Den offentlige sundhedsportal

Et af de værktøjer, der skal sikre den øgede transparens i sundhedsvæsenet, er den offentlige sundhedsportal. Den skal samtidig være lægernes kliniske elektroniske arbejdsplads, og den er derfor et kerneværktøj i det fremtidige lægearbejde. Derfor er det trist, at det fra starten ser ud til, at den kommer til at lide af nogle alvorlige skavanker. Det gælder både i organisationen bag Sundhedsportalen og på indholdssiden. Det er pengene, der spiller ind.

Sundhedsportalen er godt og rigtigt tænkt. Her er det værktøj på Internettet, der kan skrue alle de forskelligheder sammen, som vi i sundhedsvæsenet opfinder, fordi væsenet er splittet op i så mange selvstændige enheder, der gør en dyd ud af forskelligheden nærmest for forskellighedens skyld. Men her er arbejdspladsen, hvor man kan skrive og læse EPJ i ét format. Her kan kommunikationen med laboratorier, apoteker, patienter og andre dele af sektoren foregå let, praktisk og sikkert. Her ligger lægemiddelinformation, referenceprogrammer, automatisk dataindsamling til kvalitetsbrug, patientsikkerhedssystemer og videnskab. Medicinprofiler, stillingsannoncer og røntgenbilleder.

Men Sundhedsportalen er kommet fra start med sten i skoen. Basis har været apotekernes sundhed.dk, som samme har udviklet for et trecifret millionbeløb. Som tak for tjenesten har Danmarks Apotekerforening fået en bestyrelsesplads i Sundhedsportalen. Med bogholderøjne er det måske meget rimeligt set ud fra størrelsen af den investering, der har fundet sted. Men man skal huske, at der er to målgrupper for den kommende sundhedsportal, og det er lægerne og offentligheden. Derfor er det naturligvis besynderligt, at de ikke er repræsenteret i bestyrelsen. Sundhedsportalen er desuden tænkt som stedet, hvor brugerne - det være sig læger, patienter eller myndigheder - kan regne med at få uafhængig, ikke kommerciel information. Derfor er projektet placeret i regi af Amtsrådsforeningen. Men apotekerne er private virksomheder og derfor i forkert selskab.

Nu kunne den positive effekt af dette naturligvis være, at overtagelsen af sundhed.dk havde sparet Sundhedsportalen for så mange penge, at der var sikret en rundhåndet finansiering af indholdet. Men det synes på ingen måde at være tilfældet. Lægeforeningen er stødt ind i flere eksempler på, at bidrag til Sundhedsportalen ikke modtages ufinansierede. Det gælder fx et centralt område som lægemiddelinformation, og det gælder Cochrane-databasen. I begge tilfælde skulle der ske en ekstern finansiering som forudsætning for at komme på Sundhedsportalen. Hvis holdningen er, at kun færdige og færdigtfinansierede produkter kan optages på den nye portal, så har industrien og apotekerne fået en glimrende ny flade til deres markedsføring.

På den anden side er det velkendt, at portaler på Internettet kun overlever i kraft af, at de bliver brugt af deres målgruppe, og hvis ambitionen fortsat er, at det skal være lægernes kliniske elektroniske arbejdsplads, så er der nogle forudsætninger, der skal opfyldes. Læger ønsker information, de kan bruge til noget og som de kan stole på. Som fx solid og troværdig information om lægemidler og videnskabelige kvalitetsdata fra Cochrane. Sundhed.dk, som Sundhedsportalen har overtaget, er i forvejen som udgangspunkt en portal, der er udviklet med henblik på den brede offentlighed og derfor ikke særlig velegnet til sit nye formål. Der er kun fire måneder til at få stenene ud af skoen.