Artikel
Dekaner splittede i sag om flere lægestuderende
23. nov. 2007
9 min.
Tilbuddet fra Københavns Universitet om at optage 100 flere lægestuderende får nu kritik af dekanerne for lægeuddannelserne i Århus og Odense.
De bakker dermed op om Lægeforeningen, som entydigt er gået imod forslaget. I pressen har foreningens formand argumenteret for, at flere lægestuderende ikke løser manglen på speciallæger.
Formanden Jens Winther Jensen er åben over for flere af de forslag, som parter og eksperter lægger frem i denne artikel for at løse speciallægeproblemet. Men ikke et øget optag af lægestuderende.
»Det er meget vigtigt at adskille lægemanglen i dag og i fremtiden. Fra politisk hold sætter man en hurtig kobling mellem manglen på speciallæger og antallet af studerende, men man glemmer mellemregningen, der hedder, at det varer 20 år, før en ny studerende er færdig som speciallæge,« siger Jens Winther Jensen.
De to dekaners kritik gør det endnu sværere for Folketingets politikere at øge optaget. I modsætning til Lægeforeningen støtter Danske Regioner et meroptag, mens to af landets førende sundhedsøkonomer er uenige, om der er behov for flere lægestuderende.
Midt i valgkampen så det ud til, at den københavnske dekan Ulla Wewer fik opbakning til at øge optaget med 20 procent. Dekanerne i Århus og Odense blev citeret for, at de i givet fald også ville have tilsvarende flere studerende - det vil sige i alt 225 - og på Christiansborg meldte DF, R og S, at universiteterne skulle uddanne flere læger. Socialdemokratiet overtrumfede endda med 400 ekstra studerende, så en ny årgang ville rumme 1.600 studerende.
Århus-dekan: Hold optaget i ro
I dag ser virkeligheden anderledes ud.
»I bund og grund mener jeg ikke, at optagene skal øges. Vi har kun sagt, at der skal være balance, så hvis København optager flere, bør vi også. Et større optag skaffer ikke flere speciallæger de første mange år,« siger dekan Søren Mogensen fra Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.
Han minder om situationen, da han blev kandidat i 1973.
»Jeg blev optaget i 1966 på en årgang med 1.600 studerende. Da jeg var færdig i 1973, tog mange studiekammerater til Sverige både for at få turnus og speciallægeuddannelse. Mange blev derovre,« siger Søren Mogensen.
Politikerne reagerede i 1980'erne ved at skære optaget ned til 500, og det er årsag til manglen på speciallæger i dag, mener dekanen. Han peger på, at antallet af speciallæger stiger i 2015 ifølge Sundhedsstyrelsens prognoser.
»Man reagerede på den umiddelbare situation, og vi begår samme fejl, hvis vi reagerer på speciallægemanglen nu ved at øge optaget. Det tager mindst 15 år at uddanne en speciallæge, og om vi så står på hovedet for at optage flere studerende, løser vi ikke det akutte problem,« siger Søren Mogensen.
Odense-dekan: Vi skal værne om uddannelsens kvalitet
På Syddansk Universitet støtter dekan Mogens Hørder sin århusianske kollega.
»Vi kan ikke komme med væsentlige nye argumenter for at optage flere lægestuderende. Jeg har ikke noget grundlag for at stille spørgsmål ved de meget grundige prognoser om lægekapaciteten, som Sundhedsstyrelsen og en række myndigheder lægger et enormt arbejde i. Men det er fint, at dekanen i København synliggør, at vi skal vide mere om forudsætningerne for prognoserne,« siger Mogens Hørder.
Han mener, at uddannelsens kliniske del bør tages op til revision, hvis universiteterne lukker flere studerende ind.
»Du kan ikke komme med 225 flere lægestuderende uden meget seriøst at forberede hospitalssystemet på det. I dag har vi ikke længere det antal praktikpladser, vi havde for få år siden, og det er allerede en stor udfordring at finde klinikophold til vores studerende. Vi må kombinere med træning i færdighedslaboratorier,« siger Mogens Hørder.
Han fremhæver også det regnestykke, som Lægeforeningen har udført omkring speciallægeuddannelserne. Det viser, at et meroptag på 225 studerende kan føre til, at 250 yngre læger, der ønsker at blive speciallæger, ikke får muligheden i Danmark.
»Enten må de rejse til udlandet eller finde job andet sted. I dag uddanner vi cand.med.er, for at de primært skal blive speciallæger. Hvis et meroptag skal føre til alternative karriereveje, vil det kræve, at vi ændrer på grunduddannelsen,« siger Mogens Hørder.
Københavnsk dekan vil have undersøgt behovet
Dekan Ulla Wewer fra Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet mener, at en række ukendte samfundsforhold spiller ind, når det gælder fremtidens behov for speciallæger.
»Vi kender hverken omfanget af nye behandlingsmetoder eller af den forebyggelse, vi vil lægge ind i sundhedssystemet. Der kommer også væsentlig flere ældre i samfundet. Hvor mange af de opgaver skal lægerne tage sig af?« spørger Ulla Wewer.
Hun mener, at lægernes indstilling til arbejdet nemt kan ændre sig.
»Vi bør finde ud af, hvordan fremtidens læger vil leve og arbejde. Måske vil flere tage en ph.d. og blive forskere eller rejse til udlandet,« siger Ulla Wewer og understreger, at hun med sit forslag om 100 flere studerende i København ønsker at stimulere en diskussion om fremtidens behov for læger.
»Det handler om at finde ud af, hvilken velfærd vi ønsker mange år fremad. Vi mangler stadig 800 speciallæger i 2010, og hvis jeg skal understøtte en ordre om flere læger, skal jeg vide det nu. Vi må gøre os klart, hvor mange speciallæger vi ønsker i 2020 eller 2030, for det kan tage op til 20 år at uddanne dem,« siger Ulla Wewer.
Hun afviser, at kvaliteten af uddannelsen forringes med flere studerende.
»Vi skal nok organisere uddannelsen på de kliniske afdelinger på en anden måde. Ingen siger, at det behøver at ske præcis som i dag,« siger Ulla Wewer.
Hun er enig med Lægeforeningen i, at en del af manglen på speciallæger kan klares ved, at andre personalegrupper overtager lægers administrative opgaver.
»Men jeg tror, at behovet er større end gevinsten, vi kan opnå ad den vej,« siger Ulla Wewer.
Søgaard: Vi får brug for flere læger
Dekanens forslag støttes til dels af Jes Søgaard, sundhedsøkonom og direktør i Dansk Sundhedsinstitut.
Han understreger dog, at flere ubekendte faktorer bestemmer, om vi får nok speciallæger i fremtiden.
»Det vil i det væsentlige afhænge af, om vi kan få lægerne til at arbejde flere timer, om andre personalegrupper kan overtage opgaver, og om behovet for lægeydelser fortsætter med at stige jævnt,« siger Søgaard.
Han anslår, at sundhedsvæsenet kan hente 25 procent mere arbejdstid ud af de nuværende speciallæger ved at lade andre overtage nogle opgaver. Men samtidig skønner DSI-direktøren, at behovet for speciallæger stiger med 3-5 procent om året.
»Selv med et konservativt skøn på 2,5 procent om året, bliver det til mere end 25 procent på ti år. Hvis den trend fortsætter, får vi brug for at uddanne flere l æger,« siger Jes Søgaard.
Han ser muligheder i at få lægerne til at tage mere overarbejde på offentlige sygehuse frem for på privatklinikker. Derimod peger han på, at praksissektoren i endnu højere grad vil mangle speciallæger.
»Der vil virkelig være mangel på læger, for tilgangen falder, og de praktiserende læger får flere patienter tilmeldt. Her kan lægerne ansætte praksispersonale som dygtige lægesekretærer, der kan overtage nogle opgaver,« siger Jes Søgaard.
Han mener til gengæld ikke som Wewer, at forskning lægger beslag på flere læger fremover, og han foreslår, at regionerne i en overgang importerer læger lige som Norge og England. Søgaard understreger, at hans skøn er forholdsvis usikre.
»Jeg ville være mere tryg ved, at en gruppe på 5-6 eksperter brugte tre måneder på at analysere de ubekendte.«
Professor: Pas på svinecyklus
Ideen om en arbejdsgruppe tiltaler sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.
Han anbefaler modsat Søgaard at holde optaget i ro. Professoren, der var formand for Sundhedsministeriets rådgivende udvalg for sundhedsvæsenet, advarer mod en såkaldt svinecyklus.
»Hvis landmændene ser prisen på svinekød stige, øger de antallet af svin. Når svinene så er klar til at blive slagtet, falder priserne, fordi de kommer så mange svin på markedet. Så skærer landmændene ned på besætningerne, og sådan bølger det frem og tilbage. Vi skal passe på, at vi ikke reagerer sådan,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Han understreger, at universiteterne har øget optaget de seneste år, og at et indgreb over for de svenske studerende reducerede af optagne svenskere fra 314 i 2006 til 172 i 2007.
»Vi risikerer et overudbud som i 1980'erne, hvor en del læger tog væk for at få deres speciallægeuddannelse. Det er et meget komplekst dimensioneringsproblem, og vi skal afstemme dimensioneringen i alle led som optag, turnusophold og speciallægeforløb. Man kan ikke knipse i fingrene,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Lige som Søgaard peger han på, at regionerne kan importere læger fra Østeuropa og Indien og frigøre speciallæger fra ikkelægefaglige opgaver.
Danske Regioner: Øg optaget
Det sidste vil sygehusejerne gerne være med til, forklarer Orla Hav (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Det er bare ikke så nemt.
»Jeg er enig i, at lægerne skal fritages for bureaukrati. Men det er bare drønvigtigt, at krydserne står i de rigtige felter, når vi for eksempel skal afregne DRG-takster. Når en speciallæge har to patienter til undersøgelse for hofteudskiftning, og den ene samtidig har sukkersyge, skal afregningen også tage højde for sukkersygen. Du kan ikke bare sparke opgaven over til en lægesekretær,« siger Orla Hav, der anbefaler, at universiteterne optager flere studerende.
»Vi har svært ved at få stillinger besat på sygehusene og i praksis. Jeg mener, at der er behov for større optag, fordi regeringens tiltag over for speciallægemanglen ikke er tilstrækkelige. Samtidig har jeg svært ved at se, hvorfor vi skal køre en af landets mest attraktive og mulighedsgivende uddannelser planøkonomisk,« siger Orla Hav.
Han mener, at de kommende læger ikke behøver at frygte arbejdsløshed med et højere optag.
»De finder beskæftigelse mange andre steder. Mange vil arbejde som administratorer, visitatorer eller forskere,« siger Orla Hav, der netop er valgt ind i Folketinget og dermed forlader jobbet som formand i Region Nordjylland.
Han indrømmer, at praktikpladserne er en hurdle.
»Meroptaget må ikke gå ud over uddannelsens kvalitet, men det kan vi nok løse ved at tage flere af de mindre sygehuse ind som praktiksteder. Jo tidligere i uddannelsesforløbet, jo mere relevant vil praktik på et mindre sygehus være. Det kan også være, at erhvervslivet kan byde på praktikophold i forsknings- og udviklingsafdelinger,« siger Orla Hav.
Lægeforening: Flere studerende går ud over kvaliteten
Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen, mener, at højere optag vil forringe studiet.
»Allerede nu er det et problem at skaffe klinikophold. Københavns Universitet har måttet indgå aftale med sygehuset i Halmstad i Halland om praktikpladser, og udviklingen går mod stadig mere praktik på uddannelsen,« siger Jens Winther Jensen.
Han mener, at regionerne kan holde mere på speciallæger, der bijobber på private klinikker, hvis de hæver lønnen for overarbejde. Og han er åben for at importere udenlandske læger.
»Regionerne skal dog overveje de etiske aspekter, hvis de henter læger fra lande, der har væsentligt færre læger per indbygger end Danmark,« siger lægeformanden.
Formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg, Michael Dall, mener, at politikeren Orla Hav taler mod bedre vidende om praktikpladser på mindre sygehuse.
»Universiteterne bruger i forvejen de mindre sygehuse. Det kan man jo se, når København sender studerende i praktik i Nakskov og Sverige,« siger Michael Dall, der peger på en anden mulighed, der måske kan afhjælpe en del af speciallægeproblemet.
»De private sygehuse og klinikker deltager i produktionen men ikke så meget i uddannelsen. Det kunne hjælpe, hvis de kom mere på banen, og jeg ved, at en del sygehuse og klinikker er interesserede,« siger Michael Dall.
Han sidder i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, og et udvalg under rådet vil undersøge mulighederne for uddannelse på private sygehuse og klinikker.
Tilbage på Syddansk Universitet sukker dekan Mogens Hørder over virakken omkring meroptaget.
»Dekangruppen har selv diskuteret et meroptag, og om der er behov for at ændre uddannelsens retning, men den slags tager vi hjemme. Det hører ikke til i pressen midt i en valgkamp,« siger Mogens Hørder.
Læs mere på WWW
Sundhedsstyrelsens lægeprognoser
Indlæg fra Jens Helby, næstformand i studienævnet på Københavns Universitet
Indlæg fra Michael Dall, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg