»De vilde træstammer af blodkar fylder måske ikke så meget for nordjyder«

Dermatologi fylder meget i almen praksis, men lægerne har næsten ingen formaliseret læring om det i hoveduddannelsen. Det var budskabet fra ph.d. og speciallæge i dermato-venerologi og medindehaver af Hudlægecenter Nord, Henrik Sølvsten, og det var årsagen til, at han ved Lægedage onsdag var inviteret af Marie-Louise Hvass Sixhøj til at holde oplæg.

Her gav han sine bud på, hvordan hudsvampe diagnosticeres og behandles mest hensigtsmæssigt, hvilke behandlingsmuligheder der findes til ansigtsrødme, og hvornår det er relevant at tænke systemisk sygdom ved hudsymptomer.

Marie-Louise Hvass Sixhøj, praktiserende læge i Rødovre, forklarede til Lægedageavisen, at dermatologi fylder, patienterne sender mange billeder af alverdens udslæt, og der er lange ventetider hos dermatologerne. Derfor skal de praktiserende læger i højere grad klare det selv.

»Vi ser flere tilfælde af fnat og kan ikke henvise alle til dermatolog. Derfor kan vi nu også udskrive tabletbehandling imod fnat, og det er nyt. Derudover er der nye dermatologiske behandlinger generelt som fx laserbehandling, som vi ikke ved ret meget om. Derfor er det oplagt at invitere Henrik Sølvsten«, sagde hun.

Kurset var proppet med konkrete eksempler, diskussioner om behandlinger og cremer til alverdens hudproblemer. Hvilke solcremer er bedst? Kan man bruge fnatcreme til midebehandlinger, og hvordan virker midebehandling på rosacea? Og hvornår kan man give laserbehandling?

Røde ansigter

Henrik Sølvsten lagde ud med at tale om det røde ansigt. Et ansigt, som lægerne ofte møder, og som kan skyldes et hav af forskellige ting.

Han viste tre kliniske eksempler med tre unge mennesker med røde ansigter og lod kursisterne komme med bud på, hvad der var tale om.

Var der tale om rosacea? Lupus? Soleksem?

Derefter kom der nogle lidt voldsommere billeder på banen. Dobbeltsidet zoster? Stafylokokker? Seboroisk dermatit eller svampedermatit?

En kvinde kom frem på et slide med brandsårslignede sår.

»Har I set det her før?«

Tilhørerne rystede på hovedet.

Derefter kom han med de korrekte svar. De tre unge mennesker fra første slide havde papulopustuløs rosacea, erythematoteleangiektatisk rosacea og systemisk lupus.

De andre eksempler i slideshowet fejlede ligeledes komplekse diagnoser som perioral dematitis, seboroisk dematitis, pyoderma faciale, den værste grad af rosacea med pustler, diskoid lupus, svampeinfektioner, der ligner pustler.

Han beskrev behandlingsmuligheder af rosacea, herunder laserbehandling, dækcremer, brimonidin, der trækker blodkarrene sammen. Aldrig steroid-creme, understregede Henrik Sølvsten.

Men hvor rød skal huden være for at få laserbehandling, ville en kursist vide.

»Det arbejder dermatologer på at fastlægge. Er det kun lette forandringer og rødmen, skal det ske ved egenbetaling. Der er forskel fra region til region i forhold til, hvornår patienterne kommer. De vilde træstammer af blodkar er de måske ligeglade med i Nordjylland, andre steder er det til større gene« sagde han, hvilket fik kursisterne til at smågrine.

Det blev især tydeligt, da en mand med svær Rhinophyma kom frem på slideshowet.

»En mand fra Nordjylland kom sent til læge, selvom han havde en kæmpe kartoffelnæse«, sagde Henrik Sølvsten.

Tilbage til laserbehandling.

»Det er sæsonarbejde og foretages kun i vinterhalvåret, fordi brun hud og laser er en dårlig kombination med mange bivirkninger«.

Det skyldes, at laseren, der genkender den røde farve, er lidt farveblind, så det brune bliver også varmet op, og dermed kan man få pigmentforandringer og også sår og ar. Det er dog sjældent, påpegede Henrik Sølvsten.

Neglesvamp ses også i almen praksis. Nogle eksempler i slidsene var ekstremt sjældne, hvor særlige udgaver af psoriasis havde ædt en hel negl. Næppe noget de praktiserende læger ser meget af, erkendte Henrik Sølvsten. Men, som han sagde:

»Jeg er jo hudlæge, så jeg er dybt fascineret«.

DermLoop

Han sluttede af med at fortælle om dermoskopi og diagnostik af hud- og modermærkekræft.

Innovationsfonden har givet penge til blandt andre Afdeling for plastikkirurgi på Herlev Hospital. Forskere har lavet DermLoop, en AI-baseret læringsplatform til læger, som er en app, hvor læger kan træne dermoskopi.

Appen er koblet til en database med mere end 20.000 dermoskopiske billeder med tilhørende svar. I appen findes billeder, den kan gætte, hvad det er, og den giver forklaringer på karakteristika.

»Det er afsindig godt, fordi I får muligheden for at have en gylden standard og have svaret, når I ser billedet. Det er det, I har manglet«, lød det fra en henrykt Henrik Sølvsten.

DermLoop-appen kan findes på bit.ly/huddiagnostik. Praktiserende læger får fri adgang til databasen i tre måneder, hvis de vil deltage i forskningen.