Content area

|

De udsatte kæmper mod alt under krisen – bare ikke corona

En grim hoste. Et sår, der ikke vil hele. En stor del af lægearbejdet med hjemløse udspringer af uformelle møder over en kop kaffe. Men det kan man ikke nu på grund af smitterisiko, og det har gjort hjemløseoverlæge Henrik Thiesen urolig. For hans patienter er hårdt ramt af coronakrisen, selv om de ikke er ramt af sygdommen.
Henrik Thiesen med en af sine patienter. Foto: Privat
Forfatter(e)
Bodil Jessen boj@dadl.dk

Livet på samfundets bund er blevet hårdere under coronakrisen.

Indtægterne er endnu mere beskedne end normalt, og mange aktiviteter, beskæftigelsesprojekter og væresteder er lukket ned på grund af smittefare. Nogle af gadens folk tyr til flasken som trøst i modgangen.

Men én ting har gruppen af hjemløse og misbrugere ikke været nødt til at slås med, coronasmitte. Indtil videre har virusset ikke for alvor fået tag i dem.

Sådan lyder meldingen fra landets største byer. I København forklarer overlæge for hjemløseområdet, Henrik Thiesen:

»Der er forbavsende stille, og man kan bestemt ikke sige, at vi har måttet køre i fast rutefart til hospitalerne. Tværtimod. Coronaen har ikke sat sig i gruppen af hjemløse. Vi har testet en del og har kun set ganske få coronapositive. De har primært været asymptomatiske, mens et par stykker har haft meget milde symptomer«.

Kommunen har oprettet isolationspladser på et tidligere plejehjem, Solterrasserne, i Valby, hvor coronapositive hjemløse og misbrugere kan opholde sig og eventuelt få abstinensbehandling, indtil deres karantæne er ovre, eller de ikke længere er syge.

Hidtil har der dog kun været ganske få på Solterrasserne. Der har været en mindre gruppe coronapositive, hovedparten har været uden symptomer, mens to har haft ganske milde symptomer.

Stor respekt for sygdommen

Det har ellers været frygtet, at gruppen af hjemløse og misbrugere, der lever på gaden, skulle blive ramt af coronavirus. Gruppen hører til de mest udsatte i Danmark med et generelt dårligt helbred og mange underliggende sygdomme. De dør i gennemsnit 22 år før gennemsnittet af befolkningen, og de færreste har kontakt til egen læge.

De hjemløse har en overhyppighed inden for en række af sygdomme, viser rapporten fra SFI, nu Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (VIVE), »Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser« fra 2013. Det drejer sig især om forgiftninger og infektionssygdomme som hepatitis, tuberkulose og hiv, lige som det kan være lungebetændelse, KOL og hudinfektioner.

Men selv om deres hverdag ofte virker tumultarisk, lader det til, at de har opfanget budskabet om hygiejne og afstand og indarbejdet det i deres daglige liv, forklarer Henrik Thiesen.

»Vi har været meget bekymrede for dem, fordi det er en meget sårbar gruppe, hvor rigtig mange har andre sygdomme, de slås med. Men jeg har aldrig fået så mange anmodninger om håndsprit, som jeg har fået i de seneste uger. De har virkelig hørt efter. Folk, der er udsatte, har enormt stor respekt for sådan en sundhedskrise som coronavirusset. De holder generelt større afstand til andre, selv om vi stadig ser, at der er enkelte drikkegrupper, hvor de sidder lidt for tæt. Til gengæld sidder de ofte med de samme«.

Som så mange andre steder i sundhedsvæsenet ser man også hos de hjemløse færre af de sædvanlige infektioner som for eksempel lungeinfektioner i denne tid. Der er simpelthen mindre smitte, fordi mange sociale aktiviteter og menneskelige interaktioner har været lukket ned.

Kan ikke opdage sygdomme så hurtigt

Men ét er færre infektioner. På flere andre områder har coronavirus gjort livet markant hårdere for hjemløse og misbrugere.

Deres sædvanlige væresteder, hvor de normalt kan få et måltid mad, en snak og lidt social kontakt, er lukket ned eller har været nødt til at flytte udenfor. De hjemløse kan ikke længere sælge Hus Forbi og mister dermed en fast indtægt, de får ikke mange penge ind på at tigge, og det er også blevet vanskeligt at tjene penge på at samle flasker, fordi danskerne ikke længere går i byen lørdag aften og lader tomme flasker ligge og flyde i gaderne. Indtægtskilderne tørrer ind.

»Vi begynder at tale om, at nogle af vores patienter er begyndt at drikke for meget nu. Mange af de sædvanlige beskæftigelsestiltag er lukket ned på grund af smittefare, og det gør, at de ikke rigtig har noget at lave. Så er det nemt at falde tilbage i de dårlige vaner igen. Vi regner med at skulle starte en del op i alkoholbehandling efter coronakrisen«, forklarer Henrik Thiesen.

Han er leder af Københavns Kommunes SundhedsTeam for hjemløse og sygeplejeklinikken på herberget Sundholm, som er en del af sundhedsindsatsen på byens herberger. Der har også været åbent i coronatiden, men på en anden måde end sædvanligt. Der må kun komme en patient ind ad gangen, og det er ikke længere muligt for de hjemløse at møde op til en uformel sludder og en kop kaffe i klinikken, som de ellers har haft for vane.

Netop den uformelle omgang med patienterne er en vigtig del af sundhedsarbejdet i klinikkerne på Københavns herberger. Det er her, læger og sygeplejersker bemærker, hvis der er sygdom under opsejling. Det er her, de kan gribe ind og fange sygdommen i opløbet. De ser, hvis der er en, der går og taber sig mere end godt er, og de lægger mærke til en vedvarende grim hoste.

»De hjemløses sundhedsproblematik er en variant af mandesundhedsproblematikken, den er bare forstærket. Mange af vores patienter tænker, at det nok går over, og de dukker først op, når det virkelig er rigtigt slemt. Derfor er den uformelle snak så vigtig i vores arbejde. Det er der, vi skaber grundlaget for, at vi kan behandle dem, før deres sundhedsproblemer når at vokse sig alt for store«, forklarer Henrik Thiesen.

Han er derfor bekymret over, at de i SundhedsTeamet ikke kan se patienterne helt så ofte, som de plejer, og ikke kan følge dem helt så tæt.

»Lige nu er vi i en underlig mellemposition, hvor vi opretholder et beredskab, og så er vi også godt klar over, at der er en del af vores patienter, der ikke får den behandling lige nu, som de burde have. På et tidspunkt hober det sig op«, siger Henrik Thiesen.

Hvis man som hjemløs er patient i SundhedsTeam eller på en af herbergsklinikkerne, får man sin ordinerede medicin betalt. Derudover har Hus Forbi tilbudt at betale for medicin til deres sælgere, ligesom Hus Forbi under coronakrisen også tilbyder overnatning på vandrehjem og gavekort til madindkøb.

Smitten kan sprede sig hurtigt

Der er cirka 6.400 hjemløse i Danmark, viste den seneste kortlægning fra 2019 fra VIVE. Heraf bor langt den største gruppe i Københavnsområdet.

I Aarhus var der i VIVE-rapporten registreret 750 hjemløse, og de får i disse uger tilbud om at blive podet for coronavirus i en bus, der kører rundt til herberger, misbrugscentre og væresteder. Hidtil er 271 hjemløse, misbrugere og andre udsatte blevet testet, og der har ikke været en eneste coronapositiv blandt de undersøgte, fortæller infektionsmediciner Christian Wejse,der har været med i bussen. Han er normalt afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet.

»Det er vi helt høje over. Men generelt har der ikke været så meget smitte i Aarhusområdet, og en anden mulig forklaring er, at folk i den udsatte gruppe har været gode til at praktisere social distancering til alle skientusiasterne fra Risskov, der var blevet smittet på deres skiferie«, siger han med et glimt i øjet.

Og det er godt. For også Christian Wejse frygter for, hvor hårdt COVID-19 kunne ramme den udsatte gruppe.

»Hjemløse og misbrugere har et dårligere helbred, og de har mange underliggende sygdomme. Dertil kommer, at der formentlig ville ske en meget hurtig spredning til store dele af miljøet, hvis først virus fik fat. Det hører vi også, at de selv frygter, for de fortæller os jo, at de deler joints og drikker af de samme flasker«.

Heller ikke i landets tredjestørste by, Odense, er der indtil videre blevet påvist coronasmitte i den udsatte gruppe.

»Vi har testet flere på vores forsorgshjem, behandlingscenter og alternative plejehjem, heriblandt nogle som udviste symptomer, men der har indtil videre ikke været nogen coronapositive«, forklarer områdechef Henriette Korf Graversen, Odense Kommune.

Kommunen har i samarbejde med Kirkens Korshær og Odense Universitetshospital etableret et nødherberg med plads til udsatte borgere i hjemløshed, og samtidig kører en del behandlings- og støttetilbud fortsat, blot med nedsat bemanding, mindre hold og flere telefonkonsultationer.

Men selv om de udsatte odenseanere endnu ikke er blevet syge af COVID-19, er også deres liv blevet påvirket af coronakrisen. Mange af de cafeer, hvor de plejer at komme, er lukkede nu, og Kirkens Korshær har først for nylig åbnet for indendørs servering af et varmt måltid mad midt på dagen.

»De har ikke så mange steder at være lige nu, de er ensomme og har et stort behov for den begrænsede sociale kontakt, de kan få hos hinanden. Samtidig er misbrugerne også ramt af, at der er færre stoffer på markedet, og de, der er, er af dårligere kvalitet. Så flere af dem er i en negativ spiral lige i øjeblikket«, forklarer Henriette Korf Graversen.

Hun er ikke så overrasket over, at de udsatte borgere ikke er blandt de første, der er blevet ramt i det danske samfund.

»Det er en gruppe, der lever isoleret. Men hvis – eller når – det rammer dem, forventer vi, at det spreder sig hurtigt, for de har rigtig svært ved at holde afstand. Vi har et par steder i byen, hvor de samles i grupper på op til tyve mand, hvor de sidder og deler joints og drikker af de samme flasker. Selv om vi gør en ihærdig indsats for at få dem til at dele sig op i mindre grupper, er det vanskeligt. De har brug for den sociale kontakt og for deres stof«.

Blad nummer: 

Right side

af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer
af Morten Holm | 16/04
2 kommentarer
af Bent Jessen | 16/04
1 Kommentar
af Poul Henning Madsen | 16/04
6 kommentarer
af Michael Forbord Fischer | 16/04
3 kommentarer