Content area

|

»Den travleste dag, jeg har haft hos Team Danmark«

Thøger Persson Krogh er specialeansvarlig overlæge på Sportsmedicinsk Center ved Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring. Om onsdagen er han læge for Team Danmark – og i ugerne op til OL i Tokyo er der nok at se til.
Foto: Jesper Voldgaard
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

5.45: Jeg står op på landet hjemme i Vendsyssel. Efter morgenmad kører jeg vores tre små drenge til daginstitution og i skole, og sammen med min kone driver jeg praksissen i Aalborg, hvor hun er ved at uddanne sig til praktiserende læge. Vi siger farvel, og jeg fortsætter til Team Danmarks klinik, der har til huse på Stadion i Aarhus.

9.10: Jeg er fremme og gør klar til dagens program. Det ligner et ambulatorieprogram, som man kender det fra sygehuset. Den eneste forskel er, at »patienterne« er nogle af landets bedste atleter, der kommer med deres problemer – eller hvad de ellers lige har brug for en idrætslæge til at hjælpe dem med. De kommer fra Jylland og Fyn, mens vores læge i København tager sig af Østdanmark. For at få direkte adgang til mig, er det ikke nok at være danmarksmester. Man skal være Team Danmark-atlet og oven i købet være på et niveau, hvor man kan vinde medaljer til VM, EM, OL og andre store, internationale konkurrencer.

9.30: Min første atlet – jeg kalder dem ikke patienter – er en, som har forsøgt at kvalificere sig til at komme med til OL i Tokyo, og som i forløbet har fået nogle baglårsproblemer, der ikke var tid til at gøre noget ved i den periode, hvor han skulle prøve at kvalificere sig. Han har forsøgt at klare kravene og bidt smerterne i sig for at komme med til OL. Det lykkedes så ikke, og nu, da sæsonen er slut, må vi se at få styr på det.

Se video om læge Thøger Persson Krogh:

10.00: Den næste, der kommer, forstuvede en ankel ved årsskiftet, men har været i gang med konkurrencer lige siden og har ikke haft tid til at give anklen ro. Nu kommer sommerpausen, så sammen med hendes genoptræning vælger vi at give hende en blokade i fodleddet for at give det ro.

Lige efter hende kommer en atlet, som har en »springhofte«, som klikker, når man bøjer og strækker benet. Nu er sæsonen slut, og tiden er kommet til at få det ordnet. Han får en blokade omkring den dybe hoftebøjer for at nedbringe lokal hævelse og irritation, så han kan komme i gang med noget mere kvalitet i genoptræningen.

Foto: Jesper VoldgaardFoto: Jesper Voldgaard

11.00: En atlet, som har kvalificeret sig til OL, kommer med et problem, som ligner dagens første – bortset fra, at det altså var lykkedes at klare kravene til OL. Men i forløbet, henover foråret, har hun haft ondt i håndleddet, og det har vi ikke kunnet gøre noget ved før nu, for det kræver aflastning og en blokade at få ro i håndleddet inden afrejse til Tokyo.

11.30: Der kommer en anden OL-atlet, som har fået en muskelfiberskade i læggen og skal have råd og vejledning. Her med så kort tid til OL er det vigtigt at få lagt en god plan, så tiden frem til OL bliver brugt optimalt, og så vi ikke træffer forkerte beslutninger. Man skal lægge træningsniveauet, så man ikke holder gang i skaden, og så man heller ikke kommer for langt ned i træningstilstand, så man ikke er OL-klar. Det er en svær balancegang. Men sådan er det i elitesporten: Man har nogle deadlines, hvor der skal præsteres, og der kan man ikke bruge den tilgang, man ellers bruger, når man sidder med hr. og fru Danmark. Der er fire år til næste gang, og når det måske er deres eneste chance, er man nødt til at leve med i atleternes verden: Det er nu, man skal præstere, og så må du gøre, hvad du kan. Som læge har du selvfølgelig et ansvar for, at de ikke splitter sig selv ad – men et stykke hen ad vejen ved du også godt, at elitesport – det er ikke sundt. Det skal man være med på som læge – men også sikre sig, at de ikke får problemer med liv og helbred.

12.00: Der er ikke tid til frokost – det er faktisk den travleste dag, jeg nogensinde har haft hos Team Danmark. Nu kommer der en atlet, som er kvalificeret og udtaget til de paralympiske lege. Hun har belastningsrelaterede smerter på hoftens yderside. Træningsfaciliteterne har været nedlukket pga. corona, så atleten ikke har kunnet passe sin normale idræt. Det gælder i øvrigt for mange, at de har været nødt til at dyrke noget alternativ træning på egen hånd. Mange er gået i gang med styrketræning og har lavet ting, som de faktisk ikke har kunnet holde til. Men de har lavet det på samme niveau, som de plejer med deres eliteatlettilgang. Fuld skrue på intensitet og belastning, og så får de overbelastningsproblemer. Det gælder også hende. Hun har fået en irriteret senetilhæftning nede ved hoften. Vi stiller diagnosen og giver råd og vejledning til, hvordan man bruger tiden bedst muligt frem til de paralympiske lege.

13.00: Den næste er også en atlet, som har kvalificeret sig til OL og har fået en decideret fibersprængning i baglåret. Det er en uheldig skade så tæt på OL, så det bliver et kapløb med tiden. Én ting er at få det vævsmæssige helet forsvarligt; noget andet er, hvis man møder op til OL med en skade, som er helet, men man ikke har trænet i tre uger. Så kan det være ligegyldigt at tage med. Igen er det en balancegang, for vævet skal hele, hvis man skal præstere. Men man er også nødt til at ramme et OL-niveau, så det giver mening at rejse til Tokyo.

13.30: En atlet med en langvarig hjernerystelse kommer til en status på, hvordan det går. Vi har haft alle mulige eksperter fra de relevante specialer til at rådgive os, og jeg er tovholderen. Det har varet et lille år, og det går faktisk ikke specielt godt.

14.00: Nu skulle jeg normalt køre hjem, men der er flere atleter. En atlet skal have hjælp med noget papirarbejde til et udenlandsk forbund, hvor hun konkurrerer, og som skal have dokumentation for, at hun er hjertescreenet. Meget relevant efter uheldet med Christian Eriksen. Dagens sidste atlet har to overbelastede akillessener. Vedkommende har prøvet at kvalificere sig til OL, men uden at det lykkedes. Så nu er tiden kommet til at fikse det, som har været forsømt i en periode. Vi lægger en plan for at skrue ned for belastningen og skrue op for genoptræningen.

15.00: Jeg skal ringe rundt til trænere, fysiske trænere, fysioterapeuter osv. for nogle af atleterne for at diskutere, hvordan vi kommer sikkert videre herfra. Meget af arbejdet går ud på, at hele setuppet omkring atleten bliver inddraget i, hvad der skal ske. Så forlader jeg Aarhus med kurs mod Aalborg. Undervejs ringer jeg til nogle af atleterne og følger op. Jeg henter min kone, og vi kører videre til Vendsyssel, hvor svigerforældrene har hentet og passet børnene.

19.00: Vi har inviteret en anden af OL-lægerne hjem til aftensmad. Han er forbundslæge for håndboldforbundene og læge for dame- og herrelandsholdet. Han er lige blevet ansat på vores nye sportsmedicinske center. Vi diskuterer problemstillinger omkring OL, hvor han også skal med, og hyggesnakker til kl. 23, og nu er jeg også ved at være træt. Jeg afsender lige et par mail – og så er det sengetid.

 

Blad nummer: 

Right side

af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar