Skip to main content

DEBAT OM:

2. nov. 2005
1 min.

Om 6 mdr. skal vi have en ny overenskomst færdig. Der er mange ønsker om forandringer/forbedringer til denne, er jeg sikker på.

Ud af de mange ønsker, mener jeg, at det gamle passanthonorar, dvs. dobbelt ydelseshonorar for fremmede patienter i dagtiden, bør genindføres.

Den simple årsag er, at flere og flere går til fremmed læge, fordi km-grænserne skrider. Det er bekvemt at søge den nærmeste læge, når man alligevel er hjemme hos sig selv, fjernt fra den læge, som man ellers er tilknyttet.

Endvidere har folk fået meget mere fritid, således at de kan være i deres fritidshuse i lange perioder, og derfor kan undersøgelse og behandling udmærket foregå hos den eller de læger, som praktiserer i dette område. Egen læge tilkommer basishonoraret uden at yde ret meget.

Så derfor genindfør passanthonoraret. Det vil også komme de læger, som bor i ferieområder eller landområder til gode, og det er jo i de områder, at det kniber meget med at få de nye læger til at etablere sig.

Gjerlev, Poul Brint-Nielsen