Den store læges jyske datter

Aftenen var forløbet med sygebesøg hos en familie, der ikke selv kunne komme ind til hospitalet i Mardan. Marie gik rank og med vanligt faste skridt langs grusvejen, der henlå i et tæt mørke. Trods tilbud om kørelejlighed tilbage til byen, havde Marie insisteret på et gå turen hjem til hospitalet, for hun trængte ganske til at lufte sit hoved efter endnu en lang dag med patienter, behandlinger og administrativt arbejde. Hun var fuldstændigt uforberedt, da vognen pludseligt ramte hende bagfra, for hendes stærkt nedsatte hørelse fratog hende enhver mulighed for at høre vognen - og dermed undvige. Da hun blev fundet nogle timer senere, var hun stærkt medtaget kravlet flere hundrede meter for at søge hjælp i den nærmeste landsby. Hun døde tidligt om morgenen den 18. februar 1917, 51 år gammel.

Lægen Marie Holst var en af pionererne inden for humanitært lægearbejde i verdens udkantsområder. Som ganske ung havde hun oplevet en vækkelse og et kald hjemme i landsbyen Seest ved Kolding, og med afsæt i det missionske miljø havde hun uddannet sig, først på Diakonissestiftelsen i København i 1887, og derefter på The London School of Medicine for Women, hvorfra hun fik sin eksamen i 1896. Samme år tog hun den medicinske doktorgrad i Bruxelles. Og så skulle hun ud i verden, for det var det, hun følte sig kaldet til: at helbrede, lindre og missionere for den store læge, som hun kaldte Vorherre.

Døren på klem til Afghanistan

Efter nogle år på et engelsk missionshospital kom Marie Holst til Peshawar i Nordindien, det nuværende Pakistan, nær grænsen til Afghanistan. Her blev hun 1898 leder af et missionshospital for kvinder, og her besluttede hun, at det netop var kvinderne, hun ville hjælpe.

Måske fordi hun selv kom fra det konservative, missionske miljø, hvor kvinder bedst egnede sig til at blive gift og få børn, genkendte hun det samme mønster i endnu stærkere grad i den mandsdominerede indiske kultur. Hvis hun ikke ydede kvinderne lægehjælp, var der ganske enkelt ingen at få.

I 1907 samlede Kristelig Lægefor-ening 50.000 kroner sammen på under et år til 20 præsters årsløn, så Marie Holst kunne bygge et kvindehospital i Mardan. Allerede i 1904 etablerede hun også en teltmission i form af et hospitalstelt i grænseområdet op til Afghanistan, en opgave, som de engelske myndigheder, der styrede området, anså for alt for farlig.

Den gang som i dag var Afghanistan lukket land for vesterlændinge, men Marie Holst nåede faktisk ind - og ud - hele tre gange. Og havde hun ikke arbejdet for den store læge, var hun måske forblevet der, for emiren i Kabul inviterede hende til at blive hans livlæge på den ene betingelse, at hun ikke forkyndte evangeliet. Hun takkede naturligvis nej.

Knivskarpe hverdagsbilleder

I udstillingen indgår mange billeder, breve og effekter, som Dansk Sygeple-jehistorisk Museums historiker, Anne Marie Overgaard, har studeret det sidste halve års tid:

»På Rigsarkivet stod en kasse med gamle glasnegativer, der ved første fremkaldelse bare blev sorte, men ved hjælp af computerprogrammet Photofix begyndte der at tone situationer frem fra Maries hverdag: En indisk kvinde, der bliver vejet, mens Marie sidder i baggrunden, for eksempel. Billederne er lige så knivskarpe som digitalbilleder«, fortæller Anne Marie Overgaard, der første gang stødte på Marie Holst og det lægemissionske arbejde, mens hun skrev speciale om kvinder i mis-sionen. Udstillingen bidrager også til Kolding-egnens lokalhistorie, hvor historien om Marie Holst hidtil var ukendt.

»Indtil 2. Verdenskrig hang humanitært lægearbejde sammen med mission og forkyndelse. I slutningen af 1800-tallet var der en vældig missionsk bølge, der kom til at hænge tæt sammen med sundhedsarbejde i kolonierne, og her var kvinderne med i front. For hvis man, som Marie Holst, var grebet af eventyrlyst og udlængsel, var lægeuddannelsen et springbræt ud i den store verden«.

De mange billeder og uddrag fra Maries mange breve hjem er trykt på lange rispapirsbannere med bjergene i baggrunden, der lukker for Afghanistan, og der er bygget et telt som det, Marie Holst brugte i sin teltmission. I udstillingen indgår også en liste over de sygdomme, hun behandlede i 1911: I alt 7.336 patienter blev behandlet, heraf langt de fleste uden for hospitalet i Mardan, og ikke overraskende er malaria den hyppigst behandlede lidelse. Men Marie Holst udfører også et meget stort antal stæroperationer, endda med den mest moderne teknik, som hun havde tilegnet sig på en af sine besøg hjemme. Om det var en lægemissionærens symbolske måde at åbne øjnene på patienterne på, eller om det var et udslag af lægefaglig stolthed at kunne operere efter de nyeste metoder, kan vi kun gætte om.

Marie Holsts hospital fungerer i dag som et af Pakistans regeringshospitaler, og på en lokal hjemmeside kan man læse følgende: »The entrance to the hospital is not easy and is waterlogged after rain. Surely Dr Marie Holst may have done something about it if she was alive.«

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Museet ligger i den historiske bygning Fjordglimt ved Kolding Fjord, der tidligere har huset julemærkesanatoriets spædbørnsafdeling. Museet fortæller om professionaliseringen omkring sygesengen fra midten af 1800-tallet til i dag. Skulle man have glemt, hvordan en stuegang så ud anno 1930, kan det opleves eller genopleves som tableau uden for en af stuerne, der alle er indrettet efter forskellige temaer, herunder både en operationsstue, sygeplejerskens private værelse og et tema om hjemmeplejen. Et omfattende arkiv gør museet til en aktiv resurse, når stiklagner for eksempel bliver et varmt emne, som det skete sidste år. Hvad er historien, og hvorfor bruger man stadig stiklagner, er nogle af de spørgsmål, museet besvarer på fornemste vis. Adressen er Fjordvej 152, 6000 Kolding, tlf. 76 32 76 76, og på hjemmesiden er der gode informationer om udstillinger, åbningstider og faciliteter. www.sygeplejemuseum.dk

Udstillingen »Foran Afghanistans lukkede døre« varer indtil den 21. december 2007.