Den nødvendige klinik

Oslo: I et baghus i Oslo ligger klinikken for illegale migranter i Norge. Men man skal vide, at den er der, for den reklamerer ikke. Patienterne, afviste asylsøgere, som opholder sig ulovligt i Norge, har ikke behov for at blive lagt mærke til, når de kommer og går. Med klinikken er der sat fokus på et stort problem, og et nyt høringsforslag skal give klare regler for de papirløse, der har brug for hjælp og for sundhedspersonalet, der skal levere hjælpen.

Indtil for få år siden var Norge og Danmark stort set de eneste lande i Vesteuropa uden et særligt helsetilbud til illegale migranter.

Men i oktober 2009 fik Norge sin første helseklinik for papirløse og illegale migranter. Den ligger i en anonym baggård i bydelen Sagene, i Oslo. Indvendig ligner den en almindelig lægeklinik - udefra ser man den næppe. Men brugerne ved, at den er her - og politiet ved det - men der er en uofficiel aftale om, at patienterne skal kunne komme og gå uden at blive stoppet og sendt til afhør hos politiet.

Smittefare

Der er flere grunde til, at Kirkens Bymisjon og Norsk Røde Kors bestemte sig for at etablere klinikken. En af grundene er antallet af ulovlige migranter. Der bor mellem 5.000 og 20.000 i Norge, og mange har sygdomme og lidelser, som bør behandles - både af hensyn til de illegale selv og på grund af den smittefare, der kan opstå, og som kan ramme det øvrige samfund.

Klinikken har åbent to dage om ugen, og hver gang kommer der mellem 25 og 30 patienter. I løbet af det første år er der udført op mod 1.200 konsultationer i klinikken.

Frode Eick er sygeplejerske og en af klinikkens to fastansatte. Desuden er der 80 læger, sygeplejersker, tandlæger og jordemødre tilknyttet på frivillig basis.

Flertallet af patienterne kommer fra Afghanistan, Etiopien, Iran, Irak, Rusland, Mongoliet, Nigeria og Somalia. Mange har kroniske sygdomme, lungeproblemer, hiv og aids. Andre er psykotiske eller suicidale.

»Mange af vores patienter har psykiske problemer, fordøjelsesproblemer og muskel- og skeletsmerter, og cirka 40 procent er kvinder. De har ofte komplikationer i forbindelse med graviditet, ønske om abort og psykiske problemer på grund af tortur og voldtægt«, fortæller Frode Eick.

Børnene lider

Og så er der børnene. Ifølge FN's børnekonvention har alle børn, uanset om de bor lovligt eller ulovligt i et land, ret til gratis lægehjælp. I dag ved man ikke, hvor mange børn der bor i skjul i Norge. Men man ved, at særligt børn lider under det ulovlige ophold, fordi de bliver isoleret fra andre børn. De får sjældent behandling, når de bliver syge, og sygdommen kan derfor udvikle sig alvorligt. Mange af børnene har desuden forældre, som er psykisk stærkt medtaget og traumatiserede som følge af deres historie.

»Forældrene tør ikke tage børnene med til hospitalerne af frygt for at blive meldt til politiet og udvist«, fortæller sygeplejerske Frode Eick.

Fælles for mennesker, der opholder sig ulovligt i Norge og Danmark er, at de kun har krav på hjælp i akutte tilfælde, og det er da op til den enkelte læge at vurdere, hvornår noget er akut.

Kontant betaling

Det betyder, at reglerne tolkes forskelligt fra læge til læge. Og kravet om kontant betaling forud for behandling og skrækken for at blive afsløret og sendt ud af landet gør, at et ukendt antal mennesker i dag lever i skjul med deres smitte- og måske livsfarlige sygdomme.

Et besøg hos gynækologen for at tjekke, om fostret i kvindens mave udvikler sig normalt på trods af blødninger, kan koste kvinden tusindvis af kroner, hvis ikke det er akut - en pris de færreste kan betale.

I Helseklinikken på Sagene behøver patienterne ikke at have penge med.

»Vi har en aftale med Diakonhjemmet i Oslo, som tager imod vores patienter«, fortæller sygeplejerske Frode Eick:

»Papirløse er i sagens natur ikke medlem af den offentlige sygesikring, og hospitalerne kan ikke forvente at få betaling af patienten. Nogle hospitaler vælger at forholde sig stramt til lovgivningen og afviser patienten, der ikke har penge - andre, deriblandt Diakonhjemmet, ser gennem fingrene og dækker alle udgifterne«, siger Frode Eick.

Høringsforslaget

Helseklinikken på Sagene er den eneste klinik for illegale migranter i Norge, og patienterne kommer fra hele landet. Alligevel håber seniorrådgiver Johannes Heggland fra Kirkens Bymisjon ikke, at der bliver behov for at etablere flere klinikker - i stedet sætter han sin lid til et høringsforslag, som skal sikre klare og entydige regler for, hvilken hjælp personer, som opholder sig illegalt i Norge, har krav på.

Høringsforslaget er et resultat af flere henvendelser fra blandt andre Lægeforeningen og Sygeplejeforbundet med spørgsmål om, hvilken ret til lægehjælp personer uden lovligt ophold har. Det har vist sig, at der hersker ganske mange forskellige opfattelser. Ligeledes viser en undersøgelse, at 43 procent af de praktiserende læger i Oslo har givet behandling til illegale flygtninge.

Høringsrunden udløber den 25. februar. Målet er at sikre ligebehandling af alle patienter, med eller uden lovligt ophold i landet, og tydeliggøre over for sundhedspersonalet, hvilke regler der gælder.

Men forslaget ændrer ikke ved betalingsspørgsmålet, forklarer statssekretær Ragnhild Mathisen fra Social og Omsorgsdepartementet:

»Udgangspunktet er fortsat, at de papirløse selv skal betale for lægehjælp, akkurat som andre, der ikke har sygesikringsrettigheder«, siger statssekretæren. Men hun henviser også til høringsnotatet, hvoraf det fremgår, at hvis patienten ikke kan betale, må regningen skrives på som tab hos den enkelte tjenesteyder.

Det er uvist, hvornår høringsforslaget træder i kraft - og indtil da er det Helseklinikken for papirløse Migranter i Norge, som garanterer anonym og gratis lægehjælp.

Læs også Ugeskrift for Læger 24/2010 s. 1798:»Udokumenterede migranter sætter læger i etisk dilemma«