Skip to main content

Den Ny Løn skal styrkes

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
3 min.

»Ny Løn er et must fra vores side. For os arbejdsgivere er Ny Løn kommet for at blive. Muligheden for at anvende løndannelsen til at understøtte opgaveløsningen er helt afgørende i den decentraliserede verden, vi lever i. Den her overenskomst går ud på at skabe accept af Ny Løn som begreb«, udtaler Hans Jørgen Holm, formanden for Løn- og forhandlingsudvalget i Amtsrådsforeningen forud for overenskomstforhandlingerne, som for alvor går i gang i denne uge, når amterne og Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger udveksler krav til overenskomsterne.

Hans Jørgen Holm siger, at Ny Løn har fået en blandet modtagelse, men holdningen til Ny Løn i de respektive faggrupper er styrende for, hvor meget man får ud af lønforhandlingerne.

»De faggrupper, der tog imod Ny Løn med kyshånd, scorede kassen. De forfinede fik ikke så meget ud af det,« nævner han.

Hans Jørgen Holm vurderer, at en væsentlig del af kritikken af Ny Løn blandt visse faggrupper er en usikkerhed over, om penge afsat til Ny Løn overhovedet bliver brugt.

Til det siger han:

»Vi vil gerne arbejde på at sikre, at penge afsat centralt til finansiering af den lokale løndannelse også kommer til udbetaling.«

Nydefineret leder

Thorkild Rotenberg, kontorchef i sundhedsområdet i Amtsrådsforeningen, oplyser, at amterne går efter en mere simpel stillingsstruktur for lægerne.

»I dag har vi et hav af forskellige lægetyper såsom specialeansvarlige overlæger, vagtbærende overlæger, og hvad ved jeg. Vi kunne godt tænke os, at der var nogle, der hed ,læger`, som er dem, der skal uddannes til speciallæger, en gruppe med `speciallæger` og endelig ,lægelige ledere`.«

Amternes forslag til en ny opdeling af stillingsstrukturen har til hensigt at gøre ledelsen mere tydelig og samarbejdet mellem lægerne mere gnidningsløst.

»Problemet er, at i gamle dage var der en overlæge, som var konge på afdelingen, men i dag er der 10, 15, 20 overlæger på en afdeling og en masse andre læger. Det vil sige, at vi ikke har ledertyper længere. Vi skal have nydefineret lederbegrebet i vores overenskomst. Også for at lægerne ikke skal gå og træde hinanden over tæerne. Vi skal have speciallægerne til at arbejde sammen. I dag har vi afdelingslæger, der er organiserede i Yngre Læger, og overlægerne, der er organiserede i FAS, med forskellige arbejdstidsregler. Det er ikke godt.

Det bliver et af vores væsentligste krav. Ikke fordi det bliver så teknisk svært. Vi skal bare finde ud af at vælge den ene af de to modeller. Men der er så mange organisationsinteresser i det her. Det kræver, at Lægeforeningen finder ud af, hvordan de skal organisere sig, så det her kan fungere. Med arbejdstilrettelæggelsen er vi generelt kommet langt med smidige overenskomster, men på lægeområdet mangler vi noget endnu,« mener Thorkild Rotenberg.

Fakta

Fem måneder med forhandlinger

5. oktober: Amterne og organisationerne samt KTO udveksler krav.

8. oktober: Organisationsforhandlinger indledes.

3. december: KTO-forhandlinger indledes

18. februar: KTO-forhandlinger afsluttes.

28. februar: Organisationsforhandlinger afsluttes.

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) er et forhandlingsfællesskab, som repræsenterer ca. 567.000 ansatte i de 268 primærkommuner, de 13 amter, Bornholms Regionskommune og København og Frederiksberg.