Skip to main content

I over 100 år har den hvide kittel været et afgørende kendetegn på billedet af »en rigtig læge«. Før bakteriologiens gennembrud optrådte lægen ofte i sin aflagte, blod- og pusbestænkede skødefrakke. Den hvide kittel blev symbolet på en ny tid, hvor klinisk sterilitet herskede. Den hvide kittel var en symbolsk barriere i krigen mod bakterierne.

I mange år har kitlen dog mest været en psykologisk barriere: De fleste læger vidste godt, at kitlen ikke afskrækker mikroorganismerne - men den gav jo dog en vis status.

Nu er dette symbol imidlertid ved at falde for den nye tids krav: Ærmerne skal væk, eller i hvert fald op over albuerne. I disse måneder klippes og sys der flittigt på mange danske sygehusvaskerier. I klinikken vil en læge med langærmet kittel snart være et sjældent syn.

Det er lidt følsomt at tale om, men for en del læger har det faktisk været lidt svært at vænne sig til tanken. Men der en ingen vej udenom: Ikke alene er de lange ærmer i vejen for effektiv håndhygiejne, de er også et glimrende opsamlings- og transportmiddel for multiresistente stafylokokker og andre uhumskheder.

Mange steder i landet er sygehusvæsenet allerede nået langt i processen på eget initiativ - men nu arbejder Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sammen med Arbejdstilsynet på en uniformsvejledning, der formentlig vil betyde et definitivt farvel til de lange ærmer.

Lang proces

Som overlæge på Klinisk-mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital har professor Hans Jørn Kolmos i årevis kæmpet ihærdigt for bedre håndhygiejne på sygehuse. Han kan glæde sig over, at det fynske sygehusvæsen allerede er langt fremme i udfasningen af de lange kittelærmer - men er samtidig bekymret over, at håndhygiejne åbenbart falder mange så svært.

»At få afkortet ærmerne er en langvarig proces, fordi vi har et stort eksisterende lager af uniformer, der skal tilpasses. Der skal klippes ærmer af, og der skal købes nye uniformer med korte ærmer. Begge dele er vi stadig i gang med. På de kliniske afdelinger er processen dog stort set gennemført, så alt personale, som har patientkontakt, arbejder nu med korte ærmer«, siger Hans Jørn Kolmos.

Forandringerne er dog ikke gledet lige godt ned hos alle:

»For sygeplejerskerne er det ingen revolution, for de har i forvejen kortærmede uniformer. Der, hvor det trækker lidt sammen, er hos lægerne. Ikke anæstesilægerne, for de er også vant til de korte ærmer - men blandt andre kolleger er der forskellige holdninger til det«.

Hans Jørn Kolmos har flere gange mødt argumentet, at der ikke er evidens for vigtigheden af korte ærmer.

»Men et langt ærme hænger lige præcist ned og dækker håndledet, og hvis man af håndhygiejniske grunde griber ind over for ure og smykker, er det eneste logiske at gøre det samme over for korte ærmer«.

Om ærmerne så skal klippes over albuerne - eller være trekvartlange - betyder mindre. Det afgørende for håndhygiejnen er, at håndledene holdes fri.

Ikke for sjov

Har modstanden blandt nogle læger noget at gøre med en holdning om, at »rigtige læger har lange ærmer på kitlen«, og at korte ærmer, det er noget for sygeplejerskerne?

»Nu skal man jo være forsigtig. Men der er i hvert fald en vis - forandringstræghed. Der er naturligvis en mængde praktiske problemer forbundet med at gå fra lange til korte ærmer. Men det største problem er nok, at der er en stor træghed i systemet: 'Sådan plejer vi ikke at gøre`. Og: 'Hvad så med vores eget tøj - skal vi nu til at anskaffe kortærmede skjorter, som kan være dækket af uniformen`?«

Hans Jørn Kolmos kan til dels godt forstå modstanden, for der bliver gennemført mange ændringer på sygehusene, der ikke altid er særligt fornuftige.

»Men lige her er der god fornuft i at lave om på tingene. Det er ikke for sjov, at vi vil se sundhedspersonale med nøgne underarme. Alle er enige om, at håndhygiejne er et problem på danske sygehuse. Men samtidig viser al erfaring, at compliance i håndhygiejne er lav - den ligger stadig omkring 50 procent. Og hvad der er værre: Da vi undersøgte med fluorescerende sprit på de, der faktisk udfører håndhygiejne, fandt vi, at kun ca. 30 procent af personalet mestrer den korrekt«.

»Det viser, at håndhygiejne åbenbart er svært, og i virkeligheden er en klinisk procedure, som skal indlæres«.

»Som led i opgraderingen af denne kliniske procedure er det eneste fornuftige at få de ærmer op, så håndledene bliver fri«, konkluderer Hans Jørn Kolmos.

Good clinical practice

Herlev Hospital lavede i sommer en uniformsvejledning, som bl.a. lagde op til, at alle inden årsskiftet skal overgå til kortærmede uniformer. Plejepersonalet havde det i forvejen, mens en del af de medicinske læger og bioanalytikerne først kom med i løbet af efteråret.

»Sidst på året vil de sidste uniformer være klar. Herefter er der tale om fællesuniformer, som man henter i tøjdepotet, hvor uniformerne tidligere var personmærkede«, forklarer hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl.

»Herefter vil der ikke længere være nogen i hvide uniformer, som har lange ærmer. Og det drejer sig også om rengøringspersonalet, selv om de ikke har patientkontakt. Også alle, der laver et urent arbejde, skal have korte ærmer«.

Har der været modstand mod de korte ærmer?

»Tjah - nogle har i hvert fald bedt om at få begrundelser for det«, siger Dorte Buhl. »Og det får de!«

»De evidensbaserede studier, som nogen beder om, kan man jo dårligt lave. Vi baserer os på good clinical practice: Når du har ærmerne hængende nede i et eller andet, hænger der ting ved, som du bærer rundt, selv om du desinficerer hænder«.

Hvorfor tror du, at netop læger - nogle læger - stritter imod? Jeg har hørt, at det også handler om status - at man skal kunne se forskel på læger og sygeplejersker?

» Det bliver ikke sagt så direkte, og det kan nok også være svært. Det har sikkert noget at gøre med, at man rykker ved en lang tradition for at bære lange ærmer, når man er medicinsk læge. Men der er også det rent praktiske problem, at lange skjorteærmer stikker nedenfor. Det problem har vi løst ved at sørge for, at alle får korte T-shirts til at tage på under kitlen. Så er man ude over det problem«.

Måske er nogle bange for at komme til at fryse?

»Det har vi også taget højde for ved at tilbyde termoveste eller kortærmede termojakker. For selvfølgelig skal arbejdsmiljøet også være i orden«.

Så hører man også om religiøse indvendinger fra muslimer, der ikke bryder sig om at blotte armene?

»Det har vi også drøftet. Vi er nået frem til, at både patient- og personalesikkerheden kommer i første række. Og det har vi også mødt udmærket forståelse for«.

Sådan bliver det

I Sundhedsstyrelsen håber assisterende læge Tyra Krause, at arbejdet med en vejledning kan afsluttes efter en høringsrunde inden årets udgang.

Ønsket om en vejledning kom oprindelig fra Dansk Sygeplejeråd, som mange steder oplevede, at nogle sygeplejersker af især religiøse årsager ønskede at få lov til at have tildækkede arme. Et ønske, som blev håndteret forskelligt fra sted til sted.

Men nogle steder har også læger argumenteret imod at skulle tage afsked med de lange ærmer.

Nogle har ifølge Tyra Krause bragt evidensargumenter på banen: At lange ærmer skulle have den fordel, at de opfanger døde hudceller, der drysser fra armene. Den køber dog hverken Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen:

»Vores vurdering er, at lange ærmer kompromitterer den korrekte håndhygiejne«, siger Tyra Krause.

Er det også et statusspørgsmål?

»Der kan godt ligge noget identitet i at have sit eget tøj på under kitlen. Og langærmede bluser og skjorter ser ikke pænt ud under en kortærmet kittel. Så jeg tror mere, det handler om det æstetiske. Men der er sikkert også mange læger, som mener, at det er rart at kunne skelne en mediciner fra en kirurg«.

Sundhedsstyrelsen har ikke noget samlet overblik over, hvordan ærme-spørgsmålet er blevet håndteret rundt omkring, men har som led i arbejdet med vejledningen bedt landets sygehuse indsende deres uniformsvejledninger. Tyra Krause mener dog, at de fleste sygehuse allerede er nået langt i retning af at udfase de lange ærmer.

»Men nogle steder er læger undtaget«, oplyser hun.

Tyra Krause regner med, at vejledningen vil være klar til høring ved udgangen af 2007.

Hvornår vil det sidste lange ærme være klippet af?

»Det er svært at sige. Det er jo op til regionerne, om de vil følge Sundhedsstyrelsens vejledning, og hvordan de vil håndtere det på sygehusniveau«.

Men du kan godt forudskikke, at vejledningen vil anbefale korte ærmer?

»Ja. Sundhedsstyrelsen vurderer i hvert fald, at der skal anbefales korte ærmer til personale i sygehusvæsenet, der har direkte patientkontakt«, siger Tyra Krause.