Den brede kommunallæge

Kommunalreformen og den nye sundhedslov betyder, at kommunerne får ansvaret for et betydeligt udvidet opgavefelt på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. i forhold til sygdomsforebyggelse i alle aldersgrupper, sundhedsfremme, rehabilitering, misbrugsbehandling og rygeafvænning.

Det betyder samtidig, at en af de lægegrupper, der bliver mest berørt af kommunalreformen, er kommunallægerne. Kommunallægerne kan få en nøglerolle med at koordinere den samlede sundhedsindsats i kommunen.

Formanden for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger (FAKL), Birgitte Brinck, mener klart, at det udvidede arbejdsområde kan være med til at styrke kommunallægers position.

»Kommunerne skal forhandle med regionerne om penge, forløb og rehabilitering. De har brug for nogle at støtte sig til, når de skal forhandle, og vi mener, at det vil være en fordel for kommunerne at have læger, de kender, i stedet for at skulle hente en ekspert ind udefra. Kommunens egne læger kender kommunen og kan kommunikere med de øvrige dele af sundheds- og socialvæsenet«, siger Birgitte Brinck.

Derfor opfordrer hun til, at man benytter lejligheden til at se på de stillinger, man allerede har etableret i kommunerne, i forhold til at fastansætte lægerne og ikke mindst skabe mere attraktive stillinger og helst fuldtidsstillinger. Der bliver også behov for at øge normeringen for at dække de udvidede opgaver på sundhedsområdet.

Anderledes kompetenceområder

FAKL har indledt en dialog med Kommuners Landsforening om, hvordan man får kommunallægen på banen.

»Kommuner bliver slået sammen og får ansvar for nye sundhedsopgaver, så nu er der mulighed for at reorganisere den lægefaglige bemanding. Man kan fordele opgaverne og gøre kommunallægernes kompetenceområder anderledes. Her er det en god ide at tale med de læger, der allerede er ansat i kommunen. I nogle kommuner har man allerede ansat læger med nye kompetenceområder inden for bl.a. forebyggelse - også i lederstillinger,« siger Birgitte Brinck.

Fagområde

At være kommunallæge er ikke noget speciale. Det er i mange år blevet kaldt et fagområde, men der ligger ikke nogen egentlig beskrivelse af området. Normalt er det et videnskabeligt selskab, der udformer beskrivelsen af et fagområde, men kommunallægerne hører ikke naturligt under ét selskab. I marts måned blev der holdt møde med de videnskabelige selskaber, hvis områder kommunallægen arbejder med. I alt blev det til ni videnskabelige selskaber.

»Vi ønsker en beskrivelse af det kommunallægelige fagområde. Derfor indkaldte vi alle berørte selskaber i håb om, at vi sammen kunne organisere arbejdet med at lave en beskrivelse«. Mødet mundede ud i, at Dansk Selskab for Børnesundhed og Dansk Selskab for Folkesundhed vil gå videre med mulighederne for at beskrive et fagområde for kommunallægerne.

Mange ting fælles

Det at være ansat som læge i en kommune - hvad enten det er i den ene eller den anden type stilling - giver et arbejdsmæssigt fællesskab.

»Det er en speciel funktion at være kommunallæge, som ikke tilsvarer så mange andre job i lægeverdenen. Kommunallægen har de samfundsmedicinske briller på hele tiden. Kommunal-lægen ser på befolkningsgrupper i et lokalmiljø, og ofte er det jo de samme grupper, der er udsat for flere forskellige sundhedsmæssige risikofaktorer, og man kan være med til at dokumentere behov for forebyggelse og til at kvalificere forebyggelsesindsatser. Kommunallægerne er en del af et kommunalt system, hvor man kommunikerer på tværs. Hvor man skal formidle og rådgive om sundhedsfaglige problemstillinger til personer uden sundhedsfaglig baggrund, og hvor man er meget tæt på både borgere og beslutningstagere,« siger Birgitte Brinck.

Kollegialt fællesskab

»Når vi bliver spurgt om, hvorfor man ikke kan tiltrække læger til de kommunale stillinger, er svaret, at jobbene ikke er attraktive, hovedsageligt fordi normeringen ikke giver plads til det generelle forebyggende og tværfaglige arbejde. Men det kan også være svært at undvære det faglige og sociale fællesskab med kolleger. Vi synes, at man skal samle lægerne i en stab med et fagligt fællesskab. Det kan sagtens lade sig gøre, også selvom man ikke lige laver det samme. Kommunallægen skal også have en central placering i kommunen. Man skal f.eks. ikke være ansat under den ledende sundhedsplejerske. Det er ikke attraktivt for ret mange læger,« siger Birgitte Brinck.

Hvis kommunallægerne bliver »kommunens læger«, altså bliver centralt placeret og får udvidede kompetenceområder, kan kommunerne i langt højere grad nyde godt af lægernes brede kendskab til sundhedstilstanden i kommunerne og deres videnskabelige tilgang til sundhedsfaglige problemstillinger.

»Jeg tror, at det hurtigt kan blive dyrt for kommunerne, hvis de ikke får ansat nogle læger, der kan medvirke til at sikre, at der er tilstrækkelig dokumentation, kvalitet og koordination i forbindelse med f.eks. forebyggelsesindsatser. Jeg håber, at den fremtidige kommunallæge er placeret centralt i kommunen, har et beskrevet fagområde, at jobbet dækker bredere, og der er mulighed for et godt kollegialt fællesskab,« siger Birgitte Brinck.

FAKL har holdt møde med Kommu-nernes Landsforening for at få markedsført den »brede kommunallæge« og om, hvordan kommunerne får øjnene op for, at de skal ansætte kommunallæger med en passende normering, et fagligt fællesskab og en central placering.

»Man er ikke uddannet ekspert i kommunallægeligt arbejde, inden man søger jobbet, men man bliver det efterhånden,« siger Birgitte Brinck. Det kræver selvfølgelig, at kommunerne er indstillet på, at lægerne skal efteruddannes. I forvejen er langt hovedparten af kommunallægerne i FAKL speciallæger. De to største grupper er speciallæger i almenmedicin og samfundsmedicin, men der er også pædiatere og andre speciallæger.

Overenskomst

Ansættelse af læger i kommunerne med arbejdsopgaver i forhold til børn og unge (den kommunale sundhedstjeneste) og/eller varetagelse af sociallægeområdet sker normalt efter FAS' »Overenskomst for kommunallæger (15-37 timer)« eller PLO's »Overenskomst for kommunallæger (3-14 timer)«. FAS og PLO er enige om at arbejde på, at der fremover kun bør være en overenskomst for kommunallægeområdet.

Kommunallægeoverenskomsterne omfatter derimod ikke umiddelbart læger, der ansættes til administration og koordination eller til klinisk arbejde inden for de områder, som kommunalreformen flytter fra amterne til kommunerne (bl.a. genoptræning og misbrugsbehandling). For disse læger aftaler FAS i dag ansættelse med individuelt aftalt løn samt ansættelsesvilkår svarende til andre generelle overenskomster eller aftaler. Men alle kommunallæger opfordres til at være med i FAKL, hvor kravet er, at man har sin hovedbeskæftigelse i en kommune.

Fagforeningsarbejde

Det er ofte et problem at tiltrække folk til at deltage i fagforeningsarbejde. Og det gælder også i forhold til FAKL.

»Med kommunalreformen, nye opgaver og alt det, der ska l nytænkes, er det et spændende område at være i. Det er vigtigt, at vi står sammen, hvad enten vi er ansat på fuldtid eller deltid, hvad enten vi udfører traditionelt kommunallægearbejde eller bliver ansat i stillinger med ,nyt` indhold. Vi skal blive enige om fælles fornuftige arbejdsvilkår, og derfor byder FAKL også de nye kommunalt ansatte læger velkommen. Det er i FAKL, at man kan være med til at udvikle det lægefaglige arbejde i kommunerne«, siger Birgitte Brinck.

Deltagelse i fagligt arbejde kan også give ballast og opbakning. Birgitte Brinck understreger, at medlemmerne er velkomne til at tage kontakt til medlemmerne i FAKL's bestyrelse og til FAS i forhold til spørgsmål om ansættelse, normering, arbejdsopgaver osv. »Medlemmerne i FAKL er virkelig engagerede, laver spændende ting og får markeret sig i kommunerne, så der kan være erfaring at hente.

Jeg tror, at mange, der arbejder inden for det samfundsmedicinske område, gerne vil prøve nye græsgange, og det gælder formentlig også almenmedicinere. For 20 år siden var holdningen, at kunne man ikke blive andet, kunne man blive kommunallæge. Sådan er det ikke længere. Nu vælger man faget, fordi det er spændende, man er tæt på borgerne og kan se forebyggelsen virke i praksis - og det er dybt engagerede og veluddannede læger, der er kommunallæger,« siger Birgitte Brinck.

På www.laeger.dk under politik/fas/nyhedsbreve/fakl nyhedsbrev nr. 3/2005 ligger »11 gode råd til kommunallægen« i forbindelse med kommunalreformen.