskepålæg, fisk til aftensmad, kød til aftensmad, kartofler, ris, pasta, salat/råkost, kogte grøntsager, andre varme grøntsager og frisk frugt. Derudover indgik spørgsmålene om typen af mælk og fedtstof på brød, der danner grundlag for ovenstående resultater.

Af hensyn til sammenligneligheden med Ernæringsrådets undersøgelser fra 1995 (1, 2) og 1998 (3, 4) er der ikke foretaget markante ændringer i 2001-undersøgelsen af hverken spørgsmålsformulering eller -rækkefølge.

Ernæringsrådet offentliggør i foråret 2002 en rapport om udviklingen i forbruget af samtlige af de fødevarer, der indgår i undersøgelsen.

Antaget den 14. januar 2002.

Ernæringsrådet, Søborg.

Litteratur