Den Danske Kvalitetsmodel skal evidens-baseres

IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) som er hjemsted for Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), har indgået et samarbejde med Klinisk Epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i et forsøg på at komme så tæt på en evidensbasering, som det nu er muligt.

"I Danmark ligger der en mængde data i de kliniske databaser. Vi skal prøve at finde ud af, om der er sammenhæng mellem dataene i kvalitetsdatabaserne og de vurderinger, man samler ind i akkrediteringssammenhæng", siger vicedirektør i IKAS, overlæge Carsten Engel.

Nogen egentlig årsag-virkning sammenhæng venter IKAS sig dog ikke af samarbejdet.

"I første omgang vil vi udarbejde analysemodeller, der kan belyse, hvilke sammenhænge der er. Der er jo et skridt fra en statistisk sammenhæng til en årsagssammenhæng. En undersøgelse på et enkelt tidspunkt (som man foretager i en akkreditering, red.) kan selvfølgelig ikke give svar på årsagssammenhænge. Hvis der er nogen statistiske sammenhænge, hvordan kan de så forklares? Det må ses som et første skridt på en vej, man må træde videre på", siger han.

"Min forventning er, at hvis man skal komme nærmere til at besvare den type spørgsmål, så er det ikke kun epidemiologien, vi skal bruge men den type videnskab, der handler om, hvordan organisationer fungerer. Den Danske Kvalitetsmodel er jo et værktøj. Og det, der kommer ud af det, afhænger også af, hvem, der anvender det, hvordan og i hvilken sammenhæng".

"Vigtig samfundsmæssig opgave"

Universitetshospitalet på sin side forventer solide, videnskabelige studier af samarbejdet med IKAS, som ikke bare vil være af dansk men også international interesse.

"Vi forventer, at de vil være et vigtigt bidrag til vores forståelse af, hvilken rolle, akkreditering kan have i et moderne sundhedsvæsen", siger forskningsoverlæge, phd. Søren Paaske Johnsen fra Klinisk Epidemiologisk afdeling.

Efter hans mening er det kun ret og rimeligt, at tiltag såsom akkreditering følges forskningsmæssigt.

"Driften af sundhedsvæsenet præges i stigende grad af kvalitets- og udviklingsinitiativer som akkreditering, kliniske retningslinjer, indikatormonitorering, auditering etc., og der bruges meget betydelige økonomiske og personalemæssige ressourcer på arbejdet, ligesom der i stigende omfang tages ledelsesmæssige beslutninger på baggrund af den viden og de data, der bliver bragt til veje. Nå implikationerne er så vidtgående, så fordrer det også, at vi løbende forholder os kritisk til, om de strategier, der anvendes, er effektive - også omkostningsmæssigt - og giver retvisende resultater", siger han.

Faktisk slår det ham, at der indtil videre har været så lidt forskning på feltet.

"Fra en klinisk epidemiologisk synsvinkel ligger der en vigtig samfundsmæssig opgave i at få undersøgt effekten af at gennemføre akkreditering af sundhedsvæsenet", siger han.

I den sammenhæng har Danmark en særstilling internationalt. For det første, fordi Danmark indfører akkreditering i hele sundhedsvæsenet. Og for det andet fordi Danmark råder over en lang række registre og databaser, der giver forskningen optimale muligheder for at belyse, om - og i givet fald hvordan - akkreditering og andre kvalitetstiltag påvirker behandlingens kvalitet og patientsikkerheden.