Skip to main content

Den røde tråd i akutmodtagelserne trevler, og yngre læger går grædende hjem

Det skulle være så godt, men efter frontberetningerne på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde at dømme er det gået temmelig skidt med de fælles akutmodtagelser. Heller ikke den lægelige direktør i Danske Regioner er begejstret, og han advarer mod at lade akutmodtagelsen være hospitalets øde ø.
Foto: Yngre Læger
Foto: Yngre Læger

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik

29. nov. 2021
6 min.

Talerlisten var dagens længste, og flere nåede end ikke at få ordet. Men blandt de mange delegerede, der gjorde, var der ikke en eneste, som havde noget positivt at berette, da der på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde onsdag eftermiddag var fokus på de 21 døgnåbne fælles akutmodtagelser, som Sundhedsstyrelsen tilbage i 2007 anbefalede som erstatning for landets dengang 40 akutsygehuse.

Flere kunne rapportere om problemer med arbejdsmiljøet.

»Jeg kan ikke se mig selv arbejde så meget og så hårdt, som jeg har gjort i akutmodtagelsen«, lød det fra en af de tilstedeværende yngre læger, mens en anden kunne berette, at de, der var i front i den akutmodtagelse, som den pågældende havde været ansat i, ikke var speciallæger, men »pressede yngre læger, der spiste foran computeren og gik grædende hjem«.

En tredje delegeret savnede, at der er restriktioner at ty til, når det sejler i akutmodtagelsen:

»Vi har kæmpet en lang kamp i vores akutmodtagelse, hvor KBU-læger er parate til at afbryde deres KBU-forløb, og hvor flere sygemeldes, ikke alene med stress, men med deciderede belastningsreaktioner«.

En fjerde beskrev, hvordan »uddannelsen misligholdes«, til trods for, at den fælles akutmodtagelse er udråbt til at være det ideelle uddannelsessted.

En femtes erfaring var, at akutmodtagelsen er som »en øde ø i sygehuset«.

Og sådan fortsatte frontberetningerne fra de tilsyneladende pjuskede akutmodtagelser, der ellers blev lanceret som et creme de la creme-tilbud til den akut syge patient.

Den røde tråd? Tja bum

Overskriften for debatten lød: Hvor er den røde tråd i akutmodtagelserne?

Og indledningsvis kunne Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, konkludere, at den nok ikke var lige til at få øje på.

»Den røde tråd i landets 21 akutmodtagelser – hvis der er en sådan – er, at den er en del af et større tæppe«.

Som tidligere ledende overlæge og vicedirektør ved Gentofte Hospital og ligeledes tidligere formand for Yngre Læger har Erik Jylling været tæt på akutmodtagelsernes tilblivelse.

Seks år tidligere var han inviteret til i samme forum at sige noget om det, der dengang var fremtidens akutmodtagelser.

Og onsdag skulle han så også diagnosticere, hvad de er blevet til.

Er ambitionerne for og kravene til de 21 akutmodtagelser – speciallæger i front, en og samme indgang for alle akutte patienter og krav til, hvilke specialer der skulle være repræsenteret – blevet indfriet?

Erik Jylling tog forsamlingen med ned ad Memory Lane og beskrev bl.a. specialernes udvikling, hvordan afdelinger blev bygget op om specialerne, og dengang, hvor de gamle skadestuer var bemandet af »tredjeårsmedicinstuderende og yngste turnuslæger«, og patienter med akut blodprop i hjertet blev indlagt på 40 akutsygehuse – modsat i dag, hvor de transporteres direkte til et af landets fem hjertecentre.

Erik Jylling genkendte dog forsamlingen af yngre lægers oplevelser ude i frontlinjen:

»Arbejdspresset gør, at vi har vi så travlt, at vi ikke har tid til at udskifte de sekskantede hjul med runde«, sagde han og konstaterede, at Danmark ligger nummer tre i verden, når det kommer til bestanden af læger og sygeplejersker.

»Men vi må indse, at patienterne er efterladt i Bermuda-trekanten mellem sygehuset, den praktiserende læge og de kommunale sundhedstilbud.

Derfor skal vi være langt mere populationsorienterede og tage hånd om patienterne, så de ikke når at komme ind i akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen skal ikke være en øde ø afsondret fra det øvrige hospital, men en integreret del af ikke bare resten af hospitalet, men også af det øvrige sundhedsvæsen«.

Barren kunne være højere

En delegeret konstaterede, at der er 21 forskellige akutmodtagelser, og spurgte, om ikke det er tid til at gentænke strukturen i dem. Mens en anden sagde, at han ingen steder havde hørt om en akutmodtagelse, der rent faktisk fungerer efter hensigten.

Erik Jylling lod forstå, at han ingen instruktionsbeføjelser har.

»Vi har sigtepunktet, men hvad kan lade sig gøre?«, spurgte Erik Jylling og slog fast, at problemerne i akutmodtagelserne ikke kan løses ved at bestykke dem med flere læger.

»Glem det. Vi bliver nødt til at omdefinere opgaven og få hele den kommunale sundhedssektor ind i loopet.

Og hvis ikke vi er i stand til at kompetenceudvikle, bliver væsenet kannibaliseret.

Jeg synes godt, Sundhedsstyrelsen kunne have været mere ambitiøse i 2020 [hvor styrelsen kom med nye anbefalinger for den samlede akutte sundhedsindsats, red.], men i det øjeblik, de sætter barren højere, vil der bliver stillet krav om øget tilførsel af penge«, sagde Erik Jylling.

En læge fra salen spurgte, om det overhovedet er en god idé at have akutmedicinere, mens en anden kunne oplyse, at hun havde noteret sig, at der ikke er et eneste sted, hvor alle opslåede hoveduddannelsesstillinger i akutmedicin er bedst,

Erik Jylling satte da også selv spørgsmålstegn ved, om det mon i det hele taget var klogt at oprette et akutspeciale.

»Der er nok i højere grad brug for en mere ,sexet’ geriater«, sagde han og tilføjede, at »vi skal have det lange lys på, når vi skal revidere den lægelige videreuddannelse«.

Og på en slide viste Erik Jylling, hvor meget fremtidens speciallæge forventes at kunne.

Han eller hun skal være bredt uddannet og være i stand til både at kunne behandle multimorbide og palliative patienter samt dem med psykiatriske diagnoser.

Derudover skal man være god til at arbejde i team og være en god leder, og det skal være nemt at skifte speciale. Og så skal fremtidens speciallæge være parat til at behandle patienterne »der, hvor de er«.

Erik Jylling gjorde det klart, at det skal forstås som, at speciallægen skal stille sin specialistviden til rådighed og transformere den viden ud.

For meget fokus på flow

En læge fra salen konstaterede, at man tilsyneladende har erstattet speciallæger i front med akutmedicinere, og spurgte, hvordan akutmodtagelserne fremover skal organiseres.

Erik Jylling understregede, at det vigtigste er, at der er læger til stede i akutmodtagelsen, som er i stand til at behandle patienterne – »uanset hvilket mærkat der står i panden på lægen«.

Det fik en delegeret, der selv arbejder i en akutmodtagelse, til at reagere:

»Jeg tror også, der kunne være brug for en mere ,sexet’ geriater eller måske nogle almenmedicinere. Jeg har udført min egen lille audit, der viste, at kun en ud af 20 patienter, der kommer ind med mistanke om akut koronart syndrom, viser sig at have det, hvilket vidner om et stort ressourcetræk på akutmodtagelsen«.

En lungemediciner blandt de delegerede tog ordet: »Jeg oplever, at akutmodtagelsen er meget fokuseret på flow, men hvad er det, man sender patienten videre til, når anæstesiologerne siger, at patienten ikke er intensiv, og jeg om natten kun har én sygeplejerske til fire stuer til rådighed? Hvorfor har vi ikke et intermediært afsnit i akutafdelingen?«

Spørgsmålene og frustrationerne hobede sig op,

Det blev også nævnt, at der flere steder er sendt bekymringsbreve ud til regionsrådene.

»Det synes jeg er en virkelig kedelig rød tråd«, lød det fra salen.

LÆS OGSÅ

Koncernchef til yngre læger: »Tænk først på sundhedsvæsenets udvikling, og dernæst jeres egen«