Den tredje alder på halvpension?

Hvis du ikke sørger for at lægge penge til side, mens du arbejder, risikerer du, at pengene i den tredje alder kun vil række til det halve af det liv, du plejer at føre.

Med færre yngre mennesker på arbejdsmarkedet til at betale for flere pensionister uden for arbejdsmarkedet, er der efterhånden ingen, der tror på, at man kan leve godt af fremtidens folkepension.

Og da slet ikke når man tager i betragtning, hvilken eksorbitant livsførelse mange danskere har nået at vænne sig til i de nuværende opgangstider.

Så man må spare op selv. Spørgs-målet er bare hvor meget. De fleste svar indeholder de to små ord: »meget mere«. Således også for landets læger.

Ikke nok i opsparing

Det er notorisk vanskeligt at få folk til at spare op helt af sig selv. »Frivillig opsparing fungerer ... kun i ringe grad som en erstatning for obligatorisk: Langt de fleste sparer ikke op, og de, der gør, halter efter kolleger med obligatoriske ordninger«, står der f.eks. lakonisk i en undersøgelse fra atp fra marts måned [1].

Derfor er der fra regeringens side indført flere obligatoriske opsparingsordninger - atp selv for eksempel - ligesom fagforening efter fagforening i årenes løb har satset på pension i overenskomstforhandlingerne. Således også Yngre Læger, hvis medlemmer p.t. har pensionsbidrag i omegnen af 15-16 pct. af lønnen - se boks. For FAS-medlemmer er bidraget en smule højere.

Men noget tyder på, at det ikke er nok.

Skal man stile mod, at en pensionistlæge har omkring to tredjedele af sin slutløn i pension - ud over folkepension, atp og andre bidrag fra det offentlige - skal man helt op på at sætte 20-25 pct. af sin løn af til pension afhængig af, hvilken ordning man har. Det viser beregninger fra Lægernes Pensionskasse - se boks.

Så kan man sige, at lægerne jo selv - helt privat - kan lægge penge til side af deres løn. I et vist omfang endda med skattebegunstigede ordninger. Men netop fordi pensionsopsparing er så svær at huske på, når der også er udgifter til Volvo, villa og vovhund - for slet ikke at tale om fest, ferier og forbrug - så er øgede pensionsbidrag noget, enhver overenskomstforhandler tænker særdeles meget på.

Mange metoder

Men det er ikke så enkelt som bare at forsøge at forhandle sig frem til mere i pensionsbidrag. Det kunne jo være, at medlemmerne egentlig hellere vil have mere i løn, selv om mængder af eksperter højlydt gør opmærksom på, at læger og andre altså må spare mere op.

Alle har ikke samme behov. Mens man er ung, kan man f.eks. have behov for at købe bolig, få studiegæld ud af verden og tage højde for de økonomiske konsekvenser af at få børn.

»Tænker man rationelt, bør man planlægge ud fra livsindkomsten. Det kunne f.eks. for en læge godt være fornuftigt at nedbringe gæld i ungdommen og så først begynde at spare op til pension som 45-årig«, siger professor Anders Grosen fra Århus School of Business.

»Som det er nu, tager folk faktisk lån for at få råd til at spare op til pension«, siger han.

Der er også andre måder at spare op på end via pensionsordningerne. For eksempel kan en bolig - måske et sommerhus - være en »pensionsopsparing«. Ditto med f.eks. kunst, guld og diamanter.

Større pensionsbidrag er altså ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle. Det spiller også ind, at beregninger med så lang tidshorisont er særdeles usikre. For eksempel forudsætter beregningerne fra Lægernes Pensionskasse en inflation på to pct. og et afkast på aktier på syv pct. Det er konservative og troværdige forudsætninger, men situationen kan se helt anderledes ud om f.eks. ti år.

Hvem ved, om Danmark til den tid har en raserende, dobbeltcifret inflation, og det internationale aktiemarked ligger underdrejet? Eller omvendt for den sags skyld.

Frit valg

Med så mange forskellige hensyn er der de seneste år kommet øget fokus på frit valg.

For eksempel fik slagteriarbejderne en passus ind i deres overenskomst for tre år siden om muligheden for at flytte penge fra løn til pensionsopsparing, hvis de ville.

I år har ideen bl.a. bredt sig til det store industriområde, hvor den nys indgåede overenskomst indeholder en passus om en såkaldt »fritvalg konto«.

Man kan f.eks. vælge at lade være med at tage sine feriefridage og i stedet få pengene indbetalt på kontoen.

Den type nytænkning på pensionsområdet har også vakt interesse i andre brancher - herunder hos lægerne, som har den særlige situation, at en del af det, de tjener, ikke indgår i det beløb, som pensionsbidraget udregnes fra. Vagthonorarer for Yngre Læger for eksempel.

Den slags undtagelser kan udmærket gå hen og vise sig i den endelige pension. Med andre ord: lægerne skal spare mere op. Men for at de enkelte kan have større fleksibilitet, kan en frivalgsordning være en brugbar model.

»Det tror jeg bliver en del af diskussionen. Det er under alle omstændigheder noget, jeg gerne vil have medlemmernes reaktioner på«, siger formand for Yngre Læger, Mette Worsøe.

»Men det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om et frit valg den ene vej. Man kan vælge noget løn her og nu eller sætte pengene ind på pensionskontoen. Man kan ikke fravælge noget af det faste pensionsbidrag og få løn i stedet for«, siger hun.

»Men det er en diskussion, vi gerne vil have - hvordan gør vi det bedst? Skal vi satse kollektivt på mere i pension eller på det frie valg«, siger hun. Yngre Lægers medlemmer kan give deres mening til kende på www.laeger.dk under »løn og overenskomster«, hvor der er et link til OK 08.

Tendens i tiden

Den individuelle, mere fleksible tilgang kan siges at være tegn på en tidstypisk tendens. Økonomiministeriet udgav f.eks. i 2003 en bog om friere valg i pensionsspørgsmål [2], som ikke lagde skjul på hensigten. »Regeringen ønsker at give den enkelte større indflydelse på placeringen og forvaltningen af sin pensionsopsparing«, står der f.eks.

De ideer kan fritvalgsordninger siges at være udtryk for.

»Fritvalgsordninger er en imødekommelse af de tendenser til mere valgfrihed, vi ser. Man går imod den tankegang, at opsparing kan folk ikke selv finde ud af - de er dummere end et egern - så derfor må vi gøre det obligatorisk«, siger professor Anders Grosen.

»Dette her [fritvalgsordningerne, red.] er et lille skridt på vejen til, at unge kan vælge at tilpasse pensionsopsparingen til deres livsforhold. Det kan muligvis med tiden føre til, at f.eks. 10 pct. af pensionsbidraget er obligatorisk, mens man kan vælge, hvordan man vil bruge de sidste pct.«, siger han.

Kildeliste

Faktum om pension og samfund, atp, marts 2007, www.atp.dk/storefiler/faktum42.pdf

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Større valgfrihed i pensionsopsparingen, 2003, www.oem.dk/publikationer/html/pensopspar/index.htm

Fakta

De fleste medlemmer af Yngre Læger har pensionsbidrag på 15,79 pct. af deres løn. Afdelingslægernes bidrag er på 16,12 p ct. Hos FAS har de fleste 16,12 pct. i bidrag, mens enkelte grupper - statsansatte og kommunallæger - har 17,1 pct.

Pengene administreres af Lægernes Pensionskasse, som f.eks. i 2005, der var et rigtigt højdespringerår, opnåede et afkast på 16,8 pct. før skat på den samlede formue.

Så meget kan man dog ikke nå op på hvert år. Over de seneste fem år har gennemsnittet været 6,4 pct. om året, og over et rigtigt langt stræk - den 15-årige periode fra 1991 til 2005 - er afkastet 10 pct. i snit pr. år.

Men hvis målet er at have en pensionsindtægt - ud over folkepension m.v. fra det offentlige - på to tredjedele af sin slutløn, er det ikke nok. Lægernes Pensionskasse har regnet ud, at man så skal sætte 20,67 pct. af sin løn til side, hvis man har en ordning, hvor ens ægtefælle - eller samlever - får en engangsudbetaling ved ens død.

Har man en ordning, hvor der ikke udbetales nogen engangssum ved død, men hvor ens efterlevende ægtefælle/samlever i stedet får en ydelse resten af livet, skal man betale endnu mere ind - 25,60 pct. af lønnen, vurderer pen-sionskassen.

Forudsætningerne for beregningerne er bl.a. en inflation på 2 pct. pr. år, uændret pensionsafkastskat på 15 pct. og et investeringsafkast på 7 pct.