Den uafsluttede kamp om Tjernobyl

For 20 år siden, den 26. april 1986, eksploderede Tjernobyls reaktor nummer fire, og radioaktiv stråling blev fordelt over et 3,9 mio. km2 stort område af Europa dækkende Rusland, Hviderusland, Ukraine, Jugoslavien, Finland, Sverige, Bulgarien, Norge, Rumænien, Tyskland, Østrig, Polen og en række andre Europæiske lande [1]. I tre dage forsøgte de sovjetiske myndigheder at dække over ulykken, og nyheden blev først offentliggjort, da man detekterede alarmerende niveauer af radioaktiv stråling i Sverige den 28. april [2].

De sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken er aldrig blevet endeligt fastslået, og den dag i dag er forskellen på mortaliteten og morbiditeten, der citeres af forskellige kilder på tusinder af menneskeliv. I september 2005 udgav det såkaldte »Chernobyl Forum«, der består af otte FN-organer og repræsentanter for regeringerne i Ukraine, Hviderusland og Rusland, to rapporter om sundheds- og miljøkonsekvenserne af ulykken, der anslår, at katastrofen med tiden kommer til at medføre ikke mere end 4.000 dødsfald [3]. Dette tal er blevet kraftigt kritiseret af læger, videnskabsfolk og NGO'er for groft at undervurdere udstrækningen af katastrofen [1, 4]. Det nævnes, at rapporten kun har taget dødsfald i Ukraine, Rusland og Hviderusland i betragning, på trods af at mere end halvdelen af det radioaktive nedfald har ramt andre dele af Europa. Ligeledes er der stor uoverenstemmelse mellem de tal, der bruges i selve WHO-rapporten, og de tal, der nævnes i rapportens resume, som har dannet grundlag for mediedækningen af ulykken. Rapporten anslår f.eks., at mere end 600.000 bidrog til oprydningen efter ulykken og dermed var udsat for store mængde radioaktiv stråling, men i alle rapportens beregninger bruges et tal på 200.000 mennesker. Andre kilder citerer tal på oprydningsarbejdere på op til en million og en morbiditetsrate på 90% [4].

Et andet eksempel er det projicerede tal på 4.000 dødsfald som et resultat af ulykken, der nævnes i rappportens resume. I selve rapporten er det tal, der udregnes på 9.000, og andre kilders udregninger er så høje som 30.000-60.000 cancerdødsfald som et direkte resultat af ulykken [1].

Endelig er der diskussion om antallet af forventede skjoldbruskkirtelcancere, der er den cancerform, der er mest øget som en følge af radioaktiv stråling. Indtil nu anslås det, at der har været 4.000 ekstra tilfælde af thyroideacancer i Hviderusland, Rusland og Ukraine som en følge af ulykken. Alt efter hvilken model, der bruges til beregningerne, vil dette antal med tiden stige til et sted mellem 18.000 og 66.000 i Hviderusland alene [1].

Andre observerede sundhedskonsekvenser, der muligvis er en følge af Tjernobyl, er aborter og fødselsdefekter, hjerte-kar-sygdom, leukæmi, katarakt, andre cancerformer som mammacancer og psykiatriske sygdomme [1].

Politiske interesser, et ønske om ikke at skade atomkraftindustrien, mangel på registrering af data om ulykken og sygelighed i de påvirkede områder og manglende viden om den præcise grad af radioaktiv stråling gør det umuligt at komme med et endeligt svar på de overordnede sundhedseffekter, og vi vil formodentlig aldrig finde ud af det. Kampen om sandheden og tallene raser fortsat på trods af WHO og IAEA's ønske om at lukke diskussionen med de to rapporter udgivet i efteråret 2005.

Links

www.who.int

www.iaea.org

www.ippnw-students.org

www.greenpeace.de www.medact.org