Skip to main content

Den gode vilje

M. Sc., journalist Morten Seifert, morten@uncial.dk

31. okt. 2005
5 min.

»På det tidspunkt, hvor man sætter sådanne mål, synes det at være for tidligt at gøre noget forhastet, og få år senere synes det pludselig for sent ...Vi har stadig tid til at undgå denne faldgrube for 2015-målene, men så skal vi også handle nu.«

WHO's generalsekretær Lee Jong-wook minder med de ord verden om, at vi måske netop står ved dette skæringspunkt nu, hvor verdens statsledere lige har været i New York for at gøre status.

Mødet finder sted fem år efter ved-tagelsen af målene og ti år, inden fristen udløber.

Global Sundhed har sat stetoskopet på statistikken for de tre mål, der er rene sundhedsmål; det gælder mål 4, børnedødeligheden, som skal reduceres med to tredjedele; mål 5 om at dødeligheden for gravide og fødende skal nedbringes med tre fjerdedele, og mål 6 om at bremse væksten i sygdomme, der truer menneskeheden.

De konkrete tal måles i forhold til 1990-niveauet, selvom de blev vedtaget i 2000.

Mål 4: Børnedødelighed

Hvert år dør 11 millioner små børn, før de når at fylde fem år. Det svarer til 30.000 om dagen. Langt de fleste af disse dør af sygdomme, som kunne undgås ved bedre adgang til basal sundhedstjeneste eller medicin. Teknisk set burde det altså ikke være urealistisk at reducere tallet drastisk. De helt store dræbere er dødsfald i forbindelse med fødsel (37%), luftvejs-infektioner (19%) og diarré (17%). Underernæring menes at være en medvirkende årsag til halvdelen af alle småbørnenes dødsfald.

Fra 1960 til 1990 raslede børnedødsraterne ned overalt i verden. Denne tendens kunne desværre ikke fastholdes op gennem 1990'erne. Afrika syd for Sahara, hvor halvdelen af dødsfaldene forekommer, har ikke udviklet sig som håbet. Det er Afrikas dårlige økonomiske udvikling, konflikter og aids, der er de vigtigste grunde.

Der er sket forbedringer men slet ikke nok. Med den nuværende trend vil verden ifølge FN i 2015 have reduceret børndødeligheden med 15% og ikke med de 67%, som to tredjedels-målsætningen svarer til.

Mål 5: Reproduktiv sundhed

Cirka en halv million kvinder dør hvert år som følge af komplikationer ved graviditet og fødsel, og op mod ti millioner kvinder får alvorlige skader og handikap, når de bliver mødre.

Årsagerne er de dårlige sundhedssystemer samt mangel på sundhedspersonale og basal medicin.

Forskellene i verden på dette punkt er alarmerende. Afrika syd for Sahara bidrager sammen med Asien med 95% af dødsfaldene. Set over et livsforløb dør en ud af hver 16 kvinder under graviditet eller fødsel i Afrika syd for Sahara.

I vores del af verden er det tilsvarende tal 1 kvinde ud af 3.800. Omreg-net er det altså 238 gange farligere at blive mor i Afrika end i den udviklede verden.

Mål 6: Sygdomme der truer menneskeheden

De tre store dræbersygdomme, der normalt refereres til, er aids, malaria og tuberkulose. Fælles for sygdommene er, at de teknisk set kan forebygges eller behandles med forholdsvist simple midler. Tilsammen står sygdommene for seks millioner årlige dødsfald.

Afrika syd for Sahara står for to tredjedele af verdens hiv-smittede. Antallet af smittede er faktisk stagneret, men det skyldes blandt andet, at der nu hvert år dør lige så mange af aids, som der bliver smittet med hiv. Et af de store spørgsmål er, om behandling med livsforlængende medicin i Afrika vil øges over dets nuværende symbolske niveau.

Malariaens udvikling er også en trist historie. På trods af store investeringer i bekæmpelse, har udviklingen af klorokinresistens medført, at antallet af dødsfald er steget i de senere år.

For tuberkulose er der sket et mindre fald i verden generelt men igen samme mønster: en stigning i Afrika.

Endnu et tomt løfte?

FN's Human Development Report tager hvert år temperaturen på verdens udvikling. Analysen i 2005-udgaven fokuserede på status for 2015-målene og tegnede det dystre billede skitseret ovenfor. Rapporten, der udkom før topmødet, advarede derfor i skarpe vendinger med direkte adresse til mødedeltagerne i New York:

»Uden et genbekræftet, bindende løfte om samarbejde bakket op af praktisk handling, vil man ikke nå 2015-målene - og Millenniumerklæringen vil indgå i historien som endnu et tomt løfte.«

I forrige uge kom så det efterlyste bindende løfte om samarbejde. Utvetydigt. Det bliver interessant i de kommende år at se, om løftet siden bliver bakket op af tilstrækkelig praktisk handling.

Læs mere på: http://www.undp.dk/Læs om sundhedsaspekter af 2015-målene på: http://www.who.int/ mdg/goals/en/

De otte 2015-mål

  1. Bekæmpe fattigdom og sult. Halvere andelen, som lever for mindre end én dollar om dagen, inden 2015.Halvere andelen, som lever i hungersnød, inden år 2015.

  2. Sikre grundskoleuddannelse for alle inden 2015. Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse.

  3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015.

  4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden. Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden 2015.

  5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015.

  6. Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden. Standse udbredelsen af hiv/aids og andre sygdomme, og dermed vende den negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag.

  7. Sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling. Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015. Forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 mio. mennesker, som bor i slumområder, inden 2020.

  8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling. Sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene.

Kilde: UNDP's Nordiske Informationskontor

Sundhedstopmøde for de fattige i Indien

Samtidig med at statscheferne i New York forsøgte at blive enige om en kurs for verden, afholdt Global Forum for Health Research (GFHR) også »topmøde«; GFHR holdt deres årlige internationale konference i Mumbai i Indien fra den 12. til 16. september.

Verden bruger kun ti procent af de samlede sundhedsressourcer på 90 procent af klodens sygdomsbyrde - nemlig udviklingslandenes sundhedsproblemer. Dette dilemma, som populært kaldes 10/90-gabet, er omdrejningspunktet for GFHR's arbejde.

GFHR er et netværk af folk involveret i international sundhed. Det tæller bl.a. forskere, politikere, sundhedsorganisationer og medicinalindustrien.

På trods af skævheden i ressourcefordelingen lider ulandene i stigende grad af de samme sygdomme som den udviklede verden: Kræft, sukkersyge og kredsløbssygdomme. Det var temaet for en af diskussionerne på mødet. I Kina er for eksempel kredsløbssygdomme i dag skyld i 40 procent a f alle dødsfald. Selvom disse sygdomme betegnes velfærdssygdomme, breder de sig hastigt i ulande og endda mest blandt de fattigste.

»Forskningens fokus skal rykkes hen imod de problemer, der deles af rige lande og udviklingslandene. Denne bevægelse er ikke stærk nok i dag, fordi det nye sygdomsmønster ikke er anerkendt,« sagde Catherine Michaud, Harvard School of Public Health, på mødet ifølge The Lancet.

Global Forum for Health Research's hjemmeside: www.globalforumhealth.org

Læs også om fedme i ulande, »Fattig på den fede måde«, Ugeskrift for Læger nr. 37/2005.