Den moderne sygdom der ikke er en sygdom

Stress har flere gange før været fremme i den offentlige debat, men nok ikke med samme styrke som nu. Det kan der være flere årsager til, en af dem er måske, at vores samfund er blevet mere komplekst med nye og andre krav til den enkelte, både i privatlivet og på arbejdsmarkedet. I dag skal vi være mere fleksible og omstillingsparate, vi er en del af et lærende og udviklende samfund, hvor vi livet igennem skal tilegne os ny viden i et hurtigere tempo end nogen sinde set før.

I dag er stress for alvor kommet ind på arbejdspladserne. Sundhedsstyrelsen har fået foretaget en undersøgelse på 2.000 danske virksomheder, der slår fast, at stress og det psykiske arbejdsmiljø er det tema, som flest virksomheder i disse år er optaget af at sætte ind over for. Hvis de ikke gør det, vil det koste dem penge.

I USA skønnes det, at stress koster industrien omkring 200 milliarder dollars årligt, og i Storbritannien skønnes det, at stress på arbejdspladsen koster op til 10% af bruttonationalproduktet, svarende til ca. 166 milliarder euro. Så det er ikke svært at forstå, at både arbejdsgivere, fagforeninger og politikere også af økonomiske grunde er opmærksomme på problemet.

Selvom der er enighed om, at stress er et stort problem, så ved vi ikke, om problemet er blevet større, understreger overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk klinik, Hillerød Sygehus.

»Der er kommet mere fokus på stress i de senere år, men det betyder nødvendigvis ikke, at der er flere, der har fået det skidt. Mennesker har også haft det dårligt før, men vi har haft svært ved at kalde det for noget. Det kan vi i dag kalde for stress. Vi ved ikke så meget om, hvor stressede folk har oplevet sig gennem tiderne.

Om der er 10 eller 20% af os, der oplever stress, afhænger af, hvordan man spørger, og hvordan deltagerne forstår begrebet eller spørgsmålet. Hvis man fx spørger til, om du dagligt oplever stress på dit arbejde, er der flere, der svarer bekræftende, end hvis man spørger til, om de føler sig stressede i hverdagen.

I dag har vi et ord for begrebet - og det er det første skridt hen imod at gøre noget ved det«, siger Bo Netterstrøm.

Arbejdet er kun en del af sandheden

Stress er ikke en sygdom, understreger Bo Netterstrøm. Det er kroppens svar på en fysisk eller psykisk belastning, hvor stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at overleve. Kun når belastningen har en tilstrækkelig styrke eller er længerevarende, kan egentlig sygdom opstå som følge af stress, ifølge Bo Netterstrøm.

»Belastningsfaktorerne er forskellige afhængig af, hvilket arbejde man har. Ledere er pr. definition ikke stressede, for hvis de er det, er det et tegn på, at de ikke er i stand til at slå til og at nå deres mål. Deres situation er, at de udvider deres arbejdsdag for at nå deres mål. De arbejder mere end de fleste lønmodtagere, hvilket er en klar risikofaktor for stress. Du når ikke at komme dig fysisk og psykisk, du får ikke den nødvendige hvile eller nattesøvn, og du har ikke tid til at gøre noget sjovt. For medarbejderne er kravene måske sat i vejret. De skal løbe hurtigere og præstere mere. For læger er belastningen også forskellig afhængig af, om man er overlæge, praktiserende læge eller yngre læge«, siger Bo Netterstrøm.

Mange af de mennesker, der rammes af stress, knytter ofte deres problemer sammen med en belastning på arbejdet, men det er ofte kun en del af forklaringen, mener Bo Netterstrøm.

»Mange har den opfattelse, at de bliver belastet af deres arbejde. Det fører til en diskussion mellem arbejdsmarkedets parter, om belastningen skyldes arbejdet eller privatlivet. Det er ikke en særlig frugtbar situation, for det er min erfaring, fra de patienter jeg møder i stressklinikken, at de er belastede begge steder. Ingen af dem har et strålende familieliv. Ofte ser jeg, at de fx har svært ved at blive samlet op i familien, når de har et belastende arbejdsliv. Det er et både-og«, siger Bo Netterstrøm.

Fravær af glæde og sund livsførelse

Lange arbejdstider, manglende indflydelse på sin arbejdssituation og travlhed er faktorer, der er forbundet med en øget risiko for stress og hjerte-kar-sygdom, men det er også forbundet med en dårlig livsførelse. Stressede mennesker har ofte ikke tid til at foretage sig noget sjovt eller dyrke motion. I stedet ryger de for meget og drikker for megen kaffe.

»Mennesker, der er belastede, skærer først ned på det, der kan hjælpe dem, det der er sjovt, og som kan fylde dem op. Langt de fleste stresspatienter har fx dyrket motion tidligere, men har droppet det, fordi de ikke har orket det«, siger Bo Netterstrøm.

Det er hans erfaring, fra stressklinikken på Hillerød Sygehus, at 60-70% af patienterne er deprimerede. Flere patienter i denne gruppe har gavn af antidepressiv medicin, men denne må ikke stå alene. Medicinen skal bruges til at give patienterne mulighed for at foretage de nødvendige ændringer i deres tilværelse, understreger han.

De praktiserende læger har en central rolle over for denne gruppe patienter, mener Bo Netterstrøm. Han finder, at de praktiserende læger allerede er opmærksomme på patientgruppen, men at de også skal være med til at sikre, at patienterne så vidt muligt deltidssygemeldes.

»De bør forsøge at undgå at fuldtidssygemelde disse patienter. Derved mindskes risikoen for, at patienten bliver fyret på grund af for meget sygefravær. Det er vigtigt at bevare tilknytningen til arbejdspladsen i stedet for at tulle rundt derhjemme. Det kan være, at det er nødvendigt at deltidssygemelde en patient i et halvt år. I den tid patienten ikke er på arbejde, skal vedkommende reparere på de skader, som stressen har medført. Det sker ved at motionere, slappe af, få sovet og få foretaget nogle ændringer i sit liv«, siger Bo Netterstrøm.