Hvordan får vi set lidt mere nysgerrigt på, hvordan opgaverne kan løses i det danske sundhedsvæsen?
Det var agendaen, da omkring 120 ledere og medarbejdere på tværs af faggrupper på landets sygehuse mødtes mandag den 6. maj i Nyborg. Det var Partnerskabet – et samarbejde mellem Danske Regioner og de faglige organisationer på sygehusområdet – der havde inviteret til topmøde omkring projektet »Rette kompetencer til rette opgaver – mod og idéer til nytænkning på sygehusområdet«.
Partnerskabet støtter i øjeblikket 22 konkrete projekter fordelt på landets hospitaler. Otte af dem var repræsenteret på topmødet med inspirationsboder, hvor deltagerne i løbet af formiddagen kunne blive inspireret og stille spørgsmål til projekterne.
Det gjaldt blandt andet, hvordan man på Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital de seneste år har arbejdet en hel del med tværfaglig opgaveløsning – og i den proces, efter udfordringer med at rekruttere sygeplejersker, nu har bemandet hver sjette sygeplejerskestilling med andre faggrupper.
Deltagerne kunne blive klogere på, hvordan man på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Horsens har sendt alle medarbejdere på camps for i tværfaglige team at løse faglige og organisatoriske problemstillinger.
Og de kunne høre om, hvordan man på Aalborg Universitetshospital siden 2021 med stor succes har kørt initiativet »Flere faggrupper i spil«, som er implementeret på otte af hospitalets sengeafsnit. På topmødet kunne man således høre om, hvordan diætisternes kompetencer blev bragt i spil i forhold til at løfte patienternes samlede behandling.
Bedre til at bruge andres idéer
Al den energi, spørgelyst og idégenerering i inspirationsboderne – og i eftermiddagens løsningsværksteder – var de ikke sene til at rose, da dagen blev rundet af med en paneldebat med forpersonerne fra de faglige organisationer samt det politiske niveau repræsenteret ved to regionsrådsformænd. Der var bred enighed om, at det da er et bevis for, at de gode idéer er der.
Men hvordan får man så en rigtig god idé ét sted til også at være en god idé et andet sted? Netop det spørgsmål kredsede en del af paneldebatten oppe fra scenen omkring.
»Der sker jo det, og det sker på alle niveauer – også det politiske – at vi simpelthen ikke har anerkendelse nok i sundhedsvæsenet til at implementere løsninger, der er opfundet et andet sted. Man får til gengæld enormt stor anerkendelse i at opfinde noget nyt. Men jeg tror, at vi skal gøre det meget mere prestigefyldt at implementere andres idéer. Der er så mange gode løsninger, som vi aldrig helt når videre med, fordi vi er gået i gang med den næste«, lød det f.eks. fra Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand for Region Sjælland.
Formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen, stemte i:
»Vi kan jo se her i dag, at der sker rigtig, rigtig meget rundtomkring i landet. Jeg er overbevist om, at hvis vi har nogle udvekslinger på tværs af regionsgrænser, faggrænser og specialer, så kan vi drage nytte af hinandens erfaringer med at lave gode løsninger Hvis man har fundet en god løsning og kan bruge den på ét speciale, så må andre også kunne drage nytte af det og være bedre til at sige: ,Okay, det opfylder måske ikke 100% af det, vi kunne ønske, men vi kunne også være tilfreds med 95%’«.
Men skal energien bevares – hvad enten det er at udrulle egne idéer eller implementere andres, så er det ifølge Susanne Wammen afgørende, at der gives arbejdsro til det.
»Man risikerer at tage energien ud af sådan en proces, når man bliver slået i hovedet med, at der er produktionstal, ventetidsgarantier og budgetter, der skal overholdes. Når der kommer nogle rigtig gode ledelsesinitiativer, så er der behov for, at man også har tillid og tør frisætte de lokale ledere til at gennemføre det – og ikke stå tre måneder senere og sige: ,Nu ser det ud, som om produktionen går ned’. For ofte kan det godt være, at der er et lille bump på vejen mod en bedre proces«.
Skal der være tid og rum til forandringer og nye og bedre måder at løse opgaverne på, kræver det imidlertid også, at der bliver taget en mere grundlæggende diskussion om prioriteringer i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra Helga Schultz, forperson for Yngre Læger.
»Hvis du kigger ude på det enkelte sygehus, så er det i hvert fald min oplevelse, at de enkelte specialer er rigtig gode til at sige, hvad de gerne vil have, hvis lige præcis deres patienter skal have det bedste. Men så bliver vi simpelthen også nødt til at have en grundig diskussion om, hvad vi ikke skal, og hvordan vi prioriterer. Det er en diskussion, vi har brug for at tage sammen med politikere, som træffer nogle af de her beslutninger. Det skal vi hjælpe hinanden videre med«.