Den desperate mangel på speciallæger aftager

Lavere kandidatalder. Hurtigere uddannede speciallæger. Flere introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Og længere tid på arbejdsmarkedet.

Disse forskellige faktorer er den direkte årsag til, at gruppen af speciallæger bliver større de kommende år. Og større end hidtil antaget.

Dermed er manglen på speciallæger slet ikke så udtalt, som myndigheder, læger og politikere frygtede for blot få år siden.

Det viser Sundhedsstyrelsens »Lægeprognose - udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035«, der bliver offentliggjort i dag mandag.

»Vi kan se, at det lange grundige arbejde og de mange tiltag, der har skullet skaffe flere speciallæger, begynder at virke. Men det er endnu for tidligt at aflyse speciallægemanglen. Så langt er vi endnu ikke, selvom vi nærmer os«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Birte Obel.

Allerede i 2021 forventes det - hvis prognosens optimistiske bud på væksten i efterspørgslen på 0,5 pct. holder stik - at antallet af speciallæger vil matche efterspørgslen på lægehjælp. Det er rent faktisk omkring ét år hurtigere end forventet ved den seneste lægeprognose fra 2010.

Men er væksten på 1,5 pct., skal vi på den anden side af 2035, før der er speciallæger nok til danske patienter.

»Derfor kræver det en stram politisk styring af efterspørgsel på læger og speciallæger, hvis de mest optimistiske af vores vækstscenarier, skal holde. Og selvom vi i dette arbejde forventer, at vi inden for en overskuelig årrække opnår balance, er det naturligvis meget afhængigt af, hvad der sker i sundhedssektoren. Nye sygehusstrukturer, den faktiske regionale udvikling og uforudset øget behov i årene fremover kan jo ændre forudsætningerne for prognosen. Det er svært at spå - især om fremtiden. Men lige nu ser det fornuftigt ud«, siger Birte Obel.

Sundhedsstyrelsen: Vi forventer ikke lægelig arbejdsløshed

I forhold til den seneste prognose fra 2010 er der sket forskydninger mellem specialerne. Specialer, hvor man har manglet speciallæger, ser pludselig ud til at have fået nok. Det kan udlægges som om, at der i horisonten tegner sig risikoen for det, der heldigvis har været et ukendt fænomen i årevis - lægelig arbejdsløshed inden for visse specialer.

Men det afviser Sundhedsstyrelsen:

»Sundhedsstyrelsen har ingen forventning om arbejdsløshed blandt læger. Vi følger udviklingen tæt og justerer antallet af uddannelsesstillinger i forhold til dimensioneringen, når vi får meldinger fra selskaberne eller regionerne om, at der begynder at komme for mange inden for visse specialer«, siger Birte Obel.

Derfor har 12 specialer netop fået nedjusteret antallet af hoveduddannelsesforløb, f.eks. er der skåret ret kraftigt i antallet af stillinger inden for kirurgi, nefrologi, neurokirurgi og otolaryngologi.

»De stillinger flytter vi til andre specialer, hvor det har vist sig, at der fortsat mangler flere speciallæger, end vi troede. På den måde forsøger vi at skaffe nok speciallæger. Men det betyder også, at vi vil opleve yngre læger, der ikke får ønskespecialet. Og i højere grad styres i bestemte retninger. Ligesom nogle også vil opleve, at de skal flytte efter uddannelses- og slutstillinger«, siger Birte Obel.

Sundhedsstyrelsens lægeprognose er en ren teknisk fremskrivning og alene en udbudsprognose. Styrelsen regner med forskellige procenter for vækst i sundhedsvæsenet. Og alt efter, hvor stor den vækst bliver, flytter udsigten til, hvornår der er læger nok. Jo større vækst på sundhedsområdet, jo længere tid går der, før manglen på speciallæger kan afblæses.

Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked 2012-2035 - sådan vil det gå:

Frem mod 2035 forventes en vækst på 34 pct. i antallet af alle læger. Eller 1,3 pct. om året.

Antallet af speciallæger forventes at stige med 47 pct. Eller 1,7 pct. om året.

I almen medicin, arbejdsmedicin, klinisk biokemi, psykiatri, samfundsmedicin og thoraxkirurgi forventes et mindre fald i antallet af speciallæger frem mod 2020.

For samtlige specialer i fremskrivningen (thoraxkirurgi undtaget) forventes dog en stigning i antallet af speciallæger frem mod 2035 i forhold til antallet af speciallæger i 2012.

For 11 specialer forventes mere end en fordobling i antallet af speciallæger frem mod 2035 og inden for enkelte specialer forventes endda en tre- eller firedobling.

Fireårsreglen vil sænke kandidatalderen yderligere - det giver flere år på arbejdsmarkedet og øger arbejdskraften af speciallæger.

7-13 pct. af hoveduddannelsesforløbene vil hvert år blive besat af udenlandsk uddannede læger.

Tendensen mod senere pensionering vil fortsætte. Det vil være med til at afbøde det tidligere forventede fald i antallet af speciallæger.

Fremadrettet kan vi forvente en væsentlig stigning i antallet af læger og speciallæger pr. 1.000 indbyggere i forhold til den nuværende status i 2012.

Alligevel er problematikken med speciallægemangel ikke løst. Efterspørgslen i den faktiske regionale udvikling vil være afgørende herfor. Speciallægemanglen væk fra universitetsbyerne vil fortsætte - dog på længere sigt i et mindre omfang end hidtil.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2012-2035.

Lægeforeningen: Stop alle overvejelser om at sætte optaget op

Den nye lægeprognose bør aflive enhver overvejelse om at sætte studieoptaget til medicin op. Det mener Lægeforeningen, som konsekvens af, at efterspørgslen efter speciallæger kan ende med at matche allerede om ti år:

»Det er spild af samfundsressourcer, hvis vi uddanner speciallæger til arbejdsløshed, ligesom det for den enkelte læge er spild af 17 års uddannelse. Derfor bør man følge udviklingen meget nøje og forhåbentlig vil de nye tal aflive alle politiske overvejelser om at løse speciallægemanglen ved at sætte optaget til medcinstudiet op«, siger Mads Skipper, formand for Udvalget for Uddannelse og Forskning i Lægeforeningen.

I 2011 var optaget på medicinstudieren på 1400. Det er tre gange så mange som i 1990.

Netop fordi det er svært at spå om fremtiden, og de historiske erfaringer med at reducere optag på medicinstudiet i 1980'erne er den direkte årsag til den årelange speciallægemangel, mener Lægeforeningen ligeledes, at der bør nedsættes en gruppe af relevante aktører, der forholder sig til, hvordan man sikrer, at antallet af speciallæger matcher det fremtidige behov:

»Vi har brug for et bedre beslutningsgrundlag, når det drejer sig om det fremtidige lægelige arbejdsmarked. For det er virkeligt svært at sige noget reelt om, hvordan virkeligheden ser ud om tyve år«, siger Mads Skipper.

Sundhedsstyrelsen påpeger, at det er prognosens forventning, at fireårsreglen sammen med andre forhold vil medvirke til, at kandidatalderen vil falde yderligere, og det vil også øge mængden af speciallæger. Men den antagelse, mener Lægeforeningen, »hviler på et spinkelt grundlag«:

»Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med de fremtidige konsekvenser af en fireårsregel, som vi først nu ser effekten af. De første læger er jo n etop faldet for reglen. Vores beregninger viser, at vi

vil få en meget større gruppe læger end tidligere, der ikke bliver speciallæger. Og hvad med dem? Hvordan passer de ind i de her prognoser? Også derfor er der brug for en grundig analyse«, siger Mads Skipper.

Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked 2001-2011 - sådan gik det:

Der er kommet flere kandidater fra universiteterne.

Færre udenlandske statsborgere på medicinstudiet - fra 25% i 2006 til 12% i 2011.

Flere autoriseres som læger - en vækst på 79% fra 2001 til 2011, en ikke uvæsentlig del har udenlandsk uddannelse.

Betydelig vækst i antallet af beskæftigede læger og speciallæger. Antallet af erhvervsaktive læger i perioden er steget med ca. 22%, antallet af erhvervsaktive speciallæger er steget med ca. 16%.

Væksten i speciallæger og læger er sket i alle tre videreuddannelsesregioner.

Videreuddannelsesregion Øst har fortsat lettest ved at rekruttere læger til hoveduddannelsesforløbene, men der er sket en positiv udvikling i alle regioner i forhold til andelen af besatte uddannelsesforløb.

I 2005 var der på landsplan 15% ubesatte forløb mod 7% i 2012.

Visse specialer og geografiske områder har fortsat svært ved at få besat samtlige uddannelsesforløb besat.