Den nødvendige trekant

Sidste år opgjorde Birger Aaen-Larsen og hans kolleger i »Lægerne Vennelystparken« i Århus, at over 30 procent af deres patienter havde et fremmedklingende navn. I Vennelystparken hører det til hverdagen, at lægen sidder over for en patient, han ikke kan tale med. Der må tolk til. En tredje person, der samtidig bliver et filter mellem læge og patient. Nogle gange uden problemer, andre gange uden succes.

»Tolkede konsultationer er selvfølgelig en udfordring, og mange gange ville jeg gerne være det filter foruden. En god konsultation kræver et godt tillidsforhold mellem læge og patient, men her får vi en tredje spiller på banen, og tilliden til tolken er meget afgørende,« siger praktiserende læge Birger Aaen-Larsen. Han peger på, at lægen dybest set ikke kan vide, om tolken tolker korrekt. Derfor er tilliden altafgørende.

»Nogle gange har jeg på fornemmelsen, at patient og tolk taler forbi hinanden, fordi jeg kan høre, at de diskuterer tingene. Så føler jeg mig uden for og har ingen fornemmelse af, hvad der foregår. Det er det værste,« fortæller Aaen-Larsen, der flere gange har oplevet at sidde tilbage med uafklarede spørgsmål.

Forkert behandling

Når sproget ligger som en barriere mellem læge og patient, kan nuancerne forsvinde i oversættelsen. Og vejen til den rigtige behandling kan ligge i en sidebemærkning, der ikke bliver oversat. Ligesom misforståelser kan føre til forkert medicinering.

»Det er meget vanskeligt at få nuancerne med i tolkede konsultationer, især når det handler om psykiatri og følelser. Her er jeg helt sikker på, vi mister meget.

I går havde jeg en patient, der ikke havde forstået, at han skulle øge sin daglige sukkersygemedicin. Det betød tre spildte måneder og tre måneder med unødvendig sygdom. Og det er et af de mere enkle eksempler. Jeg har mange, mere komplekse eksempler. Især med psykiatriske patienter, hvor flere instanser er blandet ind i sagen. Her kan dårlig kommunikation betyde mange måneder, ja i værste fald år for patienten,« siger Birger Aaen-Larsen.

Birger Aaen-Larsen har mange års erfaring med brug af tolke, blandt andet fra en årrække i Grønland. Han trives med de udenlandske patienter og er meget opmærksom på samarbejdet med tolkene.

»Jeg tænker meget over mine sætninger og mit kropssprog. Når der er tolk, kan man have en tendens til at læne sig tilbage med armene over kors. Det dur ikke. Det er et helt forkert signal at sende.

Man må også indstille sig på, at tolkede konsultationer er meget tidsrøvende, men jeg ser dem som en udfordring. Til gengæld må du gerne citere mig for, at det er et latterligt lille beløb, man får for de konsultationer. Og kun til professionelle tolke. Det er for ringe.«

Børnetolke

Hos Lægerne Vennelystparken vælger de fleste udenlandske patienter at bruge et familiemedlem som tolk. Det kan være et barn, der skal tolke for far eller mor, og det er ofte problematisk. Et banalt spørgsmål om sidste menstruation føles akavet, når det skal stilles fra barn til mor. »Børn er ikke gode som tolke hos lægen. Det er faktisk meget uheldigt. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det ikke betyder noget. En skåret finger eller en banal kontrol. Men når vi er ovre i mere socialmedicinske eller intime problemer, er det vanskeligt. Eller en patient, der kommer med noget, man tror er banalt, men som viser sig at være alvorligt. Her kan det være nødvendigt at bestille en ny tid og bede om en professionel tolk.«

Den gode tolk

Den gode tolk må godt fortolke, mener Birger Aaen-Larsen og påpeger, at her vil en del kolleger sikkert være uenige.

»Men det kræver meget af tolken at have fornemmelse for, hvad der skal tolkes og fortolkes. Og det kræver tillid mellem tolk og patient. Vi har flere gange haft patienter, der afviser en bestemt tolk, fordi de ikke har tillid til ham. Eller fordi de synes, at tolken er for tæt på familien. Tillid mellem alle parter i trekanten er vigtig. Der er stor forskel på de professionelle tolke, og der er nogle, vi simpelthen ikke kan bruge.

Jeg ved godt, at visse tolkeuddannelser mener, at tolken skal være en flue på væggen. Den holder ikke. Tolken er en vigtig del af den gode trekant, og den gode tolk kan bruges som sparringspartner. En god tolk er dygtig og empatisk og lirer ikke bare en oversættelse af. Tolken skal være der som menneske, ikke bare som oversætter,« siger Birger Aaen-Larsen og tilføjer med et smil:

»Selvom jeg nogle gange ville ønske, at de ville nøjes med at oversætte.

Tre er et umage par - en undersøgelse af tolkning i sundhedsvæsenet

Region Midtjylland har offentliggjort en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning for kommunikationen mellem nydanske patienter og sundhedsvæsenet. Undersøgelsen »Tre er et umage par« viser blandt andet, at 50 procent af lægerne i almen praksis og 41 procent i hospitalsvæsenet ugentlig er i kontakt med patienter med begrænsede eller ingen danskkundskaber. Især de praktiserende læger (42 procent) oplever kontakten til disse patienter som vanskelig, og både på hospital og i praksis foregår mødet med patienten i flere tilfælde uden tolk. Hovedparten af lægerne - over 80 procent - vælger at gennemføre konsultationen, selvom der ikke er tolk til en tolkekrævende patient.

Rapporten kan downloades på www.rm.dk/sundhed/folkesundhed