Skip to main content

Den lange vej mod nye etiske og kollegiale regler

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dkFoto: Ugeskrift for Læger

1. maj 2009
5 min.

Er en bøde en hensigtsmæssig sanktion for at overtræde Lægeforeningens etiske regler? Og hvis ja, er det så kun enkelte paragraffer, der skal kunne udløse en bod? Bør patienter kunne klage til Lægeetisk Nævn? Bør Lægeetisk Nævn af egen drift tage sager op?

Arbejdet med at forny Lægeforeningens etiske og kollegiale regler fortsætter. Lægemødet havde gjort regelsættene til genstand for en temadiskussion om en række af de spørgsmål, der har optaget den arbejdsgruppe, der har lavet udkast til nye regler.

De indledende spørgsmål nåede langtfra til en afklaring. Det var der heller ingen, der havde ventet, for det er spørgsmål, som arbejdsgruppen selv har tumlet med et år, med hyppig tilkaldelse af juridisk assistance.

Et ideologisk fællesskab

Formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Poul Jaszczak, der også var formand for arbejdsgruppen opsummerede temadrøftelserne og kunne konkludere, at det på basis af diskussionerne nu vil være muligt næste år at fremlægge to sæt reviderede regler, som repræsentantskabet med nogen sandsynlighed vil kunne godkende.

Poul Jaszczak ser ikke temagruppernes meget varierende konklusioner som »uenigheder« i forhold til arbejdsgruppens oplæg.

»Det er en del af en proces. Når arbejdsgruppen f.eks. brugte nogen tid på at diskutere økonomiske sanktioner, og siger, at de ikke giver mening, tager vi det til efterretning, for vi havde ikke selv en afklaret holdning til det. Vi kan sagtens følge de argumenter, der rejses mod økonomiske sanktioner: At det gør lige så stærkt indtryk på medlemmerne at blive irettesat af en kollegial forsamling«.

Uanset, hvilket regelsæt man når til, er der sikkert nogle, der vil blive sure på deres forening.

»Men det bliver så deres problem, for med det regelsæt, vi forhåbentlig når frem til at vedtage, anerkender man jo også, at den forening, man er medlem af, har et sæt standarder, man agerer efter«, siger Poul Jaszczak.

Lovgivningen er jo ellers ret udførlig. Hvorfor er det nødvendigt med etiske og kollegiale regler?

»Det er også et tema, vi har diskuteret. Men som standsforening med det særkende, at vi tager os af mennesker, som kommer i tillid til os, bør vi også udadtil signalere, at vi står som en samlet gruppe og opfører os ordentligt over for hinanden og ikke, som vi indimellem oplever i medieslagsmål mellem kolleger, bringer os i en situation, hvor patienterne begynder at spørge, om man kan have tillid til os.

Et etisk og kollegialt regelsæt er mere et udtryk for et ideologisk fællesskab - en slags varedeklaration. Det giver lovgivningen ikke - den regulerer adfærd. Det gør etiske regler også, men de har samtidig en meget vigtig signalværdi internt og eksternt«.

Når det netop nu er nødvendigt at ændre reglerne, skyldes det formelt, at Yngre Læger på forrige Lægemøde foreslog helt at afskaffe regelsættene. Argumentet var, at reglerne i mange tilfælde er anakronistiske og i andre tilfælde overflødige, da lovgivningen alligevel var dækkende.

Yngre Læger pegede blandt andet på problematikken straf: Hvis man bliver straffet ved en domstol - er det så i orden, at Lægeforeningen bagefter skulle kunne læsse yderligere straf på medlemmets skuldre?

Det spørgsmål blev heller ikke helt afklaret. Poul Jaszczak anerkender princippet, at Lægeforeningen ikke skal komme efter medlemmer, som allerede har fået deres straf; på den anden side ser han også gerne, at Lægeforeningen som standens organisation får mulighed for at markere sin holdning.

Bøder - eller bad standing?

Debatterne i arbejdsgruppen har naturligvis været langt mere detaljerede. Skal overtrædelser, der har medført sanktioner ved en domstol, følges op af, at man smides ud af Lægeforeningen? Umiddelbart adspurgt svarer de fleste formentlig ja, idet de tænker på kriminel adfærd. Den slags vil vi ikke have iblandt os. Men hvad nu, hvis straffen skyldes, at lægen har nægtet at udlevere fortrolige patientoplysninger til myndighederne?

Og i spørgsmålet om bøder: Skal de være indtægtsbestemte, symbolske eller til at mærke? Og hvordan skal de i øvrigt inddrives hos medlemmer, som nægter at betale? Er det i virkeligheden lige så slemt som en bøde at vide, at man er i bad standing blandt sine kolleger?

Poul Jaszczak, hvad mener du selv - er bøder en hensigtsmæssig sanktionsform?

»Bøder forudsætter, at man helt har afklaret, hvad bøder skal bruges til, hvordan bøder skal iværksættes, eller hvad der skal gives bøde for. En verbal irettesættelse er i mine øjne en lige så markant sanktion som at kaste en regning på 10.000 eller 50.000 kroner efter folk«.

- En bøde på f.eks. 50.000 kroner har vel heller ikke den store betydning for en ældre, velaflagt speciallæge med en solid årsindkomst, men det vil gøre rigtig ondt i en ung lægefamilie med børn og studiegæld. Man måtte i det mindste gøre bøder indkomstafhængige?

»Bøder er i det hele taget problematiske Jeg synes ikke, Lægeforeningen skalk bringe sig i en situation, hvor man indfører bøder, som nogle medlemmer ikke kan betale. Og skal man så til at sende fogeden efter dem, og måske få dem til at gå fallit? I betragtning af, hvordan en almindelig klage i det offentlige klagesystem påvirker enhver læge, der kommer ud for det, er jeg helt sikker på, at en misbilligelse fra et kollegialt organ er sanktion nok«.

Ja, nej, ved ikke

Debatten om de etiske og kollegiale regler blev afsluttet med en lynafstemning om tre af de spørgsmål, arbejdsgruppen har tumlet med.

Bør patienter kunne klage til Lægeetisk Nævn?

Ja:24 pct. Nej:73 pct. Ved ikke:3 pct.

Er bøder en hensigtsmæssig sanktionsform?

Ja:37 pct. Nej:60 pct. Ved ikke:3 pct.

Bør Lægeetisk Nævn tage sager op af egen drift?

Ja:90 pct. Nej:5 pct. Ved ikke:5 pct.