Den bevidste forbruger

Computere er nytteløse. De kan kun give dig svar.

Pablo Picasso

Internettet har gået sin sejrsgang i de danske hjem, hvor vi med stor fornøjelse har taget den enkle adgang til information og indkøb døgnet rundt til os. Tiden er nu kommet til at standse op og vurdere, om de nye muligheder har påvirket den måde, hvorpå sundhedsinformation forbruges. Når man vurderer nye tekniske muligheders betydning, er det vigtigt, at man hverken lader sig skræmme eller rive med af begejstring. I denne uges udgave af Ugeskriftet beskrives »Danskernes brug af sundhedsydelser på internettet«. Forfatterne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af 1.000 danskeres internetvaner inden for sundhedsområdet.

Har internettet så revolutioneret danskernes interesse for sundhed og sygdom og bragt information til nye modtagere? Det enkle svar er: nej. Information efterspørges mest af syge og mest af kvinder. Sundhedspersoner er fortsat den vigtigste kilde til information: 71% af respondenterne angiver, at »kontakt med læge« er »meget vigtigt« eller »vigtigt«, når de søger oplysninger om sundhed. Internettet kommer ind på en tredjeplads med 44%. Internettet har tilsyneladende heller ikke gjort information tilgængelig for nye målgrupper. Den eksisterende, uddannelsesbestemte skævvridning i borgernes udnyttelse af sundhedsinformation bevares (odds-ratio 7,45 for at have uddannelse ud over studentereksamen og benytte sundhedsinformation på internettet). Teknikken har således ikke ændret den måde, vores »kunder« håndterer sundheds-information på, den har bare åbnet en ny kilde. Det er dog stadig enklere at skaffe sig ny viden, hvis man ved noget i forvejen.

Har internettet skabt nye udfordringer? Det korte svar er: ja. Internettet kan være massekommunikation uden filter. I den danske undersøgelse havde 3% af respondenterne ændret brug af medicin uden forudgående kontakt til en læge, hvilket ikke i sig selv er foruroligende, men det drejer sig trods alt om 80.000 mennesker på landsplan. Internettet giver flere muligheder for at søge information. Det er veldokumenteret, at flere valgmuligheder i sig selv giver større utilfredshed især blandt ambitiøse, veluddannede personer [1], hvilket også tidligere har givet anledning til bekymrede røster [2]. I den danske undersøgelse svarede 25%, at de blev beroligede eller lettede, mens 8% blev bekymrede af information på internettet.

Har internettet givet nye muligheder? Det er det endnu for tidligt at udtale sig om. De foreløbige tiltag med adgang til egen journal, e-mail-konsultation etc. repræsenterer ikke egentlig nye muligheder. Jeg imødeser med spænding, at supermarkeder udbyder et diagnostic tool kit, hvormed patienten ved at følge en instruks kan registrere hjerte-lunge-stetoskopi, blodtryk, screeningbiokemi osv. Data vil herefter kunne overføres elektronisk til egen læge, der så kan berolige, behandle eller indlægge.

Sammenfattende må man om denne temperaturmåling fra vores »kunder« sige, at sundhedsydelser på internettet er kommet for at blive. De har potentialet til at give patienterne indsigt i egen sygdom og viden til at påvirke undersøgelser og behandling. Mediet kan dog ikke stå alene, så vi har som sundhedspersoner fortsat en stor opgave i at fortolke og formidle sundhedsinformation ved personlig kontakt. Vi er i den forbindelse særlig forpligtede over for de grupper af patienter, som ikke benytter sig af internettet.

Korrespondance: Jakob W. Hendel, Medicinsk Afdeling F, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: hendel@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet