Skip to main content

Den rette pille i den rette mund

Ole Eckhardt Poulsen

6. mar. 2006
3 min.

Fire og en halv million danskere kan ikke tage fejl: medicin er godt. Så mange modtager i løbet af et år en eller anden form for receptpligtig medicin. Vores barnedødelighed, vores levealder og vores livskvalitet ville være en helt anden, hvis ikke vi danskere i gennemsnit brugte medicin for godt 3.000 kroner om året. Men spørgsmålet er, om vi ville få det bedre ved at bruge mere medicin. Franskmændene bruger ganske vist i snit dobbelt så meget, men har det næppe tilsvarende meget bedre. Husholdningsmæssigt lyder det mere fornuftigt at sætte ind for at få mere ud af de 15 mia. medicinkroner, vi allerede bruger, ved at få den rette pille i rette mund på det rette tidspunkt. Det var baggrunden for en temadag om compliance, som Lægeforeningen holdt i den forløbne uge.

Vi ved, at der er store problemer med at få den rette pille i rette mund. Derfor kan det også med stor sikkerhed siges, at bedre compliance vil give en markant forbedring af kvaliteten af behandlingerne. Som det meget store antal udskrivninger antyder, er medicin den mest anvendte behandlingsform i sundhedsvæsenet. Derfor er konsekvenserne af forkert medicinering også meget store, og det gælder ikke mindst den meget store gruppe af ældre over 65 år, der er afhængige af, at de skal indtage flere forskellige slags medicin flere gange om dagen. Undersøgelser har vist, at over tre fjerdedele i denne målgruppe har medicinproblemer. Andre udenlandske beregninger viser, at der bruges lige så mange penge på at løse problemerne, der er opstået på grund af forkert medicinering, som der oprindelig blev brugt på medicinen. Der er altså tale om et tungt problem.

Vi ved, at mange patienter helt bevidst selv træffer en beslutning om ikke at følge lægens anbefalinger for medicinering. Derfor er det vigtigt, at valget er baseret på, at patienten har tilstrækkelig viden og støtte. Men vi ved også, at patienter kun husker mellem en tredjedel og halvdelen af lægens oplysninger. Vi ved, at patienter ofte mangler forståelse af, hvad lægemiddelbehandlingen indebærer, og at det særligt gælder de ældre patienter med det store medicinforbrug. Der er altså et videns- og forståelsesproblem i forhold til patienten. Men der mangler også forskning på området. Der er for lidt viden om, hvornår det et meget vigtigt med en meget præcis medicinering, og hvornår det er mindre vigtigt. Hvis de aktive stoffer fra et præparat holder sig i kroppen i lang tid, er det mindre interessant at overholde strenge tidsplaner end ved et præparat, der er meget flygtigt.

Temadagen pegede på en række muligheder for at for-bedre compliance. Blandt andet bedre sammenhæng i pa- tientforløb. Det kræver bedre journalsystemer med over-blik over forløb, guidelines og beslutningsstøtte og identi-fikation af dem, der ikke når behandlingsmålene. Kvalitetsmonitorering med indikatorer for god behandling, der kan indgå i den danske kvalitetsmodel. Samordning af information om medicinforbrug gennem en velfungerende epj, der kan spille sammen med den personlige medicinprofil. Ikke mindst, at vi får mulighed for at indføre konsultationer, der udelukkende drejer sig om patienternes medicinforbrug. Det er et ønske, vi fra PLO endnu ikke er kommet igennem med.