Skip to main content

Den skotske model: Lægerne skal tænke anderledes

I Skotland er Realistic Medicine seneste skud på stammen i bevægelsen for at løfte kvaliteten af behandlingen i sundheds­væsenet, uden at det koster flere penge i en tid, hvor der kommer flere patienter til. Det kræver, at læger tænker anderledes, siger Shobhan Thakore, der er vicedirektør for kvalitet på NHS Tayside.

Britt Lindemann, bli@dadl.dk

18. feb. 2020
4 min.

Til hverdag er akutmediciner Shobhan Thakore en del af ledelsen på NHS Tayside-sygehus, der ligger nær Dundee i Skotland og har et optageområde på 400.000, men en kold vinterdag var han i Danmark for at fortælle om Realistic Medicine.

»Jeg tror, Realistic Medicine allerede findes på næsten alle arbejdspladser i sundhedsvæsenet. Der findes allerede gode klinikere, der udøver lægegerningen på den rigtige måde. Så jeg tror ikke, at den kliniske hverdag ændrer sig radikalt med Realistic Medicine, men læger får lov til at tænke på kvaliteten af oplevelsen og behandlingen, ligesom de tænker på, hvor mange de behandler hvor hurtigt. Realistic Medicine giver dem mulighed for at tænke anderledes, og det, tror jeg, er en god ting«, siger Shobhan Thakore.

Realistic Medicine handler først og fremmest om at fokusere på kvaliteten af pleje og behandling og på den oplevelse, der leveres til patienterne. Det har det gjort siden 2016, hvor tanken første gang blev præsenteret med seks hovedpunkter:

  • Fælles beslutningstagen.

  • Individuel tilgang til pleje og behandling.

  • Reducere skade og spild.

  • Reducere ubegrundede forskelle i praksis og resultater.

  • Bedre risikohåndtering.

  • Forbedre og nytænke.

Det skal udbredes til hele det skotske sundhedsvæsen, og på NHS Tayside er det Shobhan Thakores job at sprede visionen til ikke kun læger, men til alle klinikere, plejepersonale og patienter. Visionen er at bevæge sig væk fra et sundhedsvæsen fokuseret på at se flest muligt patienter på kortest mulig tid, og at det at udføre mange undersøgelser er lig med kvalitet.

»Vi skal gøre det rigtige for hver enkelt patient, og det betyder måske, at vi skal gøre mindre. Det kræver, at vi bryder med den nuværende tankegang og fokuserer på kvalitet og den samlede oplevelse«, forklarer Shobhan Thakore.

Klinikeren som ekspert

For de fleste almindelige mennesker, lyder de seks hovedpunkter i Realistic Medicine som ren og skær sund fornuft, indrømmer Shobhan Thakore. Men virkeligheden er langt mere kompleks, når først man står over for patienter med forskellige ressourceniveauer, med og uden kroniske sygdomme, unge og gamle og i det hele taget vidt forskellige. Derfor er det ikke nok, at læger kun forholder sig til gældende retningslinjer.

»Når lægen sidder foran sin skærm og taster oplysninger ind efter retningslinjerne, så vi kan samle data, forhindrer det en reel samtale med patienten. Men lægen skal fokusere på patienten, og så udvælge de rette retningslinjer baseret på ens erfaring (med at behandle patienter), og det, man har fundet ud af, betyder noget for netop denne her patient«, siger Shobhan Thakore.

Det er et punkt både læger og sygeplejersker har reageret på, fordi de har været vant til at arbejde ud fra evidensbaserede retningslinjer, og nu bliver bedt om at fokusere anderledes.

»Retningslinjer er ofte baseret på forskning hos unge, raske mennesker, og når vi prøver at overføre dem til ældre, multisyge patienter, så fungerer det ikke. Så man er nødt til at anvende sin kliniske erfaring, så retningslinjerne bliver anvendt på den rigtige måde på den rigtig patient. Og det kan vi ikke gøre uden at vide, om patienterne er kompliante, forstår risici, eller om de hellere vil prøve andre behandlingsmetoder«, siger vicedirektøren for kvalitet.

Målet er nytænkning

Det er vigtigt for Shobhan Thakore at understrege, at Realistic Medicine ikke er en spareøvelse, selvom det kan være en afledt effekt af at effektivisere arbejdsgange og nedbringe antallet af unødvendige og/eller dobbelte procedurer. På NHS Tayside har de set på de halvtreds hyppigste indlæggelsesårsager i akutmedicin og arbejdet på at forbedre arbejdsgangene omkring dem. Det har betydet, at indlæggelsestiden er reduceret til det halve, og de har kunnet skære 12 senge væk, samtidig med, at de har forbedret kvaliteten for patienterne.

Tiden sparet skal ikke bruges på flere patienter, men på at få medarbejderne til at tænke i nye løsninger, der forbedrer kvaliteten for endnu flere patienter.

»Vi tester en app på patienter, der er henvist til operation. Den sender blandt andet information til patienterne om deres sygdom og om den operation, de er indstillet til, så når lægen ser patienten, kan de have en helt anderledes informeret samtale på den samme tid«, forklarer Shobhan Thakore.

Bedre kvalitet og højere værdi for patienten vil ofte føre til besparelser, fordi det giver kortere og færre hospitalsophold og reducerer risici.

»Ledelse i sundhedsvæsenet handler ofte om en presset økonomi, så det er en udfordring at holde fast i, at fokus er på at forbedre kvaliteten for patienterne. Men hvis ledelsen vil have engagerede medarbejdere, så er de nødt til at give dem indflydelse på at kunne forbedre forholdene«, siger Shobhan Thakore og fortsætter:

»Vi skal spørge dem, hvordan vi kan gøre det bedre«.